23.08.15 | SAPs Forretningsudvalg
Efter valget den 25. januar, hvor Syriza dannede regering med Uafhængige Grækere, indgik regeringen i månedsvis i intense forhandlinger med EU om Grækenlands gæld og låneaftaler. Fra første dag gjorde EU-eliten det klart for den nyvalgte græske regering, at de ikke på egen hånd måtte sætte initiativer, reformer eller lovændringer i gang, mens forhandlingerne stod på. Den græske regering accepterede desværre denne præmis og afholdt sig således i store træk fra at påbegynde implementeringen af det program, som de var blevet valgt på.
Det lange forhandlingsforløb styrkede ikke regeringens position overfor EU. Tværtimod. Grækenland bevægede sig længere og længere hen mod en økonomisk afgrund og fik blot afslag på det ene kompromisforeslag efter det andet fra EU. EU elitens magtarrogance blev naglet fast.
Samtidig stod det desværre også meget klart, at bestræbelserne på at mobilisere en europæisk solidaritetsbevægelse, der skulle styrke den græske regering i forhandlingerne med EU, var helt utilstrækkelige og milevidt fra at ryste EU eliten. Det kan man klandre arbejderbevægelsen i resten af EU for. Men Syriza-regeringens EU-dikterede afståen fra at tage hul på de progressive økonomiske reformer fra valgprogrammet – f.eks. en skattelovgivning, der tager pengene fra de rige, offentlige investeringer og indgreb i finansvæsenet – gjorde det også sværere at mobilisere offensivt, på et klassemæssigt, politisk grundlag: til en fælles kamp for en anden form for krise-bekæmpelse end den EU-dikterede nedskæringspolitik.
Da Troikaen (EU-Kommissionen, den Europæiske Centralbank (ECB) og Valutafonden IMF) den 25. juni endelig fremlagde deres forslag (som var en entydig fortsættelse af nedskæringspolitikken), valgte den græske regering at udskrive en folkeafstemning til afholdelse den 5. juni.
Beslutningen om at udskrive folkeafstemning chokerede åbenlyst EU-eliten. Den Europæiske Centralbank reagerede ved at blokere for den græske likviditet med en barsk begrænsning af pengetilførslen til de græske banker. På trods af EUs åbenlyse og voldsomme skræmmekampagne overfor den græske befolkning, skabte folkeafstemningen en markant mobilisering af grækerne, herunder en meget stor del af partiet Syrizas aktive medlemmer, som engagerede sig i kampagnen for et nej. Folkeafstemningen gav et entydigt resultat: Et markant flertal på hele 61procent af den græske befolkning afviste Trojkaens forslag om fortsatte nedskæringer.
Til manges forbløffelse (og skuffelse) indgik den græske regering få dage efter en aftale med Trojkaen, der i alt væsentligt var endnu værre end det forslag, som den græske befolkning netop havde nedstemt i folkeafstemningen. På trods af markante protester fra bl.a. et flertal i Syrizas ledelse, Syrizas ungdomsorganisation samt en større andel af Syrizas parlamentsmedlemmer, for ikke at tale om vrede demonstranter i Athen, blev den nye aftale med Trojkaen vedtaget i det græske parlament – med hjælp fra de borgerlige partier.
Det står nu endnu mere klart end før, at EU står i modsætning til demokrati. EU-eliten er ikke bare ligeglade med holdninger og klare valg, som befolkninger i EU tilkendegiver, de er ligefrem stærkt opsatte på at knække og ydmyge ethvert forsøg fra en europæisk befolkning på at vælge en anden vej end den nedskæringskurs, som de selv har udstukket. At det har været EUs klare mål at knuse Syriza-regeringen og de sociale bevægelser i Grækenland, der bragte den til magten, blev understreget, da den slovakiske premierminister, Peter Kazimir, skrev på Twitter fra forhandlingerne, at den nye aftale var (skulle være) “hård for Athen”, fordi det var “resultatet af deres “græske forår” “.
Efter dette forløb bør det stå klart for en endnu større del af befolkningerne i EU - og ikke mindst den europæiske venstrefløj - at der er en klar modsætning mellem EU og demokrati, og samtidig at et opgør med nedskæringspolitikken nødvendigvis må indebære et brud med euroen og med EU. Det er således fuldstændig nødvendigt for ethvert parti i et EU-medlemsland, der ønsker at gøre op med nedskæringspolitikken, at man ikke blot er parat til at bryde med EU, men også villig til konkret at forberede og have en klar plan for et sådant brud. Det var dette brud og den plan, Tsirpas afstod fra at præsentere for den græske befolkning som en mulighed, der kunne blive en nødvendighed.
For at føje spot til skade har Tsipras nu besluttet at træde tilbage og udskrive parlamentsvalg i alt hast til afholdelse den 20. september. Det sker, uden at Syriza kan nå at afholde kongres og træffe beslutninger om, hvad der videre skal ske i forlængelse af den massive kritik af regeringen, som er kommet fra mange sider i partiet. Tsipras har meddelt, at regeringen ønsker et nyt mandat til at gennemføre indholdet af den aftale, som de har indgået med Trojkaen.
Allerede samme dag som valget blev udskrevet, erklærede den såkaldte Venstreplatform i Syriza, at de ville samle alle progressive, demokratiske kræfter, som er imod aftalen med Trojkaen, for at opstille selvstændigt til valget. De har erklæret, at de vil samle en platform på et politisk grundlag om annullering af aftalen med Trojkaen, annullering af størstedelen af gælden, genoprettelse af lønninger, pensioner, arbejderrettigheder, sociale rettigheder m.v., stop for privatiseringer og at få landet tilbage til national selvbestemmelse. I forlængelse af dette brød en gruppe af parlamentsmedlemmerne fredag med partiet Syriza og dannede valglisten ”Folkets Enhed”, der opstiller til valget den 20. sep. som en del af den alliance af progressive kræfter – i og udenfor Syriza – der foreløbig går under navnet ”Nej-Alliancen”. Man kan håbe, at denne proces også kan få f.eks. de grupper, der i øjeblikket udgør venstrefløjsplatformen Antarsaya, med i en fælles opbygning af et nyt, stærkt venstrefløjsparti.
Venstrefløjen i hele Europa må stille sig solidarisk med de kræfter i Grækenland, der støtter befolkningens nej, og som er villige til at kæmpe videre imod EU på trods af den græske regeringens eklatante fiasko. Vi må derfor også støtte initiativerne Venstreplatformen, ”Folkets Enhed” og ”Nej-Alliancen”, der netop er forsøg på at repræsentere den græske befolknings nej til nedskæringer.
SAPs forretningsudvalg, den 23. august 2015