Udenlandske arbejdere : En sejr i stormvejret

Der er kommet mange flere udenlandske arbejdere til Danmark, end man regnede med, da EU blev udvidet med 10 nye medlemslande i 2005. Det undergraver de danske overenskomster, og fagbevægelsen advarer om kaos på arbejdspladserne og risiko for fremmedhad og selvtægt, hvis ikke der kommer ordnede forhold nu.

En onsdag eftermiddag kl. 16.30 i februar i det københavnske Nordvest-kvarter. Murernes faglige klub har indkaldt aktivisterne til en ny aktion.

Næsten som en provokation er et større boligbyggeri i gang lige på den anden side af vejen: Siden oktober har det tyske firma Profil Bau haft tyske murere beskæftiget. De arbejder 11 timer om dagen hele ugen, og de ansatte får ikke pension eller tillæg for overarbejdet. Firmaet insisterer på at betale efter tysk lov og altså ikke efter den danske overenskomst, som de har indgået med 3F. I Arbejdsretten venter en sag mod firmaet med krav om udbetaling af 1,25 millioner kroner, som de tyske håndværkere er blevet snydt for.

Over 50 aktivister er efterhånden dukket op for at deltage i den annoncerede blokade. Aktionens leder beder om ordet. Ikke – som ventet – for at fortælle, hvad der skal ske på den anden side af gaden om et øjeblik, men for at fortælle en nyhed: Aktionen er afblæst.

Firmaet er smidt på porten af den danske hovedentreprenør samme morgen.

»Vi har vundet!« Forsamlingen bryder ud i klapsalver. Glæden er stor. Men måske fornemmer man alligevel en lille skuffelse – nu hvor man var kommet for at deltage i en aktion. I stedet bliver der tid til at snakke. Senere skal erfaringerne fra hele aktionsforløbet samles op for at finde ud af, hvad der blev gjort rigtigt, og hvad der kunne have været bedre.

En ting bliver sagt allerede nu: Det duer ikke, at selvudnævnte aktionsledere fører sig frem som generaler, når man bevæger sig ind på en fremmed arbejdsplads. Der skal kun være én, der har ansvaret, og som ved hvilke aftaler, der er indgået, hvem man skal snakke med – og hvilke aktionsformer der er ok og ikke ok. Der hentydes til et hærværk på arbejdspladsen et par dage forinden, og ordet »øretæver« bliver nævnt.

Talelysten er stor, og diskussionen kommer vidt omkring:
• Hvordan får vi et bedre samarbejde med de andre faggrupper?
• Kun murere er stærke nok til at gennemføre sådan en blokade.
• Fagforeningen må bakke op om den faglige klub.
• Vi skal have flere med i sms-kæden til næste aktion.
• Nogle af de tyske tømrere er faktisk i fagforening.
• Det handler om et forsvar for den danske model.
• Den 20. februar holder Lager, Post og Service møde om Vaxholm-dommen.
• Det er også en diskussion, vi må rejse i middelklassen, som vil have billige køkkener.
• Vi skal holde os til de faglige aktioner – det er vi bedst til.
• Hvordan kan man snakke om mangel på arbejdskraft, når vi har 20 procent ledighed?
• Politikerne må gribe ind.

Løntrykkere
En af deltagerne på mødet er Mattias Tesfaye, murer og tidligere formand for 3F-Ungdom. Han er også medlem af Enhedslisten.

– I praksis er det et stort problem med de udenlandske arbejdere, siger han.

– De trykker lønnen, finder sig i dårlige sikkerhedsforhold, virksomhederne tager ikke lærlinge, og for manges vedkommende skal virksomhederne presses til at tegne overenskomster.

Det fagretslige system giver mulighed for, at man kan blokere for arbejde til udenlandske virksomheder, hvis ikke de tegner overenskomst. Men det tager sin tid, og inden man er nået så langt, er arbejdet måske færdigt. Man kan selvfølgelig også tage kontakt til de udenlandske arbejdere og overbevise dem om, at de ikke skal arbejde på dårligere vilkår end danske arbejdere. Men Mattias Tesfayes erfaring er, at det sjældent fører til noget:

– Vi har snakket med 15 tyske murere i det her firma, de har fået oplysninger om overenskomster, overarbejde og så videre. De har forstået vores budskab om, at de skal melde sig ind i fagforeningen og stå fast på en arbejdsuge på 37 timer – så er de vores kolleger. De ved udmærket godt, hvad der foregår. De vurderer bare, at de hellere vil være løntrykkere i Danmark end at være på Harz 4 (socialhjælp) i Tyskland. De siger, at de bliver truet til at lade være med at diskutere det med os. Det er sikkert rigtigt, men det kan vi ikke bruge til noget.

