Kommentar: Borgerligt natursyn for fuld udblæsning

Fra første fløjt har Venstre-regeringen og dens borgerlige støttepartier i vækstens hellige navn ført an i et omfordelingsangreb på alle områder af vores samfund. Således også indenfor landbrugspolitikken og beskyttelsen af de Danske kyster. Landbrugsminister Eva Kjær Hansen har helt forventeligt fremlagt en bred vifte af liberaliseringer, der alle har det til fælles, at de vil øge produktionen af billige discountvarer på bekostning af naturgrundlaget.

Ud over at fjerne de beskyttende ni meters sprøjte- og dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, åer og søer, skal der nu yderligere gives tilladelse til at øge gødningsmængderne med 16 procent. Eva Kjær Hansen har også henvendt sig til EU for at bede om tilladelse til at slække på den tidligere S-SF-R-regerings vedtagne krav om at reducere landbrugets ammoniaktab til naturen med 24 procent.

Ødelæggelse af landdistrikterne
Disse ændringer vil belaste naturen hårdt. De enorme svinefarmes luft-emissioner og udbringningen af kvæg- og svinegylle medfører som bekendt omfattende utilsigtet luftforurening og belastning af følsom natur gennem langdistance-spredning blandt andet via nedbør. Den samtidige udledning af enorme mængde næringsstoffer fra kunstgødning og gylle, som vaskes ned til drænvand og udledes til åer og floder, belaster vores følsomme naturområder og medfører i bestemte perioder omfattende iltsvind og døde bunddyr og fisk.

Den industrielle udvikling af dansk landbrug, hvor bare 3000 landmænd ejer over 40 procent af landbrugsjorden, og især den omfattende produktion af 29 mio. slagtesvin, påfører naturen omfattende miljøskader - men medfører derudover også omfattende skævvridninger af hele landets sociale og demografiske strukturer. Det godsejer-kapitalistiske industrilandbrug er en af de vigtigste årsager tl den sociale deroute, som mange landdistrikter oplever - med faldende beskæftigelse, nedgang i huspriser, nedlæggelse af skoler, børnehaver, busruter m.m. Alle årsagerne til disse omfattende problemer forties, bortforklares og accepteres af det borgerlig-socialdemokratiske vækstsyn.

Hvorledes søges disse omfattende landdistrikts problemer så løst? Jo, vi skal have mere af den samme afregulerings-medicin, som har skabt de nuværende problemer. De sidste store naturområder i Danmark, vores uberørte og offentlige tilgængelige kyststrækninger, skal afreguleres, så der kan gives tilladelse til at etablere alle mulige byggerier og aktiviteter i den frie naturzone på 3 km fra vores kyster, så vi kan skabe vækst i landdistrikterne… Også her gik socialdemokraterne i Helle Thorning-regeringen forrest med vedtagelse af en kvote på ti dispensationsmuligheder i kystzonen, hvilket de borgerlige partier har kvitteret for ved at forøge antallet af dispensationsmuligheder til 25 ”vækstskabende” hotel- og oplevelses-projekter.

Kapitalismens dynamik
For alle borgerlige liberale og socialdemokratiske vækstfanatikere er naturen et utømmeligt ”tag-selv-bord”. På trods af alle hæderlige forskeres ihærdige advarsler om omfattende overbelastning af naturgrundlaget på det ene område efter det andet, så er alle vækstfortalerne fanget i kapitalismens indre og ubrydelige krav. Kun øget materiel vækst, profitmaksimering og inddragelse af nye områder til investering af de opnåede profitter, kan holde korthuset fra at bryde sammen. Og så bryder det alligevel sammen i dybe finans- og/eller overproduktionskriser med jævne mellemrum, mens naturgrundlaget overbelastes og ødelægges for generationer.

Det anslås, at samtidig med, at der er udbetalt ca. 85 mia. i direkte udbytter i 2015, så har dansk erhvervsliv også parkeret ca. 150 mia. kr. af sidste års overskud som opsparing, i stedet for at investere dem. Der er altså masser af penge i samfundet, men ikke nok profitable investeringsmuligheder, som kapitalejerne gider investere i. Derfor skal flere og flere områder åbnes op for privat investering og profitskabende ”vækst”. Derfor privatiseres endnu flere offentlige funktioner og mere uberørt natur.

Og her viser det sig, at den lille godsejer-organisation ”Bæredygtigt Landbrug”, som er om muligt endnu mere reaktionær end hovedorganisationen ”landbrug og Fødevarer”, i flere tilfælde har fået lov til at føre Eva Kjærs hånd og politiske initiativer helt ned til de konkrete formuleringer i cirkulæreskrivelser og lovforslag. Kulsort kapitalmagt med tætte forbindelser til Venstre og Liberal Alliance dirigerer altså mange af de nye naturødelæggende ”vækstinitiativer” direkte.

Et af de helt store problemer i det kapitalistiske landbrug er, at enhver økonomisk fremgang eller produktivitetsstigning kapitaliseres i stigende jordpriser. Således blev landbrugsjordens værdi femdoblet på bare 16 år ind til krisen i 2008.

Samtidig med afreguleringerne og øget produktion af f.eks. grise, så påfører konsekvenserne af det miljøskadelige, liberalistiske vækstsyn samfundet enorme udgifter i form af nedslidning af arbejdskraften (slagteriarbejdere m.fl.), tab af arbejdspladser, luftforurening og lukning af drikkevandsboringer, iltsvind og belastning af miljøet inden for alle områder.

Men selvom naturgrundlaget nedslides groft, skabes der ikke nævneværdige økonomisk overskud i den konventionelle produktionsform. Hvis EUs kunstige og naturnedbrydende støtte på mindst 7,8 mia. til det kemiske industrilandbrug blev afskaffet, ville hele dette såkaldt liberale erhverv bryde sammen med det samme…

Helt andre perspektiver
Vi må støtte op om Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for at beskytte vores kyster mod erhvervsmæssig udnyttelse og fremlægge et helt andet perspektiv for udvikling i landdistrikterne.

Sammen med miljøbevægelser og fagbevægelse må vi arbejde for en fuldstændig omlægning af landbrugs- og fødevareproduktionen til økologisk drift. Kemiske sprøjtegifte må pålægges stærkt stigende afgifter år efter år, så de kan udfases fuldstændigt inden for en 10-årig periode. Vi må nedlægge de store industrilandbrug, bl.a. gennem en øvre grænse for antal dyr pr. bedrift, og dele de landbrug, der går fallit eller er endt i Finansiel Stabilitet, op i mindre og multifunktionelle økologiske landbrug. Gennem bl.a. nye samarbejds-baserede modeller skal vi i stedet producere økologiske kvalitets-fødevarer og meget færre dyr. Vi skal fremme gårdbutikker og lokal produktion på de økologiske gårde, så de kan levere til lokalsamfundets institutioner og fødevarefællesskaber og derigennem mindske transportbehovet og skabe lokale arbejdspladser og liv i landdistrikterne, så busdrift og skoler mm. kan genåbnes. Men først når vi får overført al produktionsjord i Danmark til samfundseje og demokratisk kontrol, kan vi slippe af med det grundlæggende problem: at al fremgang og produktivitetsstigning, også i det økologiske landbrug, kapitaliseres i stigende jordpriser, som fører til øgede lånemuligheder/gældsætning og dermed øget pres på naturgrundlaget.

SAPs forretningsudvalg, den 2. februar 2016

Tip en ven | Print