Kommentar: Efter DONG-skandalen: Samfundsovertagelse af energisektoren!

Selv de, der afviste det, da DONG-salget foregik, må nu erkende, at den danske stat ved denne lejlighed ”kom til” at forære en pæn slat penge - 8-11 milliarder kroner - til Goldman Sachs’ aktionærer. Uanset at det ikke lige er noget, der aktuelt kan samle flertal i Folketinget, er det nødvendigt at benytte denne skandale til at rejse det indlysende krav: At privatiseringerne skal tilbageføres og hele energisektoren overtages af samfundet.

Omstændighederne omkring netop dette salg er utvivlsomt usædvanligt langt ude. S-R-SF-regeringen ville ikke lade staten investere i det påståede ”nødlidende” selskab. Nu viser det sig at være en guldfugl , hvilket rigtigt mange allerede dengang fremhævede. Den selskabsledelse, der stod i spidsen for undervurderingen og salget, blev først personligt belønnet med millioner i ”bonus” for salget - og nu scorer de nye millioner på deres aktieposter.
Der er derfor alle mulige gode grunde til, at Enhedslisten sammen med Alternativet kræver en tilbundsgående undersøgelse af salget, der kan placere ansvaret for skandalen. At alle de partier, der var ansvarlige for salget, ikke umiddelbart bakker op om dette, er forudsigeligt, men mildest talt pinligt.

Energisektoren skal under demokratisk kontrol
Med god ret er der i disse dage stor fokus på det politiske flertal, som overlod Dong til Goldman Sachs til discountpris. Disse politikere skal afsløres, udstilles og kritiseres. Men discount-pris eller ej, så er den største skandale, at der eksisterer private kapitalkoncentrationer som Goldman Sachs, der har muligheden for at overtage en stor bid af den danske energisektor. Ikke alene har de muligheden, den private ejendomsret og de globale markedsprincipper opmuntrer og hjælper dem til det. Resultatet er, at anonyme kapitalejere hiver enorme økonomiske midler ud af dansk energiproduktion i form af profit, samtidig med at de har magten til at bestemme, hvordan den tilrettelægges.

Derfor er det også nødvendigt at rejse diskussionen om, hvem der skal eje og styre energisektoren. Den olie- og gas-udvinding, der lagde grunden til DONG, kommer fra vores fælles undergrund. En uhyrlig del af indtægterne fra denne havnede direkte i private lommer - hos Mærsk, Shell m.fl. - mens en mindre del havnede i det da statsejede DONG. Og det vind-eventyr, som nu giver guldfuglen luft under vingerne, er i høj grad et resultat af den danske stats økonomiske prioritering af vindenergien. Det skete bl.a. med tilskud fra den PSO-afgift, som regeringen nu vil afskaffe og erstatte med en asocial bundskatteforhøjelse.

Kort sagt er situationen den, at den danske energisektor - med statens velvillige hjælp - har været en guldgrube, først med gas & olie, nu med vind. Men at skiftende regeringer med absurd iver har proppet størstedelen af guldet over i private lommer!

Det økonomiske er slemt nok, men endnu værre er det, at denne formøbling af værdier og indflydelse også spænder ben for den grønne energiomstilling - dvs. bekæmpelsen af klimakatastrofen.

Senest ser vi dette med regeringens angreb på de minimale forbedringer af den kollektive trafik, som de (nu svindende) olie&gas-afgifter i den såkaldte togfond skulle finansiere. Hvis hele energisektoren var på samfundets hænder, ville det være den enkleste sag i verden at finansiere togene med de store indtægter fra vindmølleindustrien, som nu gemmer sig bl.a. i DONG - og omsider lukke for hanerne og lade de fossile brændstoffer ligge på Nordsøens bund.

Produktionen, distributionen og forbruget af energi er i den grad noget, som samfundet er nødt til have kontrol over, hvis klimakatastrofen skal undgås. Klimabevægelsen vil (trods alt) have en hel del lettere ved at påvirke beslutninger i selskaber, der er styret af demokratisk valgte, end i selskaber, der er ejet af skuffeselskaber på Cayman Island. Det er barokt, at staten ikke påtager sig opgaven, scorer gevinsterne og forestår den grønne omstilling. I stedet overlader regeringen, Socialdemokratiet, SF, DF og LA ejerskabet til profitjagende kapitalister, som så i bedste fald kan lokkes og bestikkes til at bevæge sig en smule i den rigtige retning. Goldman Sachs er et skræmmende eksempel på, hvordan det kapitalistiske system styres, og hvilke konsekvenser det har for samfundsudviklingen.

Mens Goldman-Sachs-partierne nu vil fejre skandalen ved at frasælge yderligere 8 procent af DONG, må vi fejre den på en anden måde. Nemlig ved at sige det indlysende forslag højt: Stop dette vanvid - gør energiforsyningen til samfundseje under demokratisk kontrol!

SAPs forretningsudvalg, den 28. maj 2016

Tip en ven | Print