14.11.12 | SAP's Forretningsudvalg

Tip en ven       |     Print  

Finanslov 2013: Fuld af borgerlig nedskæringspolitik og uden markante forbedringer

Enhedslisten har indgået en aftale med regeringen om finansloven for 2013. Vi har valgt i denne ugekommentar at præsentere en relativt grundig kritisk gennemgang af aftalens indhold, der konkluderer, at finanslovsforliget ikke lever op til de forudsætninger, Enhedslistens Årsmøde i 2010 stillede for, at partiet kan stemme for en finanslov.

En vurdering af de politiske konsekvenser og handlemuligheder vil følge i næste uge – i en udtalelse fra SAP’s Landsmøde, som afholdes i weekenden.
Her og nu skal der blot lyde en opfordring til at omsætte vreden og skuffelsen i en øget indsats i den fortsatte kamp mod dagpengeforringelserne!

Først og fremmest blev det nemlig en finanslov uden en løsning for de arbejdsløse, der med forkortelsen af dagpengeperioden til to år falder ud af dagpengesystemet pr. 1.1.2013. Aftalen med Enhedslisten sikrer alene en midlertidig ydelse på kontanthjælpsniveau uden modregning til disse. Det vil sige, at de, der falder ud i første halvår af 2013, overgår til en ydelse, ”Uddannelse med forsørgelse”, som er henholdsvis 60 pct. og 80 pct. af de maksimale dagpenge for ikke-forsørgere og forsørgere. Ydelsen gives for 26 uger, og uanset, hvornår i det første halve år af 2013 dagpengemodtagere falder ud, og der modregnes altså ikke for formue eller ægtefælleindkomst. Til gengæld skal den arbejdsløse stå til rådighed for uddannelse i mindst 3 uger i løbet af de 26 uger.
Derudover indeholder finansloven en lang række initiativer på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, på det sociale område, og det grønne område:
– En ungepakke, som giver unge og nyuddannede mulighed for uddannelse og opkvalificering, samt bedre mulighed for jobrotation
– En pulje til uddannelse af ufaglærte
– En pulje til flere fleksjob, flere midler til seniorjobordningen, samt mere jobrotation
– Sociale initiativer som tilskud til tandlæge for kontanthjælpsgrupper, lov om socialøkonomiske virksomheder, samt børnetilskud til selvvalgt enlige
– Fjernelse af fedt- og sukkerafgifter finansieret ved at hæve bundskatten og sænke personfradraget (samlet skattestigning på 0,2 procentpoint). Det skrå skatteloft stiger tilsvarende 0,2 procentpoint, hvorfor omlægningen ifølge regeringens beregninger vil føre til mere Gini-beregnet indkomstlighed.
– En grøn pakke bestående bl.a. af omlægning af den 1 mia.kr. fra Bolig-job-planen, som Enhedslisten lavede med regeringen sidste år, til ressourceanvendelse, grøn teknologi, flere energibesparelser, samt elektrificering af strækningen Køge-Næstved.
– Initiativer på udlændingeområdet, som bl.a. tæller nedbringelse af sagsbehandlingstiden for flygtninge, indsats overfor ofre for
menneskehandel, og børnetilskud til flygtninge.
Dertil kommer en række delaftaler, som dels er lavet med regeringen alene, dels er lavet sammen med de borgerlige partier.

Lever finansloven op til Enhedslistens principper for at indgå en finanslov?
Årsmødet i 2010 vedtog følgende formulering:
”Vi stemmer under ingen omstændigheder for en finanslov
– som indeholder forringelser
– som ikke indeholder markante forbedringer
– som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen.”

