Kobane i vore hjerter: Pres på Tyrkiet og hjælp til genopbygning

For et år siden var der næppe mange i Danmark – eller i verden for den sags skyld - som kendte Kobane. En hengemt kurdisk provinsby på den syriske side af grænsen til Tyrkiet. Sådan er det ikke mere. I dag er byen kendt af mange millioner mennesker verden over. Navnet Kobane har skrevet sig ind i historien – og lige nu er der brug for konkret solidaritet, så byen kan blive genopbygget.

Det var ikke givet, da Islamisk Stat – udstyret med tunge og moderne amerikanske våben erobret fra den flygtende irakiske hær ved Mosul – sidste efterår omringede og gik til angreb på byen i forvisning om en let og hurtig sejr. Men de havde gjort regning uden vært. De lokale forsvarsmilitser, under ledelse af YPG og den særlige kvindemilits YPJ, kæmpede fra hus til hus - og holdt stand mod overmagten. Kurderne, ikke mindst kvinderne, vidste, hvad der ville ske med dem og deres kamp for et mere demokratisk og retfærdigt samfund, hvis Islamisk Stat vandt kampen og indførte deres fascistoide kalifat. Den efterfølgende støtte fra amerikanske bombefly og kurdiske peshmerga-styrker fra Nordirak gav dem mulighed for at gå i offensiven og endelig befri byen og nu store dele af Kobane-kantonen.

Men Kobane har betalt en frygtelig pris. Mange er blevet dræbt under kampene – ofte de meste offervillige, som kunne have spillet en stor rolle i opbygning af et nyt og bedre samfund. Samtidig ligger store dele af byen i ruiner. Alligevel er tusinder af flygtninge, som har befundet sig på den tyrkiske side af grænsen, allerede vendt hjem – mange ved at snige sig over grænsen med livet som indsats.

Tyrkiet blokerer
Kobane-borgernes ønske om at genopbygge deres by støder på store problemer. Under murbrokkerne ligger anslået 1.000 dræbte IS-soldater, som skal fjernes hurtigst muligt for at forhindre epidemier. Men dels mangler man alle former for udstyr, som blev ødelagt under belejringen. Og dels efterlod Islamisk Stat miner og bombefælder i både ruiner og i mere eller mindre intakte bygninger, herunder også i dyner og køkkenudstyr. Ifølge Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside dræbes dagligt 10-12 civile på den måde i Kobane og omegn.
Skal byen genopbygges, kræver det altså hurtig hjælp i form af mineryddere, genopbygningsudstyr og genopbygningsmateriale. Skal byen kunne overleve, kræver det såsæd, husdyr og produktionsudstyr.

Men Tyrkiet holder grænsen lukket for alt andet end den mest akutte nødhjælp. Det er ikke tilfældigt. Præcis som Erdogans regering forhindrede enhver hjælp til det kæmpende Kobane, så forhindrer de nu hjælp til at genopbygge Kobane. Den fjer i hatten skal den kurdiske venstrefløj ikke have, hvis de kan forhindre det.

Omvendt er hjælpen til Kobane blevet omdrejningspunktet for en enorm mobilisering af kurdere i hele Tyrkiet og i særdeleshed i de kurdisk dominerede områder i det sydøstlige Tyrkiet. På de netop overståede Newroz-fejringer i anledning af det kurdiske nytår var solidariteten med Kobane i centrum, bl.a. da op mod 1,5 million mennesker demonstrerede i den kurdiske hovedby, Amed (Diyarbakir). Og den 2-3. maj 2015 afholdes en stor international konference på Ameds Rådhus, hvor genopbygningshjælpen til Kobane skal diskuteres.

Brug for konkret solidaritet
Denne konference og det efterfølgende arbejde er også en mulighed for, at vi fra Danmark kan vise vores solidaritet. Så meget desto mere som at Kobanes myndigheder udtrykkeligt har erklæret deres ønske om ikke bare at genopbygge Kobane, men at gøre det på et økologisk og bæredygtigt grundlag. Progressive NGO’er og enkeltpersoner inden for bæredygtigt boligbyggeri, økologisk landbrug og grøn energi og infrastruktur har her ikke bare muligheden for at udvise konkret solidaritet, men også at være med til at omsætte målsætningerne til virkelighed.

Men intet bliver til noget så længe grænsen er lukket. Derfor må presset på den tyrkiske regering for at åbne grænsen fortsætte og forstærkes. Både i form af masseaktioner i Tyrkiet og i form af, at flere og flere regeringer og internationale organisationer kræver det af Tyrkiet. Præcis som Europarådets kongres for regioner og kommuner gjorde det for nylig.

Den heltemodige kamp mod Islamisk Stat gav Kobane en plads i manges hjerter. Nu er tiden kommet til, at den plads omsættes til konkret solidaritet.

SAPs forretningsudvalg, den 18.april 2015