Kommentar: Fjerde Internationale om situationen i Ukraine

Vi har i denne uge valgt at udsende nedenstående udtalelse om Ukraine, som blev vedtaget af Fjerde Internationales Internationale Komité på et møde i Amsterdam for kort tid siden.

1. I det seneste år har krigen i Donbass medført døden for mindst 5000 mænd og kvinder (hovedsageligt civile), og omkring 2000 soldater. Mere end 1.500.000 mennesker er blevet gjort til flygtninge på grund af krigen, tvunget til at forlade deres huse og ejendom; omkring halvdelen af dem som flygtninge i Rusland og de andre i forskellige dele af Ukraine.
Millioner af indbyggere i de østlige regioner i Ukraine, på begge sider af frontlinjen, lever i en humanitær katastrofe i en de facto krigstilstand, som forhindrer folkelig modstand mod sociale angreb.

2. Af frygt for en social og politisk bevægelse svarende til Maidan-bevægelsen har Putin beskrevet regimet i Kiev efter Yanukovytch som domineret af anti-russiske fascister og på den måde fordrejet virkeligheden for at retfærdiggøre annekteringen af Krim-halvøen og behovet for at ”beskytte” den russisksprogede del af befolkningen i Ukraine. Mens ”ukrainere” blev kaldt fascister, blev ”hybrid-krigen” brugt af Moskva til at destabilisere Ukraine og forstyrre landets drejning mod vestlige institutioner, og det har forandret det politiske liv i Ukraine: Stigende had og hysterisk hævn-retorik er blevet brugt af den herskende elite over hele landet som en undskyldning for deres anti-sociale politikker – mens befolkningen i Donbass blev miskrediteret som ”Vatnikker” (en nedsættende betegnelse for arbejderes beklædning) og udsat for Kievs katastrofale ”Anti-terror operationer” (ATO).

3. Derfor appellerer vi til venstrefløjen og faglige organisationer i Ukraine, Rusland, EU og over hele verden, til at bryde med lejr-tænkningens logik – den gavner kun højrefløjen og de konservative kræfter i hele Ukraine og Rusland, og i resten af Europa.
Det er stadig muligt at genforene venstrefløjen, de faglige organisationer og andre progressive kræfter i Ukraine på et demokratisk og venstreorienteret grundlag, men forudsætningen for en sådan udvikling er en nedtrapning af den militære konfrontation og en våbenhvile. Hver dag krigen fortsætter, styrkes højrefløjen og nationalisterne (der også rummer åbne nynazister) på begge sider i konflikten, og et autoritært diktatur bliver mere og mere sandsynligt i hele Ukraine. Ydermere er en sådan solidaritet og genforening den eneste måde at bryde med krigens logik, stabilisere freden og konsolidere Ukraine som en uafhængig stat og et demokratisk samfund. Det vil sige, at man må udtrykke solidaritet med alle krigens ofre, og forsvare demokratiske, faglige og sociale rettigheder, inklusive grundlovssikrede sproglige og regionale rettigheder og national selvbestemmelse gennem selvorganisering af befolkningen.
Det er derfor, vi går ind for en våbenhvile - under international kontrol - fordi der ikke er nogen mulig progressiv militær løsning. Under de nuværende forhold ved vi, at en sådan våbenhvile vil blive underskrevet af reaktionære internationale og nationale aktører. Det er derfor nødvendigt at være absolut uafhængig af disse aktører og at have en klar og kritisk holdning til betingelserne for sådan en våbenhvile, for at sikre de fremtidige vilkår for en reel – det vil sige demokratisk og retfærdig fred – baseret på befolkningens deltagelse, i et forsvar for deres sociale og politiske rettigheder og valg.

