30.04.16 | SAPs Forretningsudvalg
I morgen samles tusinder af LO-medlemmer til 1.maj-demonstrationer i Danmark. Men i Hannover har tusindvis af folk været på gaden i demonstrationer allerede tidligere på ugen - for at demonstrere imod konsekvenserne af de såkaldte TTIP-forhandlinger mellem EU og USA. Og med en voksende kritik i europæiske fagbevægelse og i store fagforbund i Tyskland over det, der er sluppet ud om indholdet af de meget lukkede forhandlinger hidtil, er der grund til at spørge: Hvor er dansk fagbevægelse henne i denne sag?
Det spurgte blandt andre murernes brancheklub i fagforeningen 3F Bygge-, Jord- og Miljø om for nylig. De skrev til LO, og fik svar fra næstformand Arne Grevsen. Han kunne berolige de bekymrede murere med, at LO udnyttede alle de muligheder, de har for at presse på, så aftalen ikke betyder for eksempel mere social dumping. Ligesom man slås for, at den skal respektere ILO-kernekonventionerne. Grevsen slutter af med at skrive, at når der ligger en endelig aftale, vil LO tage stilling til den.
Men det er meget lidt at stille i udsigt i forhold til den debat, som faglige kredse på europæiske plan har rejst. Faktisk er det så lidt, at det knap nok kan ses, hvad LO gør.
I denne uge lagde generalsekretæren i europæiske LO, Luca Visentini, og hans amerikanske modpart i AFL-CIO, Richard Trumka, en noget mere offensiv stil an. I en fællesudtalelse langer de ud efter en af hovedhjørnestene i den frihandelsmodel, som TTIP-forhandlingerne indeholder. Nemlig oprettelse af et system af "domstole", som store koncerner kan trække et land for, hvis de mener, at deres indtjening hæmmes af for eksempel national lovgivning.
Fra danske ngo-organisationer har der ligeledes gennem længere tid lydt kritik af måden, forhandlingerne hidtil er foregået på. De er lukkede og uigennemsigtige med hensyn til, hvilke områder der forhandles om liberaliseringer af standarder på: miljøområdet for eksempel.
Aktiv modstand
Når mange tusinde skeptikere og modstandere af TTIP-forhandlingerne var på gaden i Hannover i denne uge, var det for at markere kritikken forud for den nye runde forhandlinger, der begynder i den kommende uge. Og for at få det til at syne af noget i offentligheden havde både tyske Angela Merkel og USAs Barack Obama fået til opgave at give modstanderne modstand og kaste publicity over hele TTIP-processen.
Den iøjnespringende store forskel, der er mellem den faglige europæiske holdning og den danske ditto i LO-regi, kalder derfor på, at aktive i fagbevægelsen gør noget. Hvis ikke kritikken og skepsissen hos de europæiske fagforbund bringes ind på den danske scene i større omfang end tilfældet er, når LO skriver et brev til en bekymret murerklub, så er der næppe grund til at forvente, at den stillingtagen til forhandlingsresultatet, som LO-lederen lover murerne, bliver meget anderledes end den, det stærke fagforbund Dansk Metal har, nemlig: Jubii – TTIP vil betyde vækst og job og beskæftigelse.
Der er derfor kun en vej for at undgå, at det ender med en klappekagefest i vækst-fagtoppen. Det er, at fagligt aktive følger i murernes fodspor og tager debatten på generalforsamlinger, i bestyrelser og andre fora. Der skal for eksempel arbejdes på, at der på alle efterårets forbundskongresser tages en debat om TTIP – denne sag er for stor til at overlade til fagtoppen.
SAPs forretningsudvalg, den 30. april 201