Hans frustration deles i store dele af fagbevægelsen. Særligt inden for byggebranchen er der kommet et meget større antal udenlandske arbejdere til Danmark, end man regnede med, da EU blev udvidet med ti nye medlemslande i 2005. Mange kommer fra Polen, men på byggepladserne er det også almindeligt med tyske håndværkere.

Fagbevægelsen klager over, at myndighederne slet ikke har styr på, hvem der kommer til landet, og at udlandske arbejde fungerer som løntrykkere.

National tænkepause
I et debatoplæg foreslår 3F-afdelingen i København for bygge-, jord- og miljøarbejdere foreslår nu et krav om en toårig national tænkepause, hvor der bliver lukket for udenlandsk arbejdskraft.

Det er et krav, som Mattias Tesfaye støtter. Tænkepausen skal bruges til at få myndighederne på plads, så de – i modsætning til nu – kan håndtere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Punkt to er at få de juridiske forudsætninger på plads, siger han:

– Senest Vaxholm-dommen har skabt andre juridiske forudsætninger for vores medlemskab af EU, end vi troede. Hvis ikke denne tvivl kan afdækkes, så har vi bildt befolkningen noget forkert ind om, at den danske model på arbejdsmarkedet kan overleve.

Endelig mener han, at der er brug for en generel diskussion om, hvor åbent eller lukket det danske arbejdsmarked skal være.

Forkert strategi
Diskussionen er på vej i Byggefagenes Samvirke, et samarbejde mellem de københavnske fagforeninger inden for byggeriet. Og kravet om en tænkepause møder modstand, blandt andet fra Palle Bisgaard, som er faglig sekretær i Træ-Industri-Byg, København. Han er helt enig i problemernes omfang, men han er ikke enig i kravet om at lukke grænsen:

– Det er en forkert strategi. Vi står i en alvorlig situation, men vi skal ikke gå ud med et budskab om, at vi ikke har kræfter til at gøre noget ved problemerne. Vi i den aktive del af fagbevægelsen er måske dem, der har gjort mest for at bevare den danske model. Det er lykkedes at få en stor folkelig opbakning til vores krav om lige vilkår til alle, og vi har formået at presse arbejdsgiverne et langt stykke. Det vil være svært at forstå den lukkede holdning, også for vores egne folk. De ønsker et åbent samfund.

Palle Bisgaard mener desuden, at det vil være for nemt at skyde argumenterne for en tænkepause ned, fordi det er urealistisk, og at fortalerne vil blive beskyldt for at have en helt anden dagsorden.

– Det er jo reelt et argument for udmeldelse af EU, og vi vil blive anklaget for protektionisme, siger han.

Mattias afviser anklagen om at være urealistisk:

– Det er jo noget, man bestemmer i Danmark. Hvis et flertal i folketinget beslutter en tænkepause, så skal Fogh bare tage til Bruxelles og fortælle, hvad folketinget har pålagt ham.

Fagbevægelsens krav
For fagbevægelsen er den vigtigste opgave, ifølge Palle Bisgaard, at rejse et politisk krav om, at myndighedernes indsats skal skærpes: De skal slå hårdt ned på den illegale indvandring, der sker via udenlandske udstationeringsfirmaer, og sikre ordentlige vilkår for de udstationerede. Der skal være bedre kontrol med skatteforpligtelsen, og samtidig skal fagbevægelsen have flere oplysninger om firmaerne, hvor de arbejder, og hvem de er.

Dertil kommer de krav, som kan rejses over for arbejdsgiverne i overenskomstforhandlingerne.

Noget af det vigtigste er her at få sat en stopper for, at overenskomstdækkede virksomheder kan udlicitere arbejdet til for eksempel udenlandske virksomheder, som ikke har overenskomst.

