07.06.14 | SAPs Forretningsudvalg

Tip en ven       |     Print  

Kommentar: Regeringen svinger sparekniven over kommuner og regioner

I den forgangne uge indgik regeringen aftaler om kommuner og regioners økonomi for 2015. Desværre ser det ud til, at der er lagt op til massive besparelser igen i 2015. Behovet for et oprør fra neden mod sparepolitikken virker mere påtrængende end på noget tidspunkt under krisen. Enhedslisten har en stor opgave med at omsætte sine kommunale og regionale styrkepositioner til modstand mod sparekravene.

 

Realisme eller kynisme?
Regeringen havde spillet hårdt ud mod regioner og kommuner i forhandlingerne om økonomien for 2015. For kommunernes vedkommende ville regeringen tage 3 mia. kr. – det såkaldte likviditetstilskud – og yderligere skære 2 mia. kr. af investeringerne. Normalisering blev det kaldt. For regionernes vedkommende lagde regeringen op til at regionerne sagtens kunne klare sig inden for rammen af det de fik i 2014, samtidig med at aktiviteten skulle øges 2 procent – svarende til en merproduktion på knapt 1,5 mia. kr.

Omvendt have både regioner og kommuner i egen optik lanceret nogle ganske realistiske krav – nemlig at få andel i den afsatte vækst i det offentlige forbrug. Regeringens reviderede 2020-plan budgetter opererer nemlig med et løft af det offentlige forbrug på knapt 3 mia. kr. i 2015. Derfor anså både Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner (DR) det for naturligt, at løftet i velfærden skulle gælde alle dele af den offentlige sektor.

Aftaler afvikler velfærden

Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Kommunerne fik et løft af velfærdsudgifterne på blot 150 mio. kr. eller hvad der svarer til under 0,1 pct. vækst. Samtidig regner regeringen selv med, at den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre vil betyde, at udgifterne i kommunerne vil stige med 0,1 pct. i 2015. Der er altså tale om negativ vækst i det reale ressourceforbrug i kommunerne i 2015.

Hertil kommer, at investeringerne er skåret med 800 mio. kr., hvorfor det samlede bloktilskud til kommunerne falder med 650 mio. kr. i 2015. Det absurde ved regeringens krav om at kommunerne skulle skære på anlægsudgifterne er, at kommunerne ifm. økonomiaftalen for både 2013 og 2014 indvilgede i at omlægge 2 mia. kr. fra drift til investeringer. Regeringens sparekrav er derfor i realiteten et sparekrav, der rammer velfærdsydelserne.
For at finde penge til at ”udvikle” velfærden fortsætter regeringen dermed kravene til kommunernes effektiviseringer. Der er i økonomiaftalen fastlagt, at der gennem effektiviseringer skal findes 2 mia. kr. i 2015 og 2016, som kan frigøres til løft af andre områder.

Regionernes aftale så på overfladen lidt bedre ud. Driften løftes med 475 mio. kr. og anlægsinvesteringerne bliver 7 mia. kr. mod 7,2 mia. kr. i 2014. Ser man alene på driften, så svarer løftet til en vækst på ca. 0,5 pct. Imidlertid vil demografien ifølge regeringens egne tal føre til øgede udgifter for 0,7 pct. i 2015 i regionerne.

Samtidig skal det mindre løft sættes i forhold til det forsatte og meget barske krav om, at aktiviteten på sygehusene skal øges med 2 procent i 2015. Disse barske effektiviseringskrav var der allerede før forhandlingerne advaret mod fra samtlige personaleorganisationer. De advarede mod, at forsatte ”effektiviseringskrav” vil føre til fyringer og kraftig forringelse af behandlingskvaliteten. Sygeplejerskernes faglige organisation var også promte til stede med en kritik af regionsaftalen umiddelbart efter indgåelsen.

Enhedslisten stod fast – nu må modstanden styrkes
I både Danske Regioners og Kommunernes Landsforenings bestyrelser sagde Enhedslistens repræsentanter klart og utvetydigt nej til økonomiaftalerne. Det er meget vigtigt, at Enhedslisten på et konkret grundlag kunne synliggøre, at der helt ind i KL og DRs bestyrelser er en klar modstand mod sparepolitikken. Det giver det faglige personale en klar stemme overfor den ”ansvarligheds”-konsensus, som de øvrige partier mønstrer. Og denne stemme kan og skal være inspiration for at kæmpe mod regeringens asociale nedskæringer, som forringer og afvikler velfærden mere og mere jo længere tid, den får lov at køre.

