17.01.16 | SAPs Forretningsudvalg
Venstre-regeringen gør nu sit bedste for at puste til de racistiske gløder ude i alle de kommuner, der er i gang med at modtage et noget større antal flygtninge end forudset. Kommunernes Landsforening har beregnet, at de vil komme til at mangle mellem 2 og 3 mia. kr., som de bliver nødt til at finde på kernevelfærden for ældre, børn og udsatte grupper. Regeringen vil ikke love andet end ”en snak” senere på året.
Kommunerne skal her og nu selv skaffe penge til flygtningemodtagelse ved at skære i kernevelfærden. Det bliver en vigtig kamp mod racismen at forhindre dette - og sende regningen til staten.
Benzin på et racistisk bål
Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen medgiver gerne, at ”det er en mega-udfordring” - men i stedet for at imødekomme ønsket om, at staten reelt skal dække udgifterne til flygtninge, bruger de kommunernes trusler om nedskæringer som argument for deres horrible stramninger og forsøg på at underminere asylretten:
”Hvis ikke vi får flygtningepresset håndteret, kommer det til at gøre ondt på os,” siger Lars Løkke og uddyber: ”Hvis ikke vi får udlændingespørgsmålet under kontrol, så kommer der en regning, som kun kan betales af os danskere i form af skat, eller i form af andre ting, vi gerne ville, som så ikke kan lade sig gøre”.
Dermed lægger regeringen reelt op til, at flygtningene skal blive en økonomisk bombe under de kommunale velfærdsopgaver - og til at folk i kommunerne skal kæmpe med næb og kløer for at undgå flygtninge i kommunen, så velfærden ikke skal skæres yderligere. For at det ikke skal være løgn, er det ikke mindst en række fattige udkantskommuner, f.eks. Nakskov og Langeland, der har modtaget uforholdsmæssigt mange flygtninge og derfor vil løbe ind i store regninger. Regeringen hælder med andre ord benzin på et racistisk bål, der vil gøre ubodelig skade for både velkomsten og integrationen af flygtningene.
Fuld statslig udgiftsdækning af flygtningemodtagelsen
Derfor bliver det en vigtig opgave for alle de aktive flygtningevenner, der er i hele landet, at bruge en god del af krudtet på at mobilisere for kravet om ”fuld statslig udgiftsdækning af flygtningemodtagelsen”. Dette kravs skæbne bliver desværre mindst lige så afgørende for den gode modtagelse af flygtningene som alle de andre udmærkede aktiviteter i lokalmiljøet.
Også Enhedslistens lokalafdelinger må på banen her. Vi må gå i spidsen for at forhindre, at kommunalbestyrelserne går i sort og nægter at modtage flygtninge – men også kæmpe indædt imod, at de begynder at skære yderligere i hjemmehjælp e.l. for at skaffe pengene. I stedet må kommunerne sige fra over for denne del-og-hersk-politik og danne den størst mulige samlede front af kommuner, der nægter at lade børn, syge og gamle betale integrationsregningen - og i stedet lader regningen stå som et underskud, der skal betales af regeringen pr. efterkrav.
Det er der næppe mange kommunalbestyrelses-flertal, der vil gøre helt af sig selv. Traditionen for at vise ”budgetansvarlighed” og føre ”den nødvendige politik” er stærk. Og nogle politikere vil ligefrem elske at forsøge at bruge ”flygtningestrømmen” som undskyldning for nye nedskæringer, og nedskæringerne som undskyldning for flygtningefjendsk propaganda.
Men den udbredte vrede over regeringens økonomiske arrogance over for de kommunale budgetter er trods alt et godt udgangspunkt for, at kommunerne kan presses til at gøre oprør. Og kravet om fuld statslig udgiftsdækning af flygtningemodtagelsen bør kunne samle brugergrupper i alle aldersklasser, fra skoleelever og forældre til plejekrævende ældre, kommunalt ansatte og deres fagforeninger - samt alle dem, der ønsker en værdig og positiv modtagelse af flygtningene – om at skabe dette pres og gøre det massivt.
Om regeringen så skal finde pengene til at betale regningen ved at droppe jægersoldater, bombefly eller skattelettelser på topskatten, er i denne forbindelse mindre vigtigt.
SAPs forretningsudvalg, den 17. januar 2016