Krystalnatten: Bekæmp nazisme og racisme på 75-årsdagen for Krystalnatten!

I morgen, lørdag den 9. november, er det 75 år siden, at nazisterne i Tyskland og Østrig iværksatte en første, større koordineret aktion imod jøder i de to lande. Overfald, smadringer af butikker og ejendomme, fængslinger og drab blev sat på dagsordenen af SA-bøller og andre af de nazistiske organisationer. Alt sammen for at give nazisternes anti-semitisme et konkret udtryk, som kunne skræmme jøder til at forlade de to lande.

Anledning var, at en ung mand havde begået et drab i fortvivlelse over, at hans forældre – polske jøder, der havde ophold i Tyskland – var blevet udvist til Polen. Imidlertid kunne de ikke kom ind der, men blev sammen med tusindvis af andre holdt fanget i et ingenmandsland på grænsen. Desperat opsøgte han den tyske ambassade i Paris og skuddræbte der en funktionær. Det gav nazisterne deres undskyldning for at iværksætte Krystalnatten som en hævn for den unge mands handling.

Overfald på jøder, politiske anti-nazister, fagforeningsfolk og mange andre havde siden Hitlers magtovertagelse i 1933 præget den politiske virkelighed i Tyskland, Østrig og andre lande, hvor tilsvarende bevægelser samlede støtte blandt arbejdsløse, krigsinvalider, skyttegravsveteraner og socialt udstødte. Bygget op på et program af kritik af de gamle magthavere, had til 1. verdenskrigs sejrsmagter og de krigsskadeerstatninger, som befolkningen måtte lide under, voksede Hitlers parti. Og modstanden fra socialdemokrater, demokrater og kommunister blev ikke koordineret, men spildt på interne slagsmål.

Nazisternes populisme og anti-semitisme var – kombineret med rå vold og magt – i stand til at bane vejen for ikke bare Krystalnatten i 1938, men for hele det projekt, hvis endelige mål skulle føre til udryddelseslejrene og massemordet under 2. verdenskrig.

Er Krystalnatten da i dag – efter 75 år – ikke blot en begivenhed i historie på linje med andre, som vi bør læse om i historiebøgerne – for "det var jo dengang”? Hvilken relevans har det i dag?

Et hurtigt kig på for eksempel Grækenland viser, at ekstremisme i moderne aftapning ikke behøver at være så langt væk som den 75 år gamle Krystalnat. Fremmedfjendtlighed, jøde- og romahad og anti-muslimisme er aktuelle politiske fænomener, som sætter dagsordener med stadig større styrke i lande, som slås med konsekvenserne af den økonomiske krise. I Danmark stiller ”Danskernes Parti” i flere byer op til det kommende kommunalvalg. Partiets ledende kræfter har næsten alle en ikke særlig fjern fortid i nazistiske og racistiske grupperinger med voldelige forbindelser, som Dansk Front og DNSB, og ideologisk er partiet stærkt nazistisk præget, selv om de op til kommunalvalget har gjort meget ud af at udråbe sig selv til et ”nationaldemokratisk parti” (ikke at forveksle med ”nationalsocialistisk”…).

I Grækenland har ekstremisterne i Gyldent Daggry i denne uge fået en hjælpende hånd af drab på to af organisationens medlemmer. Om sådanne handlinger kan bruges til en moderne ’Krystalnat’, vil tiden vise. Men et er sikkert: Ligeså lidt som den unge mands skuddrab på den tyske ambassade i Paris i 1938 formåede at stoppe nazisterne, er det hverken trusler, vold eller drab, der forhindrer højreekstremisterne i dag i at skaffe sig opbakning. Den slags vil udelukkende skabe sympati for de højreekstreme kræfter, der til lejligheden fremtræder som ikke-voldelige demokrater – og risikerer at skabe tvivl om, hvorfra den voldelige trussel faktisk kommer.

Derimod er der brug for brede, folkelige manifestationer – som for eksempel demonstrationerne mod racisme og nazisme på 75-årsdagen for Krystalnatsdagen. Det er også udmærket, når Enhedslisten og SUF landet over er gået ud med oplysning, argumenter og demonstrationer imod højreekstremisterne – herunder har foreslået alle partier samlet at boykotte møder, hvor Danskernes Parti deltager.

Det, der er altafgørende for at bekæmpe højreekstremismens udbredelse, er imidlertid ikke dette. For en del af partiets potentielle tilhængere betyder det ikke noget negativt, at partiet ”bliver holdt ude af det gode selskab” – især ikke, når de kan fortolke det som "magthaverne, der rotter sig sammen mod dem". Måske føler de selv, at de bliver holdt ude af det ene og det andet…

Det altafgørende er derfor, at venstrefløjen slår igennem med et politisk alternativ over for de frustrerede og vrede, kriseramte mennesker, som er racisternes målgruppe. Vi skal tilbyde dem noget andet at bruge vreden til, noget bedre at kæmpe mod og for. En aktiv venstrefløj, der giver et realistisk håb om en vej ud af elendigheden, er det, der på sigt kan sikre os mod højreekstremisme i masseskala.

SAP’s Forretningsudvalg, den 8. november 2013

Mød op mod racisme og nazisme i morgen!
I Kbh. på Nytorv (kl. 17-18, 19.30 i Grundtvigshus) eller på Den røde plads (kl.14.30, stjernedemo til Nytorv kl.16, Havremarkens Skole 19.00).
Find arrangementer i andre byer fx: her