Kommentar: Liberal galskab: PostMord

Nogle områder er så indlysende fælles samfundsopgaver, at det selv for frådende nyliberalister kan være svært at tale for, at de skal gøres til slagmark for hære af konkurrerende selskabers jagt på profitter - på bekostning af arbejdsforhold, brugere, sikkerhed for løsning af opgaverne, og i sidste ende med langt større samfundsmæssige omkostninger. Et sådant område er postvæsenet. Det er jo fuldstændig indlysende tåbeligt, at en hær af konkurrerende firmaer skal køre rundt i hver deres lille energislugende bil, for at det ene firma kan levere en pakke til nr. 4, det andet et brev til nr. 6 og en pakke til nr. 4, og det tredje reklameavisen til alle, der ikke har bedt om at måtte slippe for den slags.

Det er notorisk spild af arbejde, det er skidt for miljøet og dyrt for samfundet. Hvis man ikke lider af liberalt tunnelsyn, kan enhver se fordelene ved i stedet at have ét fælles, samfundsejet transportselskab, der en gang om dagen kommer rundt til samtlige adresser i landet med alle de breve, pakker, blade og andre småting, som nogen vil betale en fornuftig pris for at sende til dem.

Planlagt underminering af den sunde fornuft
Skiftende nyliberale regeringer (herunder S-ledede) har dog udviklet en opskrift på, hvordan man underminerer denne naturlige, fornuftsbaserede modstand mod de mest absurde privatiseringer og konkurrenceudsættelser. Opskriften er allerede brugt på flere områder - og har vist sig at have ganske god effekt. Den er for øvrigt også sanktioneret - og delvis dikteret - af EU-regler om konkurrenceudsættelse og "beskyttelse" mod konkurrence fra samfundsejede virksomheder.

Opskriften er f.eks. brugt på transportområdet. Her har man konsekvent udsultet det offentlige, kollektive transportsystem - og kørt driften af f.eks. DSB som et firma, man oven i købet har kunnet snuppe et overskud fra. Men dog stadig med statsligt besluttede pligter til at løse nogle samfundsmæssigt nødvendige transportopgaver...

Samtidig poster man milliarder i nedsatte bilafgifter og gratis motorveje, så det bliver en voldsom luksus at køre i tog - sammenlignet med klimafjendske private busselskaber og private biler. Når enhver så kan se, at offentlig, kollektiv trafik er blevet latterligt dyr og dårlig, er jorden gødet for privatiseringen. Først privatiseres selvfølgelig de overskudsgivende godbidder, så det statsejede afviklingsfirma kører helt i sænk, dernæst selve dette konkursbo. Slutresultatet er dyr og dårlig kollektiv trafik, som kun bruges af dem, der er tvunget til det - og som selvfølgelig slet ikke løser de ikke-profitgivende transportopgaver i udkantsdanmark.

Et andet eksempel er sundhedssystemet, hvor man overlod f.eks. samlebånds-operationer af hofter og knæ og ukritisk uddeling af høreapparater til private firmaer formedelst en pæn overpris - imens de offentlige hospitaler, der skulle tage sig af alt det indviklede, diagnostisering, forebyggelse osv., er blevet presset økonomisk, så hele afdelinger nu ligger øde hen, samtidigt med at patienterne ligger på gangene på de afdelinger, man har råd til at holde åbne. Kun på den måde har man kunnet overbevise nogen om, at der er fornuft i at "konkurrenceudsætte" inden for sundhedsområdet.

Et planlagt PostMord
Helt samme proces foregår i postvæsenet. I øjeblikket er der - som forudset i årevis - en massiv nedgang i brevmængden (pga. mails), mens pakkemængden vokser voldsomt (pga. nethandel). Med stor rettidig omhu har man derfor udbudt et tag-selv-bord til private profit-firmaer (ofte med underbetalte og uorganiserede ansatte), som sjovt nok har valgt at varetage især pakkeleveringen i byområderne. Det er sådan set lige netop der, det voksende marked for lettjente penge ligger...

Imens kan PostNord, som det dansk-svensk statsejede selskab hedder, få lov til at sikre omdelingen af nogle få tilbageværende pakker og især breve til samtlige danske husstande - inkl. der, hvor kragerne for længst er vendt. Dette er naturligvis en god og nødvendig offentlig service, men også en oplagt underskudsforretning. Endda selv om man nu i tilsyneladende desperation har hævet portoen til et horribelt niveau og deler posten ud, som vinden blæser. Hvilket naturligvis betyder, at der breder sig en vis lydhørhed over for synspunktet om, at man da måske kunne få et privat firma til at gøre det billigere, og det kan da alligevel snart ikke blive ringere... Og dermed er hensigten så nået.

Nå, de havde faktisk forregnet sig lidt med timingen, da de planlagde mordet på det offentlige postvæsen. Rest-firmaet er ved at gå konkurs i utide - før man har fået afviklet de resterende tjenestemænd, som koster 3-4 mia. kr. at slippe af med. Og den svenske stat brokker sig over, at de også skal hænge på den regning. Så meget tyder på, at Post Nord får lov at vakle videre som konkurstruet firma i offentlig eje et par år endnu, før mordet skal fuldbyrdes.

Det giver os endnu lidt tid. Tid til - f.eks. i samarbejde med de fyringstruede ansatte i PostNord - at agitere for et folkekrav om et samfundsejet distributionssystem (lad os bare kalde det Postvæsenet), der under de ansattes demokratiske styring billigt og godt med deres el-cykler og -biler kan varetage den oplagte public-service-opgave at sørge for den daglige omdeling af alle slags småting til alle landets adresser.

Hvis dette skulle give anledning til trusler og sagsanlæg fra EU-apparatet (og måske fra den nye CETA-voldgift, hvis den når at blive realiseret?), kan det kun være en kærkommen anledning til et opgør med disse institutioner. Denne kamp er i hvert fald et glimrende eksempel på, at dén liberale galskab, som disse knæsætter, står i lodret modsætning til sund fornuft i flertallets interesse.

SAPs forretningsudvalg, den 26. februar 2017

Tip en ven | Print