S-R-SF: Regeringen fortsætter ad selvmords-sporet

Regeringens forslag til finanslov er sørgeligt renset for overraskelser. Nogle af medierne kalder det en neutral finanslov. Med det mener de, at forslaget opsummerer de asociale og usolidariske forlig, regeringen har lavet med højrefløjen i de forløbne to år – og ikke meget mere. I den knap 50 sider lange præsentationspjece, ”Vækst og balance”, står der da også mere - om vækstplanen, hvis formål var ”…at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder”, - om kontanthjælpsreformen, som vil ”styrke de offentlige finanser med 1,2 mia. kr.”, - og om SU-reformen, som vil styrke samme offentlige finanser med 2,2 mia. kr. … end der står om nye initiativer. Oven i købet har den regering, som gennemførte dagpengereformen og bagefter begrænsede skaden en lille smule, den frækhed at skrive, at de ”… har arbejdet for bedre forhold for de mange ledige”.

Man kan altså ikke beskylde regeringen for nogen zig-zag-kurs. Da den kom til magten, lagde den i regeringsgrundlaget ud med at love at fortsætte VK-regeringens økonomiske politik. To år senere fremlægger den en finanslov, der som selvpålagt ramme og begrænsning har grønthøsterens to-procents standardnedskæringer, den budgetlov og de udgiftslofter, som regeringen har vedtaget med de borgerlige partier. [1] Derudover er der det sædvanlige genbrug. Penge, der blev bevilliget i forbindelse med sidste finanslov, anføres som nye penge. Nogle ”pæne”, men latterlige små ekstra-bevillinger, som f.eks. 200 mio. kr. mere om året til miljø og klima (disse 200 mio. fylder imidlertid kun hullet halvt op ved udløbet af de 400 mio., som EL fik igennem på finansloven for 2013). I en såkaldt ”reservepulje” er der efter sigende også gemt 1 mia. kr., man i år kan bruge til at opfylde krav fra Enhedslisten.

Her er ingen midler til at gøre det godt igen over for de mennesker, som har måttet betale med deres dagpenge, kontanthjælp, SU, fleksjobløn mv. Her er ingen løsninger af arbejdsløsheden. Her er ingen genopretning eller forbedring af den kommunale velfærd. En eller for den sags skyld to milliarder er i forhold til disse problemer ikke andet end en dårlig joke.

Med andre ord er det et finanslovsforslag, der er skabt som grundlag for et forlig med Venstre og eventuelt andre af partierne til højre i salen. Det er trods alt deres politik, der gennemsyrer forslaget, konto for konto.
Dermed er der ikke nogen garanti for, at regeringen faktisk kan få et finanslovsforlig med højrefløjen. Lars Løkke kan meget vel i stedet vælge at benytte chancen til at vælte regeringen og få et valg, hvor de nuværende regeringspartier er taget med de nyliberale bukser nede om haserne.

På trods af dette er de fleste af de såkaldte politiske kommentatorer i medierne enige om, at det nok ender med et forlig med Enhedslisten. Hvis kommentatorerne har så meget indsigt i tankegangen hos regeringen, som de giver udtryk for, så tror ministrene tilsyneladende også, at de nok skal få Enhedslisten til at stemme for finansloven i sidste ende.

Det meget uheldige fejltrin, da Enhedslisten stemte ja sidste år, kan have skabt den vildfarelse, at 1-2 mia. kr. spredt ud over de forskellige ministerier vil få Enhedslisten til at sige Ja. Men så har de overset, at det er netop denne type ”neutral” finanslov, som to årsmøder (2010 og 2013) har taget højde for: At regeringen fører nyliberal politik med højrefløjen hele året, og så kommer og beder Enhedslisten om at redde den følgende nyliberale finanslov med en ”blåstempling” - i to betydninger af ordet. Det vil Enhedslisten ikke.

Regeringen kan vælge at lægge sit liv i Lars Løkkes hænder. Men den kan også vælge at begynde forfra med finansloven og sammen med Enhedslisten udarbejde et nyt forslag, som gør det godt igen over for alle dem, der er blevet ramt i årets løb, som sikrer de arbejdsløse dagpenge, som skaber beskæftigelse, og som giver den kommunale velfærd en saltvandsindsprøjtning. Med andre ord: en finanslov, der ikke indeholder nedskæringer, der indeholder markante forbedringer, og som for alvor bryder med den kurs, regeringen har haft i sine første leveår.

Det vil være en finanslov, som kan redde regeringens liv. Det vil måske være en finanslov, som vil gøre det muligt, at der kan dannes regering uden om VK efter næste valg. Det vil være en finanslov, det er værd at stemme for.

SAP’s forretningsudvalg, 30.8.2013