Bådflygtningekatastrofen: Hykleri over alle grænser

De hundredevis af drukneulykker i Middelhavet var helt forventelige – efter at Italien indstillede redningsaktionen Mare Nostra. Alligevel fralægger EU og de europæiske regeringer – herunder den danske - sig ethvert ansvar.

Da Italien 1. november bad EU-landene om at overtage redningsaktionen, der alene i 2013 havde frelst i alt 150.000 skibrudne flygtninge, blev de mødt af et rungende nej fra den danske regering såvel som de øvrige EU-regeringer. Den ”Triton-aktion”, EU valgte at sætte i stedet, begrænsede sig til grænsekontrol af de italienske farvande. At dette – når vinterpausen i sejladserne var slut - ville føre til katastrofer som dem, vi har set i de seneste uger, var forudset.

Ansvarsfornægtelse
Helle Thorning forklarede over for Politiken op til EU-topmødet torsdag, at ”ansvaret må ligge i de afrikanske lande”, og at vores indsats må være at ”bekæmpe menneskesmuglere” samt ”hjælpe i nærområderne”.
Thorning vurderer, at der især er brug for en særlig dansk indsats med fingeraftryksregistrering af de flygtninge, der kommer i land i Italien. ”Alle skal have taget fingeraftryk, så vi ved, hvem de er. Det vil også betyde, at dem, der ikke flygter fra krig og er individuelt forfulgte, og som jo i virkeligheden skal sendes hjem til der, hvor de kommer fra, kan blive det.”
Denne sammenkædning rummer nok en lidt optimistisk vurdering af, hvor mange uberettigede asylansøgere der i deres trygge hjemland har fået lagt deres fingeraftryk på internationale databaser...? Til gengæld er der ingen tvivl om, at fingeraftrykkene, som de danske hjælpere tager på Lampedusa, vil gøre det nemt for dansk politi at sende – ikke bare uberettigede asylansøgere, men også anerkendte flygtninge -direkte tilbage til Italien, hvis de senere skulle forvilde sig op til Kolding Banegård!
”Vi skal selvfølgelig også redde de mennesker, der er i havsnød”, nævner hun kort, og fortsætter imidlertid straks: ”men dybets set synes jeg ikke, at hele Europa skal påtage sig ansvaret for den her forfærdelige situation.”
Det er så det, man bestemt heller ikke har gjort – hverken reddet mennesker eller påtaget sig ansvar.

Ansvarspådragende
Men de europæiske regeringer – herunder Helle Thornings – har et ansvar. Et indlysende ansvar for kynisk at have indstillet redningsarbejdet i Middelhavet, vel vidende, hvad konsekvensen ville blive. Alene ud fra ønsket om at ”holde flygtningene i nærområderne” - hvor 90% af verdens flygtninge i forvejen lever, ofte under helt umenneskelige forhold, mens kun få procent befinder sig i Europa.
Men de har også på andre måder et ansvar for de hundredetusinder af desperate flygtninge, der lever under kummerlige forhold ved den nordafrikanske kyst, primært i Libyen:
Dels har Danmark og andre bidraget til krigen i Libyen, der har efterladt landet i total opløsning – og flere andre krige, der også har skabt store flygtningestrømme. Dels fører EU en landbrugspolitik og en handelspolitik over for de afrikanske lande, der på mange måder undergraver landenes udvikling – og bl.a. undergraver den lokale fødevareproduktion og medvirker til tilbagevendende sultkatastrofer. Dertil kommer imperialismens konsekvenser generelt, de multinationales overgreb i jagten på råstoffer, sporene fra kolonitiden osv.
Flere af de europæiske statsledere – og for øvrigt også mange danske journalister – foretrækker at omtale flygtningene som ”immigranter”, med den underforståede pointe, at der for de flestes vedkommende ”bare” er tale om fattigdomsflugt. Men hvis man ser på, hvilke lande bådflygtningene kommer fra, tegner der sig et helt andet billede: Top 5 er således (i denne rækkefølge) landene Syrien, Eritrea, Somalia, Afghanistan og Nigeria. Alle lande, der er præget af væbnede konflikter og/eller groft undertrykkende regimer, og som producerer massive flygtningestrømme.

Glem illusioner om EU
For dem – f.eks. nogle Radikale eller SF’ere - der har illusioner om, at en fælles EU-flygtningepolitik vil være mere human end den, de enkelte lande præsterer, må torsdagens EU’s topmøde være en øjenåbner. Fokus for EU’s tredoblede budget i Middelhavet er fortsat ”grænseovervågning” i kystområderne – men ikke redningsaktioner på åbent hav. En særlig indsats vil måske blive at sætte militær ind, der skal ødelægge menneskesmuglernes skibe (forhåbentlig uden flygtninge om bord). Resultatet heraf bliver vel bare flere små fartøjer og gummibåde... Endelig skal de afrikanske lande presses til at ”bevogte deres landegrænser bedre”. Hvis dette ikke handler om at forhindre udrejse (på linje med det gamle Østeuropa?), må det være en temmelig usmagelig opfordring til, at de nordafrikanske lande selv skal afvise flygtninge ved grænsen – for at forhindre, at disse kommer ind og dermed for tæt på Europa.
Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors opsummerede resultatet således: ”EU har truffet beslutning om, at folk stadig skal dø i Middelhavet”. Mere klart kan det næppe siges.

SAPs forretningsudvalg, den 24. april 2015

Tip en ven | Print