Enhedslisten: Enhedslisten: Farlige tendenser?

Interne politiske uenigheder er uundgåelige og nødvendige, når et parti skal have en levende og demokratisk debat, der hele tiden udvikler partiets positioner i takt med den politiske udvikling og de erfaringer, der gøres. Det er kun godt, når politiske strømninger bliver formuleret åbent, og det kan være en fordel, at medlemmer, der føler sig nogenlunde enige, sætter sig sammen for at præcisere og udvikle deres synspunkter. Det er heller ikke spor farligt eller forfærdeligt, at medlemmer organiserer sig i tendenser for at fremme bestemte synspunkter. Tværtimod kan det udvikle de politiske diskussioner, gøre uenighederne overskuelige og sikre medlemsdemokratiet.

Af Enhedslistens vedtægter fremgår det da også, at sådanne organiserede grupper, vel at mærke hvis de ønsker det, kan trække sig ud af HB-valget og vælge deres egne HB-repræsentanter i forhold til hvor mange de er. Organiserede strømninger kan naturligvis også have en negativ effekt: Hvis de dyrker uenigheden for uenighedens skyld, ikke arbejder loyalt sammen med andre partimedlemmer e.l.

Hidtil har der ikke været andre erklærede politiske grupperinger i Enhedslisten end de partier, der var med til at danne den, eller som senere har tilsluttet sig (DKP, SAP og IS er nok de mest kendte og stadigt eksisterende). Men der er måske i øjeblikket ved at udvikle sig – små tendenser til tendenser? I hvert fald er der i den kommende tid indkaldt møder, som – selv om de hver for sig udtrykkeligt ikke er tendensforberedende – på hver sin måde peger lidt i den retning.

Lørdag den 7. september arrangerer fire afdelingsbestyrelser i fællesskab en konference, som både HB of FU har godkendt og bakker op om, hvor man kan få lejlighed til at diskutere en lang række gode, kritiske spørgsmål vedrørende Enhedslistens udvikling. I invitationen opregnes udmærket en lang række helt centrale spørgsmål – om partidemokratiet, bevægelsesarbejdet, den parlamentariske taktik og faren for ”venstrereformisme” – som skal debatteres. Indkaldelsen understreger, at alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne til at være med. Så vidt, så godt!

Men når man læser den – godt nok kun foreløbige – liste over indledere og paneldeltagere, kan man godt undre sig lidt. Det lyder måske lidt utaknemmeligt at brokke sig over, at ca. 1/3 af indlederne er medlemmer af SAP... Men problemet er altså, at på nær et par stykker ser det ud til, at alle indlederne f.eks. var modstandere af finanslovsaftalen sidste år, af støtten til Libyen-krigen osv. På den måde kommer konferencen alligevel til at ligne noget, der skal samle en bestemt fløj. Og dermed, selv om man udtrykkeligt siger det modsatte, kan det fremstå som noget tendensforberedende.

Men, kan man så spørge, ville det egentlig ikke være gavnligt med en bredere tendens, der mente en masse fornuftigt om finanslov, partidemokrati, bevægelsesarbejde, revolution og...?

Det kommer an på... Sagen er jo den, at på mange af disse spørgsmål er der masser af nuancer - og uenigheder, der går på kryds og tværs. Det er f.eks. ikke kun modstandere af finanslov 2013, der kan se problemet ved årsmødedebatter med 1,5 min. taletid. Og det er f.eks. en meget, meget stor gruppe, også på ledelsesplan, som finder EL’s organiserede indsats i bevægelsesarbejdet helt afgørende. Derfor vil en ”oppositionsstrømning”, der samler al mulig kritik af, hvad der hidtil er gjort og ikke gjort, risikere at trække ikke-eksisterende modsætninger op – og stå i vejen for konstruktiv, fælles debat om, hvordan vi udvikler EL på afgørende felter.

Nå – men lad det ligge: Ingen har endnu talt for en tendensdannelse, og der bliver rig lejlighed til at snakke om alle problemstillingerne på den åbne konference!

Den 30.august starter en ”privat” møderække, med møder i august, september og oktober, under overskriften ”Progressiv Politik” . Problemerne ved dette arrangement er langt større. Det henvender sig til EL’s medlemmer, og på det første møde indleder Stine Brix og Pelle Dragsted om de spændende emner: Enhedslisten, finanslov 2014 og forholdet til regeringen. Et møde og en debat, som mange medlemmer har lyst til at komme til og deltage i. Det må de også meget gerne – nogle af dem, men ikke alle. Betingelsen for at deltage er angiveligt, at man har en bestemt politisk holdning.

Hvis ellers man åbent erkendte, at man således havde etableret en tendens eller fraktion i Enhedslisten, er der ikke i sig selv noget problem ved dette. Som nævnt har man lov at organisere sig som politisk strømning i Enhedslisten. Det er jo også det, f.eks. SAP gør. Vi holder også interne møder, hvor kun vores medlemmer, der har tilsluttet sig SAPs politiske grundlag, er velkomne.

Men problemet opstår ved det grundlag, denne sortering reelt foregår på. På Facebook er det formuleret således:
”Arrangementet er for medlemmer af Enhedslisten som er glade for Enhedslistens udvikling i de seneste år i retning af at blive et bredt, demokratisk og udogmatisk socialistisk parti, der kombinerer klare holdninger og konkrete resultater mv.

