Kommentar: Disrupt trekløverregeringen!

Da trekløverregeringen i denne uge præsenterede sig selv og sit regeringsgrundlag, forsøgte man at omgive det med en aura af nytænkning og fremtid. Med omhyggelig brug af moderne buzz-words fik vi en ”innovationsminister”, der skal forny den offentlige sektor, og et ”disruptionråd”, der skal beskæftige sig med de teknologiske nybruds betydning for arbejdsmarkedets udvikling. Nu er ord jo taknemmelige. Og bag den verbale fornyelse skjuler sig blot nye (og endnu større) mængder af det samme nyliberale snavs, som de tidligere regeringer har disket op med.

Innovation og disruption
Innovationen, ”fornyelsen”, af den offentlige sektor kommer til at bestå af voldsomme angreb på både velfærdsydelser og de offentligt ansatte. Med en planlagt vækst i de offentlige budgetter på kun 0,3%, hvor alene den demografiske udvikling (flere ældre m.v.) kræver det dobbelte, og den generelle vækst i økonomien vurderes til 4-7 gange så meget, ligger dette fast. Med regeringens løfter om øget prioritering af militær og erhvervsfremme, kan nedskæringerne på velfærden blive endnu værre. De årlige 2%-nedskæringer (såkaldte omprioriteringsbidrag) i hele uddannelsessystemet er naturligvis indskrevet i regeringsgrundlaget - ligesom løfter om nedskæringer på SU- og pensionsområdet. Innovationen kommer endvidere til at bestå af omfattende privatiseringer af bl.a. sundhed, uddannelse, omsorg, medier, transport og endda vandforsyning, hvis det står til regeringen. Der lægges ikke skjul på, at de offentlige ansatte skal øge ”produktiviteten” - og en central institution i innovationsministeriet bliver den berygtede moderniseringsstyrelse, der bl.a. har stået for undermineringen af lærernes faglige rettigheder.

Disruption - Lars Løkkes nye yndlingsord - betyder egentlig bare afbrydelse eller forstyrrelse, men bruges om teknologiske/erhversmæsige udviklinger, der pludselig undergraver en eksisterende branche. Når f.eks. internettet underminerer de traditionelle nyhedsmedier, eller når Uber underminerer taxa-erhvervet…
Med bl.a. en transportminister, der drager på korstog for og med Ryanair og Uber, hersker der næppe tvivl om, hvordan trekløverregeringen agter at møde disruption-udfordringen. Det bliver noget med at beskytte de store kapitalers interesser - men især at bruge enhver lejlighed til at ”disrupte” offentlig service, fagforeningernes indflydelse og lønarbejdernes rettigheder. Derfor bliver det også en særlig opgave at forhindre fagtoppen - der får lov at sidde med i disruptionrådet - i at sælge ud i stedet for at gå i kamp.

Ingen tillid til Tulle - eller Mette
Mange har i disse dage forsøgt at trøste sig selv og hinanden med, at trekløverregeringen er en mindretalsregering, og at både Socialdemokratiets Mette Frederiksen og DF’s Thulesen Dahl har lovet regeringens nedskæringspolitik modstand.

Man skal desværre være udstyret med en meget stor naivitet eller en meget dårlig hukommelse for at fæste lid til disse løfter. DF har gang på gang båret de borgerlige regeringers angreb på arbejderklassen igennem - mod enten nogle fremmedfjendske modydelser eller nogle symbolske gaver på sundheds- eller ældreområdet, der forslår som en skrædder i helvede. Og Socialdemokratiet har i utallige tilfælde som ”ansvarligt parti” lagt stemmer til dybt borgerlig politik hen over midten - både som regerings- og oppositionsparti.

Derfor er der ikke andre muligheder end den svære: at mobilisere til folkelige protester og modstand mod alle de angreb, der kommer. Det bliver en kæmpe opgave for Enhedslisten at være en drivende kraft i dette. En af opgaverne her bliver at sikre den fælles front mod regeringen, der f.eks. prøver at spille studerende og arbejdende ud mod hinanden ved at øremærke SU-nedskæringerne til en ”kompetencepulje” til arbejdsmarkedsuddannelse af en slags. De prøver også på forskellig vis at splitte pensionister og unge, ejere og lejere, indvandrere og gammeldanskere, arbejdsløse og arbejdende, offentligt ansatte og privatansatte osv. Netop her har Enhedslisten en vigtig rolle - med at forklare, hvordan dårligere forhold for den ene gruppe altid er murbrækker for dårligere forhold for de andre grupper også.

Mulighederne for at mobilisere bredt og f.eks. at få fagbevægelsen på banen burde være store, så længe både S og DF leger opposition. Og hvis først mange rører på sig uden for Christiansborg, vil det også blive betydeligt sværere for nogen af disse at falde til patten og komme regeringen til hjælp. Samt sværere for en efterfølgende regering at gennemføre nogenlunde det samme…

Vi skal arbejde hårdt på, at regeringen ikke får lov at gennemføre et eneste punkt i sit regeringsgrundlag uden at møde massiv modstand. For faktisk skal en regering med det grundlag slet ikke have lov at regere - den skal bare disruptes.

SAPs forretningsudvalg, den 4.december 2016

Tip en ven | Print