Kommentar: Til kamp for dagpenge – ikke almisser!

Den fortsatte dagpengekatastrofe har skabt grundlaget for en ny bevægelse mod dagpengeforringelserne. Regeringens syltekrukker har ikke kunnet forhindre sagen i at eksplodere igen – og forsøgene på at kvæle og aflede protesterne skal have den skæbne, de fortjener.

Nye 10.000 har allerede nu mistet retten til dagpenge i første del af 2014, og frygten for som arbejdsløs at ryge helt ud af systemet breder sig. Dét er hovedårsagen til, at modstanden mod den såkaldte ”dagpengereform”, der halverede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og fordoblede optjeningsperioden fra ½ til et helt år, ikke vil dø. Hen over sommeren har nye protester fra borgmestre og fagforeningsfolk, heriblandt mange socialdemokrater, været med til at få sagen tilbage på avisforsiderne og på den politiske dagsorden. SF har, i sit forsøg på at generobre venstrefløjsvælgere, sat en annoncekampagne i gang.

De socialdemokratiske ministre og politiske ordførere er stadig tonedøve over for kritikken og de arbejdsløses barske virkelighed. De har intet ønske om at ændre dagpengelovgivningen. Bemærk, at de aldrig kritiserer indholdet af den VKO-dagpengereform, de overtog. De taler altid kun om, at den blev for ”brutalt indfaset”. Derfor har regeringen også lagt rammer ned over den kommission, som de hele tiden henviser til, der betyder, at den ikke må foreslå reelle forbedringer af dagpengeloven.

Men heller ikke i denne omgang lykkedes Helle Thornings forsøg på at lukke munden på kritikken. Hendes ultimative finanslovskrav,”Der bliver ingen ændring af dagpengereglerne i den kommende finanslov!”, faldt til jorden med et brag.

Almisser
De mest loyale socialdemokratiske toppampere i fagbevægelsen gør imidlertid alt for at komme Thorning og Vestager til hjælp og forhindre et massivt pres for at genoprette dagpengeretten. Måske til gengæld for et løfte om en forhøjelse af fagforeningsfradraget har Harald Børsting åbent talt imod krav om ændring af dagpengereglerne. ”Det har ingen gang på jord”, udtaler han bestemt – og det gør han jo dermed sit bedste for at stadfæste. Men Børsting præsenterer skam også et alternativ, for han har da forståelse for, at nogen af de udfaldne kan have brug for en særlig slags ”nødhjælp”:

”Vi ved, at nogle familier ikke kan klare sig. Ligesom man har det i kontanthjælpssystemet, skal man have mulighed for at lave trangsbestemte vurderinger af, at hvis man ikke kan klare sig for det og det beløb, så kan man få tillæg til dit og dat. Det vil være et kommunalt skøn...”.

Vi siger tak for kaffe. Eller nej, det bliver nok kun til ”dit og dat” – måske den havregrødsmenu, som iflg. en højtlønnet bankfunktionærs analyse kan sikre sund og god kost til de fattige i Danmark for kun 15 kr. om dagen...
Nytten af det højere fagforeningsfradrag bliver forringet: Den mand skræmmer medlemmer væk!

Afledning
Når fagbevægelsens topleder ikke kræver rettigheder for deres arbejdsløse, men vil henvise dem til almisser for værdigt trængende, så må der andre kræfter på banen. For det er helt afgørende, at det ikke endnu en gang ender med en lappeløsning - en ”blidere indfasning”, en ”nødhjælp”, en ”midlertidig ydelse”. Det er alt sammen afledningsmanøvrer, der skal forhindre kampen for at genoprette dagpengesystemet.

Det er i udgangspunktet godt, at SF – omsider - er kommet på banen på dette spørgsmål. Men det er også lidt ynkeligt, at de allerede nu har solgt kravet om en forlængelse af dagpengeperioden. I stedet handler det for SF nu blot om at videreføre den særlige 1-årige kontanthjælpsydelse, der kun giver 60-80% af dagpengene, men er indtægtsuafhængigt af samlever/ægtefælle. Dette krav vil i sig selv ikke redde en eneste fra at ryge ud af dagpengesystemet – og cementerer en betænkelig lav ydelse. SF fastholder stadig kravet om en nedbringelse af optjeningsperioden til 6 måneder, men med deres stærke understregning af ”ikke at være ultimative” og SF’s historie in mente kan man desværre frygte, at også dette krav kan glide ud.

Kun EL står højlydt fast på, at det handler om at få forringelserne fjernet – at kampen handler om dagpengereglerne, ikke almisser, indfasninger eller overgangsydelser.

Aktiviteter
Derfor er det helt afgørende, at der snarest kommer fart i aktiviteter for en ændring af dagpengereglerne. Og ikke mindst Enhedslisten må – endnu en gang! - kaste sine kræfter ind i dette arbejde. Det handler om at opbygge det størst mulige pres nedefra:

Ved at samle op på den udbredte støtte til kravene i fagbevægelsen – f.eks. ved en underskriftsindsamling og tillidsmandskonferencer – og protestere mod Børsting-linjen. Ved at samle lokal støtte om kravene – blandt fagforeninger, byrødder osv. – på møder og i fælles udtalelser. I en senere fase måske ligefrem ved lokale eller landsdækkende aktioner. Og selvfølgelig ved at agitere for kravene og nødvendigheden af en løsning overalt – fra Facebook til Folketing.

At samle aktive bag kravene er også den eneste måde at undgå en ny ”løsning”, der igen lapper traktordæk med cykellapper.

Denne gang skal det lykkes!

SAP's forretningsudvalg, den 22.august 2014

Tip en ven | Print