Kommentar: Elektronisk demokrati?

Fra fødslen har medlemsdemokratiet været et kendetegn ved Enhedslisten, der adskiller os kvalitativt fra andre partier. Demokratiet er ikke en særlig medlemsbonus. Det er forudsætningen for at opbygge et socialistisk parti, der kan bidrage til dagens klassekamp og til kampen for socialisme

Medlemsdemokratiet er metoden til at sikre den optimale udvikling af politikken, til at sikre den mest effektive aktivitet – og ikke mindst til at rette hurtigt op, når partiet er på gal kurs.
Men medlemsdemokratiet kan have mange udformninger. Det er ikke givet én gang for alle, hvilke demokratiformer der er bedst for partiet. Derfor er medlemsdemokratiets former også selv til debat hele tiden – ofte under den lidt kedelige overskrift ”vedtægter”.

Sådan er det også på det kommende årsmøde i Enhedslisten. Et af de forslag, der skal diskuteres, handler om den vejledende urafstemning om partiets spidskandidater til folketingsvalg.
Forslaget vil åbne op for forsøg med elektronisk afstemning, f.eks. – men ikke kun – om spidskandidater. Der kan argumenteres fornuftigt for forslaget. Det kan måske give større stemmeprocent, bl.a. fordi det giver en mulighed for de medlemmer, der – med de nugældende regler - af vidt forskellige grunde er forhindret at møde den dag, der stemmes i afdelingen.
Ikke desto mindre vil det være et skridt i den forkerte retning, hvis det bliver vedtaget. Det er ikke det første skridt i den forkerte retning; det kom allerede, da vi åbnede op for stemmeafgivning før selve medlemsmødet.

Medlemsdemokratiets kvaliteter ligger nemlig ikke først og fremmest i håndsoprækningen eller i stemmesedlen. Derimod er det udvekslingen af overvejelser, argumenter og erfaringer, diskussioner, nye overvejelser – og så til sidst afstemningen, der for alvor sikrer, at partiet udnytter medlemmernes kapacitet til at nå frem til den bedste mulige beslutning for partiet. Derfor er det vigtigt, at afstemningerne er så tæt knyttet til medlemmernes diskussioner som muligt.

Risiko for konservatisme
Dertil kommer, at der ligger en indbygget fare for konservatisme, hvis medlemmerne sidder hjemme i stuen og tager stilling til f.eks. partiets spidskandidater og måske på et andet tidspunkt til et konkret politisk udspil. De medlemmer, der ikke deltager i medlemsmøder og andre medlemsdebatter, vil primært have informationer, argumenter og kendskab til partirepræsentanter fra medierne, dvs. fra de få medlemmer, der af gode grunde har privilegeret adgang til medierne. De, der har lagt kursen hidtil, vil have et enormt fortrin, frem for dem, der vil ændre kursen i større eller mindre grad.

Naturligvis er der medlemmer, der året igennem er aktive sammen med andre partimedlemmer og deltager i de politiske debatter, men som lige netop ikke kan være med ved det møde, hvor der er urafstemning. Her må vi udnytte de elektroniske muligheder, ikke til bare at lade alle stemme, men til at skabe et forum, hvor de kan deltage i en debat sammen med andre partimedlemmer og stemme på baggrund af den diskussion.

Men denne mulighed må åbnes ved dispensationer eller ved en kommende vedtægtsændring. Det foreliggende forslag er alt for vidtgående – i en forkert retning.

SAP’s Forretningsudvalg den 3. maj 2014

Tip en ven | Print