Men det er samtidig vigtigt, at Enhedslistens nej til sparepolitikken bliver fulgt op lokalt. De kommunale og regionale styrkepositioner, som Enhedslisten har vundet med sidste kommune- og regionsvalg, skal omsættes i en styrkelse af den modstand, der manifesterer sig mod sparepolitikken. Ikke bare i kommunalbestyrelser og regionsråd, men blandt ansatte og brugere overalt hvor der er bare skyggen af vilje til protest.

Det er vigtigt, at Enhedslistens landsorganisation i den kommende periode frem mod budgetlægningen i kommunerne:
- Klæder sine lokale repræsentanter og aktivister på til at forklare, hvem der har ansvaret for nedskæringspolitikken og dens skadelige konsekvenser for børn, ældre og syge
- Peger på klare alternativer til nedskæringspolitikken ved at vise alternative finansieringskilder på nationalt og lokalt plan
- I kommunerne for alvor omsætter muligheden for kommunal produktion til konkrete forslag, der kan udfordre budgetlogikken pege ud over placeringen af nedskæringerne
- Og organiserer protester og utilfredshed med nedskæringerne igennem og sammen med de faglige klubber og foreninger, og pårørende- eller brugerforeninger.

Dette er ikke nogen lille opgave, men den er ikke desto mindre afgørende for at udvikle Enhedslistens evne til at skabe sammenhæng mellem den landspolitiske modstand mod sparepolitikken og mobilisering og organisering af modstanden fra neden. Og der er ingen andre end Enhedslisten, der har både vilje og potentiel styrke til at være drivende kraft i modstanden.

SAP's forretningsudvalg, den 6. juni 2014

Tip en ven       |     Print  

Kommentarer fra brugerne

En kommunes synsvinkel

Økonomiske fremstillinger af de samme tal og problemer kan være meget forskelligt. SAPs synsvinkel er meget forskelligt fra den, hvormed Vordingborg kommune præsenterer aftalen. Ifølge mailen fra kommunen indeholder aftalen: Ophævelse af bindinger på kvalitetsfondsmidlerne, det sædvanlige balancetilskud, finansieringstilskud på 2 mia efter bloktilskudsnøglen og 1 mia efter kriterier om de økonomiske rammebetingelser. Dertil låneadgang på 500 mill til kommuner med lav likviditet og 300 mill til særligt vanskeligt stillede kommuner. Vi får endvidere at vide, at overførselsindkomsterne får et lavere niveau end oprindelig aftalt. Med en sådan fremstilling er der jo noget at gøre godt med. Det bliver noget af en opgave at få vendt synsvinklen, og forhandlingerne kan let blive præget af en diskussion om, hvad der egentlig er til rådighed.

Tage Vestergaard d. 09.06.14

Svar til Tage

Kære Tage Tak for din kommentar. Ja, den kommunale administration anskuer som regel aftalerne ud fra en synsvinkel. Kommunernes administration - herunder flertallet af borgmestre mv. - betragter sandsynligvis aftalen som en halv sejr, eftersom trusler om et meget lavere bloktilskud blev fremsat af Corydon op til forhandlingerne. Der er ikke noget nyt i likviditetstilskuddet - andet end at det fordeles på en anden måde. Heller ikke lånepuljen på 0,5 mia. kr. er ny. Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er heller ikke ny. Så vidt jeg husker er den forøget en smule, men rykker heller ikke ved det samlede billede. Om udgifter til overførselsindkomst bliver lavere i 2015 er vel baseret på regeringens over-optimistiske skøn for væksten og udviklingen i beskæftigelsen. Selvfølgelig vil lavere ydelser på forskellige ordninger medføre lavere udgifter, men sker der ikke noget alvorligt med beskæftigelsen, må man vel forvente, at udgifterne til overførselsindkomster fortsat vil være høj – og derfor lægge beslag på en del midler i kommunerne. I tilgift til nær-nulvæksten på service er der aftalt større besparelser i aftalen med kommunerne. De har givet håndslag på at skulle ”effektivisere” for 1 mia. kr. 2015-2016. Samtidig skal der spares på jobcentre og en del af det såkaldte løft af serviceudgifterne stammer fra besparelser på beredskabet i kommunerne, hvilket Enhedslisten er imod. Så der er masser af grund til at være kritisk overfor økonomiaftalen med kommunerne. Jeg har lavet et notat om aftalerne, som er sendt rundt i Enhedslistens Kommunalpolitiske Nyhedsbrev. Jesper Kiel har i et tidligere nyhedsbrev også en fremstilling af aftalen med kommunerne, og en god begrundelse for hvorfor han i KL’s bestyrelse stemte nej til aftalen. Venlig hilsen Anders Hadberg

Anders Hadberg d. 04.09.14

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: 15AVjy
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk