14.06.14 | SAP's Forretningsudvalg
I TV2 dokumentaren: ”Bag dramaet om DONG”, der blev vist onsdag aften, kunne man få den hidtil bedste og mest pædagogiske forklaring på, hvordan det gik til omkring salget af DONG til det amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs.
Det fremgik med al tydelighed, at det handlede om en selskabskonstruktion, der havde det klare formål at undgå at betale skat - ikke bare i Danmark, men i det hele taget. I programmet forklarede skatterevisor Christen Amby – gennem mange år en stærk kritiker af statens skattepolitik – at alt tyder på, at Goldman Sachs unddrager sig betaling af skat, men at det er meget svært at bevise, blandt andet fordi de nugældende EU-regler tillader, at lande som Luxemburg, der bruges som mellemstationer for investeringsselskabernes pengestrømme, ikke oplyser, i hvis lommer pengene i sidste ende havner.
Sådan spiller klaveret
I programmet ville finansminister Bjarne Corydon ikke medvirke, fordi han frygtede, at hans udtalelser ville blive redigeret og måske fordrejet. Derfor stillede TV2 efterfølgende en mikrofon op, så finansministeren uredigeret i 12 minutter kunne forklare sit syn på sagen. Efter interviewet var det klart, at Corydon og regeringen udmærket vidste, at konstruktionen omkring Goldman Sachs handlede om at undgå at betale skat i Danmark. ”Sådan er spillereglerne, når man laver forretninger med den slags selskaber”, var kommentaren fra Corydon. Men under forløbet tidligere på året gjorde Corydon og finansministeriet ellers alt for, at dette forhold skulle forblive uklart for befolkningen. Socialdemokratenes finansordfører Jesper Petersen blev sendt i byen med beskeden om at Goldman Sachs sandelig ville betale skat i Danmark. Samtidig blev skatteministeriet helt holdt uden for de centrale forhandlinger om salget af DONG. Den daværende skatteminister, SF´eren Jonas Dahl anede intet om de centrale aftaler, der blev indgået eller on hvordan konstruktionen præcist var. Præcis viden om de virkelige forhold skulle ikke ud til de menige politikere og befolkningen i almindelighed. Det kom den dog alligevel og det udløste massive protester og politisk krise på Christiansborg.
Med TV2 dokumentaren og Corydons efterfølgende forsøg på at retfærdiggøre sine handlinger fik vi endnu en demonstration af, hvor afgrundsdyb en moralsk og politisk fallit, der er hos finansministeren og andre centrale beslutningstagere i og omkring regeringen. På den ene side hævder man at ville bekæmpe skattesnyd hos de store virksomheder, og har sågar anlagt en sag mod selvsamme Goldman Sachs i forbindelse med dets køb af ISS. Men på den anden side indgår man med vidt åbne øjne aftaler med disse selskaber, idet man påberåber sig nogle overordnede EU-regler, som siger man ikke må tage hensyn til eller stille krav om virksomhedernes skatteforhold, når man handler med dem. Hvis man som socialdemokrat tog sig selv bare nogenlunde seriøst, så ville man vel ikke så groft modarbejde en politik, man ellers ihærdigt går ind for. Den indlysende konsekvens burde være, at i det mindste så længe reglerne ikke giver mulighed for at sælge til selskaber, der betaler deres skat som de skal, så skal man selvfølgelig ikke privatisere statens ejendom.
Privatisering for enhver pris
Men sådan tænker Corydon ikke. Han bestyrer en politik, der handler om at privatisere, om det så skal betyde, at man kaster alle sine sociale principper bort. Med sine handlinger styrker finansministeren Goldman Sachs, et selskab som har haft et stort medansvar for den finansielle krise gennem sine tvivlsomme finanstransaktioner, men også et selskab, som, ifølge den danske udviklingsorganisation Ibis, sammen med andre lignende kapitalfonde dræner udviklingslandene for omkring 5000 milliarder kroner om året, ved hjælp af præcis de samme selskabskonstruktioner og pengevaskerier, som er anvendt ved salget af DONG.
Fra Enhedslistens side har der længe lydt en stærk kritik af Corydons og regeringens forkastelige handlinger, når det handler om at samarbejde med finanskapitalen. Med de seneste afsløringer af den måde, hvorpå man med åbne øjne og fuld viden indgik aftalerne med Goldman Sachs og dets mange dækselskaber har Enhedslisten fået en glimrende lejlighed til at genopfriske kritikken og understrege kravene om et stop for fortsat udsalg at statslige selskaber og privatisering i det hele taget.
Salget af DONG var en bevidst foræring af adskillige hundrede millioner af skatteborgernes penge til en flok skruppelløse finanskapitalister. En foræring der direkte eller indirekte betales med nedskæring i den sociale service landet over. Det er essensen af Corydons politik, og den er der mere end nogensinde grund til at bekæmpe. Det er ikke så tit man har lejlighed til at anerkende den kritiske journalistik på TV2, men denne gang er ros helt på sin plads.
SAP's forretningsudvalg, den 13. juni 2014
Det er umuligt at forstå hvordan finansministeren og folketinget på vegne af det danske folk tillader sig at overdrage så stor en del af vores fælles ejerskab i Dong,til et selskab, som har bevist deres dårligskab, på alle tænkelige og utænkelige måder.Bevidst unddrager de sig skat, og giver gevinsterne til de i forvejen rige kapitalfonde som heller ikke betaler skat. Snyder i fællesskab med andre kapitalfonde udviklingslande for 5000 milliarder om året. Stop dog det salg til Goldmand Sacks, de får det jo næsten forærende, som bevirker flere besparelser på vores pressede arbejdsløse og dårligt stillede, som i forvejen er ramt af finanskrisen,som Goldmand Sacks også har en stor andel I.
kis Bøggild Nielsen d. 27.06.14