06.04.13 | SAP's Forretningsudvalg

Tip en ven       |     Print  

Kommentar: Forbered kampen mod et regeringsindgreb

Lærerne havde alle odds imod sig, da overenskomstforhandlingerne spidsede til. Mod sig havde de en fasttømret alliance mellem KL og regeringen, som havde aftalt en klar slagplan. De andre forbund havde afsluttet deres forhandlinger med et forlig. Gymnasielærernes formand havde oven i købet godkendt en overenskomst med mange af de elementer, som skolelærerne afviser.

Men lærerne gav ikke op. Deres forhandlere nægtede at bøje sig. Med en klog forhandlingstaktik fik de gjort det tydeligere og tydeligere, at det er KL og Finansministeriet, som vil diktere en ny overenskomst, der fjerner alle arbejdstidsregler.
De øvrige forbund markerede en vis solidaritet ved at udskyde den endelige godkendelse af deres indgåede aftaler. FOA tilbød solidaritetskonflikt. Blandt almindelige forældre og lønmodtagere i det hele taget flytter sympatien mere og mere over til lærerne. Lokale kommunalbestyrelsesmedlemmer fra R, S og SF har åbenlyst vendt sig mod deres partifæller i KL-toppen og i regeringen.
Denne udvikling er blevet styrket af den tydelige opbakning, lærerne selv giver til forhandlernes afvisning af KL/FM-diktatet, og af de mange aktiviteter foran skoler, på gader og stræder og foran rådhuse. Når KL-lederne – konservative eller socialdemokrater – har forsøgt at skyde en kile ind mellem lærerne og deres fagforening, er det faldet totalt til jorden.

Lige nu er presset entydigt på KL og på regeringen, og det var med garanti ikke en del af slagplanen. Men selv om den har fået nogle gevaldige skrammer, så er der næppe tvivl om, at regeringen står parat med et indgreb på grundlag af KL-kravene om en uges tid.
Den situation må lærerne – og deres mange støtter i befolkningen – forberede sig på. Lærerne kan reagere, som deres formand, Anders Bondo, gør i dag og melde ud, at regeringen lige så godt kan komme med det indgreb med det samme. Det er et signal om total overgivelse: Skal vi slagtes, er der ikke noget at gøre ved det, men skynd jer at hente kniven.
Den anden mulighed er at tage dette udgangspunkt: Lærerne ville ikke acceptere KL’s og Finansministeriets krav til arbejdstiden i overenskomstforhandlingerne, og flertallet i befolkningen støtter dem i det. Hvorfor skulle de så acceptere de samme krav, når de kommer via et regeringsindgreb?
Lærerne må derfor nægte at gå i arbejde på grundlag af et regeringsindgreb, der gennemfører KL/FM-arbejdstidsreglerne. Ved et regeringsindgreb afblæses lockouten, og så må lærerne fortsætte konflikten som en strejke. Det vil ikke være første gang i historien, at der strejkes mod et regeringsindgreb i overenskomsten. Sidste fase af den historisk berømte påskestrejke i 1985 var en ”overenskomststridig” strejke mod Schlüter-regeringens indgreb.

Det vil være alvorligt og svært skridt for lærerne. I øjeblikket kan de argumentere med, at de da gerne vil undervise, men at de desværre er lock-outede. Det bliver noget andet under en strejke. Under sådan en type konflikt vil der også skulle tænkes i nye former for økonomisk konfliktstøtte.
Til gengæld kan lærerne bygge videre på den aktuelle folkelig opbakning. En meget stor del af befolkningen er klar over, at regeringsindgrebet ikke bliver en neutral løsning, der deler sol og vind lige, men en forudplanlagt fase 2 af KL’s og Finansministeriets overenskomstkrig.
Dertil kommer, at regeringen i forvejen er presset til det yderste. Den kan dårligt tåle at blive mere upopulær. Hvis lærerne tager kampen mod et regeringsindgreb, ville de kunne inspirere til solidaritetsaktioner – og hvis regeringen holder fast i regeringsindgrebet trods proteststrejker, risikerer den at miste sit parlamentariske grundlag. Hvis regeringen er målet for en markant strejke og folkelige protester, må Enhedslisten nødvendigvis genoverveje den hidtidige - fornuftige – holdning om ikke at vælte regeringen, før der er et bedre, realistisk alternativ.

Det er ikke en dag for tidligt, at lærerne begynder at diskutere denne mulighed. For det første kræver det grundige diskussioner, hvis de skal være godt forberedt, når indgrebet kommer. For det andet vil det i sig selv presse regeringen, at lærerne overveje at reagere med strejke mod et indgreb.

SAP’ forretningsudvalg. 6. april 2013

 

Tip en ven       |     Print