Vi diskuterer inde for rammerne af den forståelse af demokrati og vejen mod socialisme, som forslag 7.2 på Enhedslistens årsmøde i april måned er udtryk for.”

Dette grundlag er mildest talt – rummeligt. Det første punkt kan stort set alle EL medlemmer vel tilslutte sig (hvem ønsker et smalt, udemokratisk eller dogmatisk EL??), og forslag 7.2 blev vedtaget af et ganske overvældende flertal på årsmødet. Derfor er der tale om et tendensgrundlag, der samler det overvældende flertal af listens medlemmer. Imidlertid viste det sig så, at der var en yderligere adgangsbegrænsning: Man skulle godkendes personligt af arrangøren. Og denne arrangør fandt sig i stand til at nægte bestemte enkeltpersoner adgang, med argumentet om at man også skulle være modstander af det vedtagne ændringsforslag. Men det kan ikke være reelt, da f.eks. Stibe Brix på årsmødet tale for selv samme ændringsforslag.

Det er muligt, at arrangøren blot ikke har gennemtænkt sit koncept – at der bare er tale om forvirring og mangel på erfaring. Men resultatet er dybt problematisk: Reelt er der tale om et møde om et højaktuelt emne med to kendte Enhedsliste-politikere, som er åbent for alle medlemmer af Enhedslisten – undtagen for nogle håndfulde af medlemmer, som har formuleret sig specielt højlydt og kritisk om den linje, der aktuelt bliver ført! Dermed er der tale om at arrangere en bred medlemsdebat, hvor man forbyder talspersoner for bestemte politiske synspunkter adgang.

Møderækkens koncept er en farlig tendens – til underløbning af medlemsdemokratiet i Enhedslisten. Herfra skal lyde en opfordring til at blive væk fra arrangementet, så længe adgangsbegrænsningen opretholdes, og en opfordring til, at Enhedslistens ledelse drøfter sagen.

Tip en ven | Print

Kommentarer fra brugerne

Hvem er Bernstein?

Jeg er for så vidt enig med det fremførte omkring situationen i Enhedslisten. I min optik er det dog en grundlæggende fejl at antyde, at modstand mod at stemme for finansloven er udtryk for en revolutionær holdning eller et revolutionært standpunkt. Det er udialektisk skematisme på linje med de vedtagne dogmer om at støtte den mindste forbedring og sige nej til den mindste forringelse. Hvis et socialistisk parti i en borgerlig demokratisk stat, ikke har fundet ud af, at den måde demokratiet (Folketinget) fungerer på udtrykker magtforholdene i staten, er det ikke et revolutionært socialistisk parti. Det revolutionære parti må benytte alle tænkelige – og især utænkelige – metoder til fremme af agitationen for socialisme. I den forbindelse må det erkendes at partiets store medlemsmæssige tilslutning primært skyldes vores folketingsmedlemmers dygtige og ihærdige arbejde. Da partiet ikke har gjort sig nogen forestillinger om, hvordan socialismen vil ændre befolkningens liv, er det ikke så mærkeligt at vi ikke går på gaden med socialistisk agitation. Det nuværende politiske program er ikke anvendeligt, da det ikke i tilstrækkelig grad har præciseret de klassemæssige aspekter ved socialismen. Det vil selvfølgelig være en katastrofe hvis et nyt program skal lægge sig op ad det diskussionsoplæg som blev udsendt til årsmødet. Eller hvis vedtagelsen af den famøse resolution skal være vejviser for programmets indhold. Hvis kampen for socialisme skal være kamp for menneskerettigheder er vi jo kommet i selskab med både USA og NATO. Hvad der må gøres for at leve op til det ansvar som de mange nye medlemmer pålægger partiet er ikke enkelt – eller det er meget enkelt: Politisk skoling i marxistisk tænkning og analysemetode. – Kapitalismens politiske økonomi – Sociale klasser og klassekamp – Magten i staten er den herskende klasses magt. Revolution eller reformisme. Arbejderklassens historie.

Per Hørning d. 25.08.13

Svar til Per Hørning

Vi er helt enige om, at det er en vigtig opgave at uddanne Enhedslistens mange nye medlemmer politisk - i en kritisk marxistisk analyse/teori. Med hensyn til finanslovsafstemninger er vi også helt enige om,at det vil være udynamisk og forkert på forhånd at afskære sig fra at stemme for. Men vi mener, som det også blev vedtaget på EL's årsmøde, at vi kun skal gøre os medansvarlige for en finanslov, hvis den faktisk udgør et brud med den borgerlige politik, regeringen i øjeblikket fører. Hvis regeringen fortsat vil føre blå politik, må det blå stempel hentes andre steder! Når der føres blå politik, er Enhedslisten nødt til at sikre, at der er et tydeligt alternativ til venstre. Vi finder princippet om at stemme mod den mindste forringelse afgørende vigtigt. Ikke for principrytteriets skyld, men for at EL konsekvent kan spille den rolle i klassekampen uden for Folketinget, som der er brug for. Og det er nu en gang svært for et parti at sætte sig i spidsen for folkelig kamp mod nedskæringer/krige/forringelser, hvis man selv har stemt for dem... Mvh Falle Hjorth, medlem af SAP's FU

Falle Hjorth d. 17.09.13