– MT Højgaard har lige indført sådan en regel. Nogle af de store gennemfører det selv. Så det hul skal lukkes, siger Palle Bisgaard og peger desuden på krav om et akkordafsavns-tillæg, det vil sige at man ikke kan lønnes alene på minimallønnen.

– Får vi ikke det indfriet, er der stor risiko for storkonflikt i 2010, spår han.
Men her og nu er det også fagbevægelsens opgave at gøre, hvad den kan, for at de udenlandske arbejdere ikke bliver underbetalt. Ikke som nødhjælp, men for klassekampens skyld, understreger Mattias Tesfaye.

– Der bliver brugt mange ressourcer på folk, som ikke er medlemmer. Man kunne sige, at det er deres egen skyld, at de arbejder under tariffen, men når vi skal sikre ordentlige forhold til alle, så er det jo ikke nødhjælp, men for at sikre niveauet. Hvis nogen bliver underbetalt, skal man føre deres sag, i respekt for de organiserede, for at deres arbejdsforhold ikke bliver undergravet, siger han.

Nationalchauvinisme
Både Mattias Tesfaye og Palle Bisgaard ser en fare for, at problemerne med udenlandske arbejdere skaber en racistisk og nationalchauvinistisk stemning på arbejdspladserne.

Palle Bisgaard siger:

– Der har hele tiden været noget af det. Jeg er lige så nervøs som 3F’erne, hvis ikke der kommer lige vilkår. Vi har ikke oplevet det så meget som 3F, men når der kommer arbejdsløshed, er der en stor risiko for, at det tipper over i fremmedhad og selvtægt.

– Du møder det allerede lige her omkring bordet, siger Mattias Tesfaye.

– Det vigtige er bare, at jo mere bange venstrefløjen er for kravet om en tænkepause, jo større fremgang til Dansk Folkeparti. Venstrefløjens problem er, at den ikke tør røre ved det, fordi vi er humanister i stedet for socialister. Det her er et klassespørgsmål. Det er vi nødt til at sige, også selv om kæresten arbejder i Mellemfolkeligt Samvirke.

ØSTAFTALEN OG ØSTARBEJDERE

Et bredt flertal i Folketinget (alle undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti) har indgået den såkaldte Østaftale, som giver arbejdere fra de nye medlemslande mulighed for at arbejde i Danmark. Det danske arbejdsmarked blev åbnet for de nye lande straks efter medlemskabet i 2004, men på en række betingelser, bl.a. at der forelå en arbejdstilladelse, før arbejdsforholdet startede, og at der var tale om fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige eller tilsvarende vilkår.

Efter pres fra arbejdsgiverne er aftalen lempet i to omgange, så øst-arbejdere ikke længere behøver at have arbejdstilladelser. Lempelserne er især begrundet med mangel på arbejdskraft. Omvendt har fagbevægelsen advaret om et tiltagende kaos på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen kræver bedre kontrol med udenlandsk arbejdskraft og bedre muligheder for at indgå overenskomster, og har derfor ønsket at aftalen ikke ophæves før udløbet 1. maj 2009.

Ved udgangen af 2007 var der omkring 15.000 aktive arbejdstilladelser. Det tal dækker dog kun individuelle arbejdstagere. De fleste udenlandske arbejdere er udstationeret af firmaer fra deres hjemlande og er omfattet af andre regler – bl.a. skal de ikke arbejde under dansk overenskomst. Her gælder reglerne i EU’s udstationeringsdirektiv om tjenesteydelser.

Antallet af udenlandske virksomheder er tidoblet på fire år, især i byggebranchen. Nu er der ca. 4.500 virksomheder registreret hos Skat, især tyske, polske og svenske. Et forsigtigt gæt lyder, at de beskæftiger 70.000 personer.

Hertil kommer et mindre antal selvstændige erhvervsdrivende og illegal arbejdskraft.

Den første store forskningsrapport om østarbejdere i Danmark udkom i efteråret 2007. Projektet afsluttes med en ny rapport i foråret 2008.. Notatet er lavet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- o g Organisationsstudier ved Københavns Universitet og kan hentes på http://faos.sociology.ku.dk/

Se også link-samling om fri bevægelighed for østarbejdere: http://up.fiu.dk/Linksamling/Default.aspx?TermID=6600080

Tip en ven | Print