Først er der spørgsmålet om forringelser.
Enhedslisten har defineret forringelser som ”nye” forringelser. Det betyder, at alle forringelser, der er resultatet af tidligere indgåede aftaler i Folketinget, ikke ”tæller med” så at sige. Når der er tale om gamle aftaler fra VKO-regeringens tid om nye procentnedskæringer år for år, som den nye regering bare har valgt at lade køre videre, kan fortolkningen diskuteres. Men både i finanslov 2012 og 2013 har EL valgt at opfatte dette som ”gamle forringelser”. Det gælder ”Fokuseret administration” (indført af VKO-flertallet), som sparer 2½ pct. på løn og øvrige driftsudgifter i centraladministrationen i 2013, og”Genopretningspakken” fra 2010, som indførte ½ pct. besparelse i staten i 2013. Tilsammen altså en besparelse på 3 pct. af visse driftsudgifter i staten alene ved disse ”gamle forringelser”. Den statslige driftsramme falder 1 mia.kr. realt, hvilket primært kan henføres til disse store nedskæringer.
Derimod er den statslige grønthøster en ny besparelse, om end den ikke på alle områder er en forringelse. Her forsvinder pengene ikke ud af systemet, som ved Fokuseret Administration og Genopretningspakken. Midlerne omprioriteres, ofte inden for samme ministerium, og kan derfor være svære at få øje på. Efter at have gennemgået og identificeret forringelser på forslaget til finanslov, har folketingsgruppen aftalt med regeringen, at der fjernes ”nye” forringelser for i alt 530 mio.kr. på finansloven.
Samtidig er det lykkedes at fjerne mere end 2/3 af de identificerede ”gamle” forringelser indenfor uddannelses- og forskningsområdet, hvor udløb af midler har truet områderne. På den baggrund må man konkludere, at de ”nye” forringelser så vidt muligt er fjernet i finansloven.
Til gengæld er ombytningen af fedt- og sukkerafgiften med hævet bundskat og sænket personfradrag for nogen en klar forringelse. Beregninger viser, at der er lønmodtagerfamilier og overførselsindkomstmodtagere (førtidspensionister på ny ordning og pensionister i ejerbolig) uden børn, der har et egentligt tab ved omlægningen. Omlægningen af fedt- og sukkerafgiften kan dermed siges at være en forringelse for visse grupper af lønmodtagere og overførselsindkomstmodtagere (målt gennemsnitligt som gruppe), og derudover også for de konkrete lavtlønnede, der ikke har forbrugt ret mange af de varer, som afgifterne nu lettes fra.
I lyset af forårets skatteforlig med de borgerlige, der sænkede topskattegrænsen og skattefradraget for de beskæftigede, virker det i særlig grad provokerende, at EL nu stemmer for en skattestigning, der rammer alle, også de allerfattigste.
Om begrænsningen af tilskud til høreapparater fra private klinikker er en forringelse, diskuteres ivrigt. Det forekommer betænkeligt, at midlerne ikke bliver flyttet til det offentlige system, hvor ventelisterne allerede nu er op til 110 uger.

Indeholder finansloven så markante forbedringer?
Finansloven for 2013 indeholder en lang række nye initiativer, herunder en del lovændringer. Imidlertid er langt de fleste forbedringer forholdsvis små – givet den stramme ramme på ca. 2 mia.kr. i 2013.
Mest iøjnefaldende er forbedringerne på beskæftigelsesområdets uddannelsesdel, samt på socialområdet. ”Uddannelse med forsørgelse” beløber sig formentlig til 480 mio.kr. Den grønne pakke er for årene 2013-2015 en ren omlægning af 1 mia.kr. fra Bolig-job-ordningen, som Enhedslisten indgik med regeringen i finanslovsaftalen for 2012. Fra 2016 og frem lægges der yderligere 0,7 mia.kr. på fordelt over en årrække. På den baggrund kan den grønne pakke næppe udgøre en markant forbedring. På det sociale område er der lavet forbedringer for nogle hundrede mio.kr. i 2013, hvor især forbedring af tilskud til tandpleje for kontanthjælpsgrupper springer i øjnene.
Samlet set er der tale om en række gode, men mindre ændringer, som ikke afgørende flytter på billedet af en nedskæringsfinanslov. Markante aftryk af en social, solidarisk og bæredygtig politik er det ikke.

