Kommentar: Den amerikanske drøm: Opbygningen af et venstrefløjsparti

Det stærkt opreklamerede ”historiske valg” i USA står nu mellem en reaktionær, racistisk og sexistisk plattenslager på den ene side og systemets/finanskapitalens neoliberale, imperialistiske høg på den anden. Det opmuntrende folkelige gennembrud for klassepolitik og reelle venstrefløjskrav, som viste sig i forbindelse med Sanders’ kampagne i primærvalgene, ligger lige nu i ruiner - men står tilbage som et potentiale for opbygningen af et venstrefløjsparti i USA.

Det står lysende klart for enhver, der følger med i de danske medier, at Donald Trump som amerikansk præsident vil blive en højreorienteret gyser. Hans trusler om indrejseforbud for muslimer og udvisning af latinamerikanske indvandrere, hans stribevis af sexistiske udtalelser, hans modstand mod sundhedsforsikringer for de fattige og beskatning af de rige osv. lader ikke nogen tvivl tilbage om dette. Trump-kampagnens angreb på ”the establishment” og ”de korrupte politikere” handler udelukkende om den veluddannede liberale elite i almindelighed og Demokraternes politikere i særdeleshed - men på ingen måde om angreb på kapitalens sikre greb om magten i det amerikanske samfund og i det amerikanske politiske system. Denne magt er han tvært imod selv, men sin milliard-koncern som politisk platform, et åbenlyst eksempel på.

Clinton-”alternativet”
Noget mindre klart fremstår billedet af hans modkandidat, Hillary Clinton. I de danske medier kan man i værste fald få det indtryk, at hun repræsenterer en slags venstrefløjsalternativ til Trump.

Dette indtryk ligger desværre uhyggeligt langt fra sandheden. For at sikre sin nominering måtte hun foretage en kosmetisk venstredrejning her i valgkampen. Men hele hendes hidtidige karriere, herunder ikke mindst som ledende minister i Obamas præsidentperiode, tegner - godt suppleret af de lækkede mails fra Wikileaks - et billede af en kandidat og en politik, der ligger uendeligt langt fra venstrefløjen.

På det økonomiske område er hun pot og pande med finansgiganterne i Wall Street. Herunder ikke mindst med det fra finansskandalerne og Dong-sagen så kendte Goldman Sachs, som har finansieret hende personligt med flere hundrede tusinde dollars. Hendes økonomiske politik kan bedst betegnes som neoliberal. På velfærdsområdet har hun i Obama-perioden accepteret nedskæringer og yderligere privatiseringer - samt udhuling af den sundhedsreform, hun selv (og Obama) slog sig op på. I Obamas regeringsperiode er der ligeledes deporteret flere indvandrere end nogensinde før.

Udenrigspolitisk har hun været en fast del af ”høgene” i den amerikanske krigsførelse i Irak, Afghanistan osv. Hun har sammen med Obama ansvar for USA’s omfattende brug af droner til snigmord/terror i Asien og Mellemøsten. Som en del af sin valgkamp lover hun (ligesom Trump) øget støtte til Israel, trods deres sabotage af alle fredsplaner. Osv. osv. Når det handler om frihandelsaftalerne over Stillehavet (TTP) og Atlanterhavet (T-TIP), der vil udvise den multinationale kapitals indflydelse dramatisk på bekostning af miljø, forbrugere og lønmodtagerrettigheder, foregiver begge kandidater i valgkampen at have store betænkeligheder. Men Clintons modstand er udviklet i tæt forbindelse med valgkampen, og de færreste tror på, at den holder ret længe, når valget er overstået (det gør Trumps såmænd nok heller ikke…).

Alt dette understreger, at venstrefløjskandidaten Bernie Sanders´ ideer om at gøre Demokraterne til en slags venstrefløjsparti - eller i hvert fald et socialdemokrati i europæisk forstand - er faldet til jorden med et brag. Og opfordringen til ”samling bag Clinton mod Trump” bliver mødt med betydelig skepsis blandt Sanders’ tilhængere. Hverken på kort eller lang sigt står Clinton reelt for en alternativ politik. En amerikansk venstrefløjskommentator mener sågar, at hun, snarere end at blive ”det mindste onde”, i praksis vil blive ”det mest effektive onde”…

Brug for et venstrefløjsparti
Derfor er der nu som før brug for at tage fat på opbygningen af et arbejderparti/venstrefløjsparti i USA. Et bredt socialistisk parti, der tager et klassestandpunkt og kæmper for arbejderes, kvinders og etniske minoriteters rettigheder på alle fronter. Som vælger side i klima- og miljø-kampen mod kapitalinteresserne. Som stopper de multinationales såkaldte frihandelsaftaler og dropper krigs-politikken. Et arbejderparti vil også reelt kunne tage kampen op mod Trumps hule kampagne for ”folket” mod ”den venstreorienterede elite”.

Den enorme opbakning og entusiasme, der voksede frem - ikke mindst blandt de unge - i forbindelse med Bernie Sanders’ kampagne i primærvalgene, viser, at der er et stort potentiale for opbakning til dette projekt. Hvis man ser bort fra de partiudpegede, opnåede Bernie Sanders faktisk opbakning fra 43% af de demokratiske delegerede. På græsrodsniveau i og uden for det demokratiske parti (blandt andet støtter af ”De Grønne” og uafhængige kandidater) er der dermed masser af mennesker, der ønsker et parti ”for de 99%”.

Uanset om disse mange mennesker den 8. november vælger at stemme på ”det mindste onde” eller ej, er der brug for et initiativ til at samle så mange af disse kræfter som muligt om det kæmpeprojekt, det vil være, at bygge et troværdigt alternativ op fra grunden.

Først og fremmest selvfølgelig fordi der i det hele taget er brug for et socialistisk parti i USA. Men også fordi valget mellem en Trump og en Clinton er og bliver utåleligt…

SAPs forretningsudvalg, den 30. oktober 2016