15.02.15 | SAPs Forretningsudvalg
Ryanair har bebudet sin entre på det danske arbejdsmarked. Bag løftet om arbejdspladser og skattekroner i statskassen, gemmer der sig dog et sygt fænomen, bedre kendt som working poor. Ryanair er kendt for et nedre lønniveau, der svarer til kontanthjælp. Selskabet har nægtet at tegne overenskomst. Når man ser på selskabets vækst og milliardoverskud, står det klart, at selskabet ikke handler af nød, men er ude i et principielt opgør med fagbevægelsen i Danmark.
Med et forventet overskud på 7 mia. og en stor, flerårig vækst, samt det laveste lønniveau i branchen i Europa, er Ryanair det selskab, der går linen helt ud, når det kommer til løndumping. Selskabet er et forbilledligt eksempel på, hvordan den globale kapitalisme i dag fungerer hensynsløst over for alle andre behov end vækst og profit.
Ryanair, der i januar annoncerede, at selskabet ville åbne nye ruter fra København pr. 18. marts, har konsekvent nægtet at tegne, eller bare forhandle om en overenskomst. Den grimme kombination, hvor Ryanair betaler en svinagtig lav løn og samtidig nægter de ansatte retten til kollektiv forhandling, har desværre vist sig effektiv, da den har ødelagt grundlaget for en organiseret kamp om højere løn inden for selskabets rammer.
I forbindelse med de nye ruter fra Kastrup bebudede Ryanair ligeledes, at de ville åbne en såkaldt base i København. Flyvebranchens Personaleunion (FPU) har i denne forbindelse varslet konflikt mod Ryanair for at få overenskomstdækning, hvilket er blevet nægtet. Parallelt med det har LO trukket Ryanair i arbejdsretten i håbet om at kunne støtte sig på EU-regler, hvorefter flyselskaber med base i et land er forpligtet til at følge det pågældende lands lovgivning med hensyn til at acceptere konfliktretten.
acceptere konfliktretten.
Uanset hvad arbejdsretten måtte mene, må resten af fagbevægelsen og Enhedslisten støtte FPUs og LOs kampskridt. De må støtte den principielle ret til kollektive forhandlinger for de ansatte og give politisk støtte til kampen imod working poor og for højere løn. Denne støtte må for at blive stærk manifestere sig og ytres af de øvrige dele af fagbevægelsen og dennes basis.
Derfor er der grund til at rose, at et offentligt forbund som Danmarks Lærerforening (DLF) afgav en støtteerklæring til de lufthavnsansattes kamp for overenskomst. Denne alliance mellem offentlige og privatansatte er ikke givet og skal opmuntres. Det er vigtigt, hvis vi nu ser en tendens til støtte på tværs af forbund, og det kan også vise sig at være en styrke under de offentlige overenskomstforhandlinger, der endnu er i gang.
På basisniveauet kan faglige aktive kontakte deres klub og foreslå en støtteudtalelse eller en anden politisk markering. Man kan blande sig i den faglige og politiske debat, der kører netop nu om lavtlønsarbejdspladser, og man kan lave virale kampagner imod Ryanairs fagforeningsboykot.
Ryanairs forventede overskud i 2014 er på 7 mia. Hvis blot man brugte 10 procent af overskuddet på lønstigninger, kunne man tilvejebringe alle selskabets ansatte en lønstigning på ca. 6.500 kr. månedligt! Der er ingen tvivl om, at Ryanair har pengene. Omvendt er der nok heller ingen tvivl om, at et selskab som Ryanair kan finde på at gøre alvor af truslerne om simpelthen at droppe planen om en base i Danmark, frem for at bøje nakken. I så fald bliver den internationale kamp og solidaritet afgørende: At forhindre Ryanair i i stedet at lægge deres fagforeningsløse discount-base et nærliggende sted i nabolandene. Men faktisk har det på en pressekonference i den forgange uge forlydt, at Ryanair nu åbner op for at holde et møde med den faglige organisation.
Uanset, om Ryanair går med til at tegne en acceptabel overenskomst eller ender med at tage flugten, er det en sejr. At forhindre den underminering af fagforeningerne, som Ryanair hidtil har repræsenteret, i at få fodfæste i Københavns lufthavn, er vigtigt for styrkeforholdet mellem arbejderklassen og kapitalen på det danske arbejdsmarked.
SAPs forretningsudvalg, den 15. februar 2015