Er finansloven en opsummering af et års nedskæringspolitik?
Det blev i foråret ivrigt diskuteret, hvordan finansloven skulle rette op på de nedskæringer for 3 mia.kr. på overførselsindkomsterne, som regeringen gennemførte med V og K i skattereformen, samt de næsten 1,5 mia.kr., som reformen af førtidspension og fleksjob ville indbringe (ganske vist indføres nedreguleringen af overførslerne ikke før efter 2016).
Som genopretning af nedskæringerne er der aftalt elementer, som til sammenligning ikke kommer i nærheden af at kompensere:
– Der bruges ca. 160 mio.kr. på at ansætte fleksjobkonsulenter i kommunerne, der skal hjælpe virksomheder i kommunerne med at vælge at oprette fleksjob.
– Der bruges 180 mio.kr. til tandlægehjælp til grupper på kontanthjælpsydelser (nu kan der ikke tilkendes førtidspension til personer under 40 år).
– Der bliver lavet lovgivning om socialøkonomiske virksomheder, så kommunerne kan oprette jobs til folk, som i dag er uden for arbejdsmarkedet.

Alle de mange gode initiativer i finansloven for 2013 overskygges af det forhold, at finansloven som helhed er aldeles blå. Den er ikke blot opsummeringen af et år med store blå reformer, hvor især skattereformen og reform af førtidspension og fleksjob står ud som milliard-tunge reformer.
Den er samtidig aftalen om en økonomisk politik som med undtagelse af 2011 ikke er set strammere siden 1990, hvor den sidste systemiske krise i Danmark kradsede.

Finansloven er designet til en nedskæringspolitik, der overholder den kunstige EU-henstilling, som Lars Løkke bestilte i 2010. Henstillingen kræver, at Danmark nedbringer sit strukturelle underskud på de offentlige finanser med 1½ pct. af BNP i årene 2011-2013. For at overholde denne målsætning har regeringen trådt hårdt på den finanspolitiske bremse. Finanseffekten (dvs. effekten af finanspolitikken på BNP) er i 2013 negativ og trækker BNP-væksten ned med 0,6 procentpoint. Det skyldes især, at det offentlige forbrug blot vokser med 0,1 pct. realt, samt at de offentlige investeringer falder med godt 11 pct. realt. Finansloven medfører altså mindre beskæftigelse, fordi det er en nedskæringsfinanslov.
Hvor finansloven for 2012 indebar markante brud med VKO-politikken (kick start, afskaffelse af fattigdomsydelserne, 5 mia. kr. til velfærdsforbedringer, brud med flygtninge-/indvandrerpolitikken osv.), så er finansloven for 2013 et tilbageskridt. Det er meget sigende, at den samlede ramme, som Enhedslisten har forhandlet med regeringen om, har været på blot 2 mia.kr. i 2013 og faldende frem til 2016. Heraf udgøres 0,5 mia.kr. af ”Enhedslistens egne midler” fra Bolig-job-ordningen, som omlægges til den grønne pakke.
Sagt på en anden måde er det pebernødder, der rykkes rundt på i finansloven for 2013, og Enhedslistens hovedkrav, der skulle vise et brud med den borgerlige arbejdsmarkedspolitik, blev ikke indfriet.

Samlet set opfylder finansloven altså ikke de tre betingelser for et ja, som årsmødet i 2010 besluttede. Det er en finanslov, der viderefører en borgerlig nedskæringspolitik i ordets egentlige forstand, og som ikke indeholder markante forbedringer. Med sin tilslutning har Enhedslisten øget mistilliden til, at venstrefløjen kan/vil noget andet end at administrere kapitalismens krise, og partiet har skadet sin egen troværdighed.

SAP’s Forretningsudvalg, den 13. november 2012

 

Tip en ven       |     Print