Kommentar: Uddannelsernes sorte fremtid

Selvom den nye regering præsenterer sine visioner for uddannelsessystemet med flotte ord og flosker, nye investeringer og puljer, så venter der en kulsort fremtid for kommende generationer af elever, studerende og lærlinge... Alligevel spirer der også et håb om et oprør fra de unge...

Knapt var regeringsgrundlaget offentliggjort, før overskrifter i medierne bekendtgjorde den glædelige nyhed, at regeringen vil give omkring en halv milliard til en styrket indsats for mønsterbrydere i de danske folkeskoler. Nyheden har dog flere bagsider. Den halve milliard er finansieret tifold gennem de sidste par års nedskæringer, forringelser og effektiviseringer på det selv samme uddannelsessystem, som regeringen nu vil snakke varmt om. Dertil kommer, at de nye midler skal bruges på projekter, der kan styrke den sociale mobilitet – men skolerne får først adgang til midler, hvis de i forvejen har vist, at de kan løfte socialt. Ergo skal folkeskolerne sætte projekter i søen uden at have midler til det, og kun de projekter, der efterfølgende viser et målbart resultat, vil kunne få dækket deres udgifter.

Skulle der være et minimum af fornuft, kunne man faktisk argumentere for, at de 500 millioner netop skulle gå til de skoler, hvor det ikke er lykkedes at løfte så meget, da det må være her, at behovet er størst.

Sparekniven rammer hele vejen rundt
Det er dog ikke kun folkeskolen, som fortsat vil blive ramt af regeringens "effektiviseringer". Resten af uddannelsessystemet vil forsat være udsat for grønthøsterbesparelsen. I en årrække har omprioriteringsbidraget årligt beskåret alle uddannelsesinstitutionernes budgetter med 2 procent, som så kunne omfordeles til nye indsatser på uddannelsesområdet. Dette omprioriteringsbidrag er nu, i forbindelse med sidste finanslov, omlagt til en ren grønthøsterbesparelse, som f.eks. kan bruges til at finansiere afgifts- eller skattelettelser.

Disse årlige nedskæringer har vi løbende kunne se konsekvensen af. På det gymnasiale område er der f.eks. nu 1000 færre lærere (ud af ca. 14.000) til at undervise samme antal elever. I det forgangne år har der været massive fyringsrunder af lærere, primært på professionshøjskoler og erhvervsakademier. En tendens som er tvunget til at brede sig til alle andre områder i uddannelsessystemet, også selvom elevtallet bevares eller udvides.

En ny nyliberalistisk bølge gennem systemet
Det er ingen overraskelse, at VKLA fortsætter tidligere tiders benhårde økonomiske kurs, eller fortsætter udviklingen omkring målbarhed og puljesystemer.

Det store liberale fingeraftryk fra LA kom, da det lykkes at få indskrevet i regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde for nye private universiteter, samt arbejde for udvikling af eliteuniversiteter. En helt åben krigserklæring mod tidligere tiders flosker omkring frie og lige uddannelse. I helt samme retning peger den forøgede statslige støtte til privatskoler. Sammenholdt med den økonomiske udsultning af det offentlige uddannelsessystem, giver det en sprængfarlig cocktail, som risikerer grundlæggende at underminere arbejderklassens muligheder i uddannelsessystemet.

Der er endnu flere forringelser på tapetet: I disse dage oplever danskundervisningen for indvandrere og flygtninge en massiv økonomisk nedgang, da den del af deres indtægter, som kom fra PSO-afgifterne, er faldet bort. Og i forlængelse af dagpengeforliget er Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre ved at gennemføre en lovændring, der fratager studerende muligheden for flere uddannelse på samme niveau. Dette vil f.eks. afskære de fleste som har en professionsuddannelse fra efterfølgende at kunne tage en universitetsuddannelse - og i det hele taget spænde ben for muligheden for at skifte job i løbet af livet.

Et nyt oprør fra elever og studerende?
Men på trods af disse barske vilkår og fremtidsudsigter, så spirer der også et håb om et oprør fra den bevægelse, som ikke for alvor har vist tænder siden velfærdsbevægelsen 2006-09 - med enkelte undtagelser, som bevægelsen ”et andet universitet”, kampen mod fremdriftsreformen og enkeltstående demonstrationer mod nedskæringer.
I disse dage har vi i hvert fald set produktionsskoleelever på gaden i kampen mod forringelser af deres ydelse, og vi har set 57.000 personer underskrive en protest mod den kommende lov omkring afskaffelse af muligheden for flere uddannelser på samme niveau – på bare fire dage!

Så når regeringen, med deres nye regeringsgrundlag i hånden, om lidt gør alvor af deres tidligere 2025-plans trusler omkring besparelser på SU’en, så kan vi nok se frem til en større kamp mellem uddannelsessøgende og regeringen – også selvom regeringen hårdnakket forsøger at spille grupper ud mod hinanden ved at love fagbevægelsen adgang til disse midler.

Opgaven nu må være ideologisk og organisatorisk at opbygge og ruste de alliancer og de organiseringer, som skal bære denne kommende kamp mod regeringens neoliberale felttog.

SAPs forretningsudvalg, den 11. december 2016

Tip en ven | Print