19.04.13 | SAP's Forretningsudvalg

Tip en ven       |     Print  

Kommentar: Enhedslistens årsmøde: Demokrati eller revolution på dagsordenen?

Enhedslistens principprogram-diskussion er først i sin spæde begyndelse. Den kan og skal intensiveres voldsomt i det kommende år, så årsmødet i 2014 kan ”behandle (et) udkast til nyt program”, som det hedder i forslaget til videre procedure på dette års årsmøde.

Både demokratiet og revolutionen er helt centrale begreber i vores nuværende principprogram. Forhåbentlig også i det kommende. Men der er god brug for, at vi arbejder med formuleringerne og diskuterer dem grundigt, så vores kamp for demokratiet og en radikal udvidelse af dette samt for en grundlæggende samfundsændring kan blive bedre forklaret - og så vi i processen også arbejder os frem imod, at principprogrammet kommer til at udtrykke en større fælles forståelse af begreberne i Enhedslistens medlemsskare.

To forslag til udtalelser om hhv. ”Demokrati” og ”Demokrati og revolution” (for de indforståede: forslag 7.2 og 7.3), som ønskes sat på dagsordenen allerede på Enhedslistens årsmøde i næste weekend, peger den helt forkerte vej i forhold til denne proces.
 
Ingen af de to forslag er i udgangspunktet særligt gode:
Det ene (7.2) formulerer vores (meget vigtige!) ubetingede hyldest til demokrati og borgerrettigheder på en måde, så det meget let kan forstås som en ubetinget hyldest til det på mange måder begrænsede demokrati, vi har i dag.
Det andet ( 7.3) formulerer vores (meget vigtige!) forståelse af, at vi kæmper for et langt mere omfattende og involverende demokrati, der også omfatter produktionsmidlerne, og at dette indebærer et revolutionært brud med det kapitalistiske system – på en meget gammeldags og bastant måde, uden så mange understregninger af det demokratiske aspekt i processen, og med i hvert fald et par direkte problematiske formuleringer.
 
Der er – selvfølgelig og vel også: heldigvis - kommet en lang stribe ændringsforslag, og teoretisk set kan det sikkert godt ende i et nogenlunde acceptabelt papir, hvis for eksempel nogle betydelige ændringsforslag vedtages.
Men med en stribe ændringsforslag, der både indholdsmæssigt og rent teknisk labber ind over hinanden - og en ganske beskeden tid til debat (under ”indkomne forslag”) - kan det ligeså godt ende i noget helt tåbeligt!

”Kloge hoveder” - både blandt støtter af det ene og det andet forslag - ønsker endda en procedure, der stiller de to ”hovedforslag” over for hinanden. Det kan altså i værste fald ende i den helt groteske situation, at de delegerede tvinges til at stemme imod én del af vores nuværende principprogram for at kunne stemme for en anden del af samme. Hvad foretrækker du: demokrati eller revolution? – Ikke et let valg, når de fleste delegerede forhåbentlig er fans af begge dele!

Ved at forcere disse helt centrale diskussioner igennem til en tvivlsom afklaring under ”indkomne forslag” , før programdiskussionen er overhovedet er kommet ordentligt i gang, vil vi gøre den positive proces, som udviklingen af det nye principprogram gerne skulle være, stor skade.
Derfor vil den indlysende rigtige beslutning være at afvise behandlingen af de to forslag i år og i stedet inddrage dem i principprogramdiskussionen.

Argumentet for hastværket fra initiativtagerne til ”Udtalelse om demokrati” har været, at Enhedslisten var nødt til at slå vores demokratiske indstilling fast, efter at den borgerlige presse (eller måske endda vi selv) har forplumret dette i sidste sommers hetz mod EL.
Men fortalerne for ”Udtalelse om demokrati og revolution” hævder med præcis samme ret, at vi er nødt til at slå vores socialistiske/revolutionære indstilling fast, efter at den borgerlige presse (eller måske især vi selv) har forplumret dette i sidste sommers hetz mod EL.
Begge dele rummer naturligvis et gran af sandhed. Men vi får hverken slået demokratiet eller revolutionen bedre fast ved med et måske endda beskedent flertal (!) at gennemtrumfe enten det ene eller det andet. Og ingen kan vel for øvrigt ædrueligt påstå, at Enhedslisten i brede kredse lider under at blive opfattet som et ekstremistisk, antidemokratisk parti, når man ser på den tilslutning, vi i øjeblikket har i meningsmålingerne...?

Der er budskaber, som det er langt mere påtrængende at få ud over rampen på årsmødet.
Først og fremmest budskabet om, at Enhedslisten IKKE er støtteparti for det sammenrend om ”omvendt Robin-Hood-politik”, der i øjeblikket regerer Danmark. At vi stemmer mod det hele – inklusiv finansloven, hvis den ikke udtrykker et markant brud med det, regeringen hidtil har stået for.
At Enhedslisten tvært imod er det eneste reelle oppositionsparti – og at vores samarbejdspartnere derfor i øjeblikket kun er til at få øje på uden for Christiansborg. At vi til gengæld vil lægge alle kræfter i dér at være med blandt de protesterende lockout-ramte lærere, de protesterende SU-modtagere, de protesterende mod dagpengeforringelserne og kontanthjælpsnedskæringerne osv. osv.
Lige nu er det i hvert fald dér, arbejdet for demokrati og revolution foregår.

SAP’s Forretningsudvalg, den 19. april 2013

Læs evt. også vedtagelsen fra SAPs Landsmøde i november med inputs til Enhedslistens Programdiskussion, her

Tip en ven       |     Print