4. Vi anerkender ikke nogen russisk ”historisk” ret til at kontrollere eller afvikle den ukrainske stat, og vi støtter retten til selvbestemmelse for alle Ukraines befolkningsgrupper – også i Donbass og på Krim – en ret, der ikke kan udøves under autoritært og militært pres, uden reelle demokratiske procedurer og politiske processer. Derfor fordømmer vi annekteringen af Krim.
Vi ser heller ikke nogen legitimitet i NATOs udvidelser efter Warzava-pagtens opløsning i 1991, eller i andre vestlige imperialistiske forsøg på at dominere Ukraines politiske valg. Men det er tidligere tiders erfaringer med Storrusland, Putins repressive styre, krigen i Donbass og annekteringen af Krim, der har styrket NATOs legitimitet i en voksende del af Ukraines befolkning.
Det er den konkrete aggression, der har styrket en patriotisk, anti-Putin stemning i Ukraine – inklusive i de østlige områder. Selv i Donbass har de pro-russiske kræfter måttet kæmpe for at mobilisere og kontrollere hele regionen. Men Kievs politik med dens ”Anti-terror operationer” har været en katastrofe, der har ført til en betydelig folkelig støtte til fordel for selvstyretanken. Endnu i december 2014 gik langt de fleste af de adspurgte ind for at bevare regionernes status, og kun henholdsvis 6 og 4 procent gik ind for at de oprørske områder burde have selvstændighed eller sluttes til Rusland. Situationen er kompleks og forvirret og varierer fra by til by og fra landsby til landsby.
Der er voksende folkelig bekymring og desillusionering for så vidt angår lederne af ”Folkerepublikken Donbass” og deres (og Ruslands) totale mangel på evner til at give befolkningen nogen form for politisk frihed eller at sikre det daglige liv og de sociale rettigheder. Selv en stærk ”regional” identitet og mistillid til regeringen i Kiev betød ikke aktiv støtte til de yderst voldelige og udemokratiske kræfter. ”Folkerepublikken Donbass” mangler totalt enhver form for demokratisk liv: Selv det Ukrainske kommunistparti har større muligheder for at komme til orde og opstille kandidater i resten af Ukraine – på trods af visse opfordringer til at forbyde det – end i den såkaldte ”Folkerepublik”. Lokalbefolkningen er taget som gidsler af bombningerne og begge siders kriminelle handlinger.

5. Derfor støtter vi en øjeblikkelig våbenhvile. Men vi anerkender ikke det politiske indhold i Minsk-aftalerne.
Udover at være en de facto anerkendelse af Krims annektering, er de mere en måde at etablere en ny forfatning for Ukraine på, efter procedurer med hemmeligt diplomati ledet af stormagter og regeringer, der deler deres "indflydelsessfærer": Dette fordømmer vi.
Putins ønske er at have en vis indflydelse på Ukraines fremtid uden at være nødt til at betale den støtte til industrien i Donbass, som regionerne tidligere modtog fra Kiev. Så betegnelsen ”NovoRossya” er opgivet for at give mere troværdighed til et mere begrænset projekt om en ”stat i staten” – på linje med fx “Republika Srpska” (Den ”Serbiske Enhed” i Bosnien). Aftalerne omfatter en ændring af Ukraines forfatning, der skal give en juridisk magt til lokale ledere, som en forudsætning for enhver form for grænsekontrol.
Minsk aftalen tillod ikke en aftale om jernbaneknudepunktet i Debeltseve, som rummede adskillige tusinde ukrainske soldater. Dets erobring, som formentlig kostede mere end 1000 soldater livet, giver en sammenhæng i ”Forbundet af folkerepublikker” i Donbass. Så aftalen har ikke skabt en stabil våbenhvile.

Konkret:
Vi støtter alle bestræbelser på en våbenhvile under international kontrol for at sikre den mod alle militære offensiver. Indsættelse af fredsbevarende FN-styrker fra tredjelande udenfor denne konflikt kan være påkrævet.
Vi går ind for en neutral status for Ukraine, tilbagetrækning af de russiske tropper og den umiddelbare demilitarisering af alle regioner.
Vi støtter undersøgelser af krigsforbrydelser og fordømmelsen af kriminelle på begge sider. Krigsforbrydere bør straffes på baggrund af den nuværende folkeret, mens paramilitære enheder skal afvæbnes og opløses.
Vi forsvarer behovet for en demokratisk procedure for ændringer af den ukrainske forfatning.
Vi fordømmer fremmedhad og hadefuld tale, uanset hvor det kommer fra. Vi støtter antifascistiske og anti-krigs-bevægelser i Ukraine og Rusland såvel som i EU, uafhængigt af alle regeringer, og kritiserer racisme og krigspropaganda. Ukraine er ikke en "historisk fejltagelse"; hverken russere eller ukrainere skal dæmoniseres.
Vi er imod såkaldt "støtte" fra IMF og EU, som pålægger yderligere angreb på de sociale rettigheder. Vi kræver fælles international indsats for genopbygning af krigshærgede regioner samt flygtninges og fordrevnes ret til at vende hjem.
Vi opfordrer venstrefløjen og fagligt aktive i alle dele af Ukraine til at samles om en socialt retfærdighed dagsorden, stoppe oligarkernes udplyndring af landet via offshore skatteskjul og bryde den onde cirkel af lån fra IMF, for at tilbagebetale tidligere lån. For at overleve og opnå sociale og politiske rettigheder må den ukrainske befolkning, ligesom den græske, fordømme og afvise sparepolitikker gennem arbejderklassens kollektive aktioner og bygge partier, som virkelig støtter en sådan orientering.
I Rusland, Ukraine og alle lande i Europa, inden for eller uden for EU, kæmper vi for et andet Europa, baseret på fri sammenslutning af uafhængige folk, mod alle former for dominans – hvilket for os vil sige socialisme.

Fjerde Internationales Internationale Komité , februar 2015.

Tip en ven | Print