Portugal: EU-Kommissionens afpresning må afvises

Fredag den 29. januar strejkede de offentligt ansatte i Portugal. Ifølge fagforeningerne havde strejken bred tilslutning, mellem 70 og 80 procent, og især var hospitaler og skoler lammet af arbejdsnedlæggelser. Det var den første strejke mod den socialdemokratiske regering, og kravet var en umiddelbar genindførelse af 35 timers arbejdsuge for de offentligt ansatte, fra de nuværende 40 timer.

Det var den daværende borgerlige regering, som i 2013 forlængede arbejdstiden (uden lønforhøjelse) som en del af det spareprogram, der blev dikteret af EU i forlængelse af landets gældskrise 2010-2014. Sidste år fik Portugal så en ny regering under ledelse af socialdemokraten Antonio Costa. Hans Partido Socialista råder kun over 86 af parlamentets 230 pladser, men bygger sin regering på støtte fra Venstreblokkens 19, kommunisternes 15 og de Grønnes 2 mandater. Venstrefløjen vandt valget, fordi de lovede et opgør med den borgerlige nedskæringspolitik.

Aftalte forbedringer
Socialdemokraterne og venstrefløjen indgik, forud for regeringsdannelsen sidste år, en aftale om at gennemføre en lang række forbedringer. Adskillige af punkterne i aftalen er allerede vedtaget, blandt andet en forhøjelse af minimumslønnen, og den 15. januar vedtog et flertal i parlamentet at nedsætte arbejdstiden til 35 timer igen, men der er uenighed om, hvornår beslutningen skal træde i kraft. Ifølge det socialdemokratiske forslag, som blev vedtaget, bliver det først til juli, mens venstrefløjen vil have arbejdstiden ned med det samme.

Spørgsmålet er imidlertid, om - eller hvor længe - det er muligt at føre ”progressiv politik”, uden at det kommer i konflikt med EUs regler og henstillinger, og hvor langt socialdemokraterne vil gå, når arbejdsgiverne træder på bremsen. EU-Kommissionen presser på, for at regeringen betaler af på landets gæld i et hurtigere tempo end planlagt, og man sætter spørgsmålstegn ved regeringens prognoser om vækst og beskæftigelse. Den tidligere leder af Venstreblokken, Francisco Louçã, peger på, at aftalen med regeringen ikke svarer på de strukturelle problemer med investeringer og underskuddet på handels- og betalingsbalancen, og at disse svar kun er mulige, hvis der sker en sanering af gælden. Ellers forekommer det umuligt at modstå presset fra udlandet og skabe beskæftigelse, mener han.

Derfor er det ikke svært at forestille sig en regeringskrise, hvor valget vil stå mellem at bøje sig for EUs krav og reaktionerne fra finansmarkederne på den ene side – og på den anden side arbejderbefolkningens krav og forventninger om et opgør med de seneste års nedskæringspolitik. Venstrefløjen i Portugal kan hurtigt komme i en situation, hvor en støtte til de sociale mobiliseringer og et nej til nedskæringspolitik betyder, at regeringen kommer i mindretal. Dertil kommer, at præsidentvalget den 24. januar, som blev vundet af den borgerlige Marcelo Rebelo de Sousa, yderligere vil underminere regeringen.

Mobilisering
Strejken i fredags og diskussionerne i parlamentet om arbejdstiden for de offentligt ansatte viser flere ting:
- Strejker, mobiliseringer og protester er nødvendige, for at arbejderklassen kan lægge pres på regeringen, opnå forbedringer, fastholde og udbygge styrkepositioner. Fagforeningerne og sociale bevægelser skal altså ikke lade være med at stille krav og mobilisere for at frede den socialdemokratiske regering. Tværtimod bør venstrefløjen gøre, hvad den kan for at styrke den udenomsparlamentariske mobilisering.

- Trods aftalen mellem socialdemokraterne og venstrefløjen lurer der i kulissen en lang række uenigheder. Det handler ikke kun om, hvornår og hvordan de aftalte forbedringer skal gennemføres, men også om alle de ting, man ikke har aftalt noget om. Når det gælder bank- og finansverdenen er uenighederne åbenlyse, som det blandt andet viste sig for nylig, da Socialdemokraterne, efter krav fra EU, stemte for statsstøtte til en bankerot privat bank.

- Desuden vil EU-Kommissionen straks stille krav om offentlige nedskæringer, hvis underskuddet og gælden vokser. Konflikten kan komme snart. Regeringen fremlægger i den kommende uge sit forslag til finanslov, men EU-Kommissionen har allerede meddelt, at man kræver budgetunderskuddet reduceret med 0,5 procentpoint, så det kommer under 2,8 procent af BNP. Sidste år endte underskuddet på 4,2 procent

Catarina Martins fra Venstreblokken advarer om, at nu gælder det om at stå helt fast og gøre det klart, at finansloven selvfølgelig skal afspejle den aftale, der er indgået med regeringen for at afskaffe fattigdommen i Portugal, og at ingen skal stille spørgsmålstegn ved dette. Den portugisiske stat skal ikke være en dukse-elev for en dårlig politik, men skal have mod til at forsvare de folk, som lever her, siger hun.

Nej til EU´s afprsning
Venstrefløjen i Portugal står parlamentarisk set i en rolle, der minder om Enhedslistens under den socialdemokratiske regering. Men der er væsentlige forskelle: En stærkere folkelig mobilisering, der allerede har og fremadrettet måske kan presse regeringen langt til venstre for, hvor S-SF-R nogensinde befandt sig. Samtidig en økonomisk situation, der er meget dårligere, og tilsvarende en langt mere påtrængende indblanding fra EU-bureaukratiets side.

Den kommende tid vil vise, om bevægelserne og venstrefløjen kan presse regeringen til at afvise EUs krav. Enhedslisten har grund til at holde et skarpt øje på udviklingen i Portugal. Både for at lære af deres erfaringer, men især for at bidrage til et europæisk solidaritetsarbejde, der siger fra over for EU-Kommissionens afpresning, når det spidser til.

Tip en ven | Print