Kommentar: Er Enhedslisten et feministisk parti?

Sammensætningen af Enhedslistens folketingsgruppe er i den grad noget, partiet tager direkte stilling til. I modsætning til andre partier opstiller Enhedslisten på partiliste, og hvert eneste år tager partiets højeste myndighed, årsmødet, stilling til listen. Det sker efter en vejledende urafstemning, efter møder i 9 kredse og forhandlinger i et særligt udvalg, som kun har netop dette som formål.

Det er med andre ord ikke vælgerne, ikke tilfældigheder, ikke ydre omstændigheder, men netop partiet selv, der bestemmer hvordan folketingsgruppen skal være sammensat – herunder med hensyn til køn. Alligevel var Enhedslisten – både ved valget i 2011 og ved valget i 2015 – med til at trække andelen af kvinder i det samlede folketing ned. Mens der i det nuværende folketing er 37 % kvinder, er der i Enhedslistens folketingsgruppe i øjeblikket kun 29 % kvinder.

Kvinderne rykkes ned
Man kunne måske formode at det skyldtes mangel på kvindelige kandidater som havde tilstrækkelig opbakning fra medlemmerne. Men det er faktisk ikke tilfældet. Resultatet af urafstemningen for i år, viser tydeligt at der er lige så stor opbakning til kvindelige kandidater som til mandlige. F.eks. er 7 af de 14, der har fået den største opbakning fra medlemmerne, kvinder. Og netop 14 er det antal mandater som Enhedslisten fik ved sidste valg. Så egentlig burde det jo være ligetil at placere netop disse 14 på de pladser, der sidst gav valg, og så var problemet løst...

Men ser man på, hvad der er sket i processen fra urafstemning til kandidatliste i de sidste mange år, så har Enhedslisten næsten konsekvent valgt at rykke kvinder længere ned på kandidatlisten, end hvad der svarede til deres resultat i urafstemning. Samtidig har man rykket mænd tilsvarende op ad på listen. Den omfattende procedure, som egentlig var ment til at sikre at partiet netop kunne tage højde for skævheder i urafstemningen, har altså konkret haft den modsatte effekt. Den har forstærket – ikke modvirket – tendensen til at vælge mænd som repræsentanter for partiet.

Andre hensyn?
Man kunne måske formode at forklaringen kunne findes i, at man ønsker mangfoldighed i folketingsgruppen på andre parametre. Men det er svært at få øje på, hvilke parametre det skulle være. Faktisk er det i højere grad blandt de kvindelige kandidater, at vi finder mangfoldighed på andre parametre. Det er her vi finder en kandidat med familiebaggrund i Latinamerika. Her vi finder en kandidat med handikap. Her vi finder lesbiske og biseksuelle kandidater. Foruden kandidater fra forskellige dele af landet, i forskellige aldre og med meget forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde. Til sammenligning udgør gruppen af mandlige kandidater faktisk en betydeligt mere homogen og ensartet gruppe. Så hvis der eksisterer et ønske om en mangfoldig folketingsgruppe på mange parametre, så ville det faktisk være betydeligt mere logisk at rykke nogle af de kvindelige kandidater op på listen – i stedet for at rykke dem ned.

Et opgør med nedrykningen af kvinder
Problemer med ulighed mellem køn kan ofte forekomme usynlige, simpelthen fordi vi er så vant til denne ulighed. Det gælder også inden for foreninger, bevægelser og partier. Ofte bemærker vi det ikke, når uligheden fastholdes og reproduceres. For det meste sker det ikke bevidst. Derfor er første skridt at få øje på problemet og erkende, at der er et problem. Her er der heldigvis sket nogle fremskridt igennem de sidste par år, hvor flere og flere er begyndt at protestere over den skæve kønsfordeling på kandidatlisten. Og når problemet er erkendt, så fanger bordet. Så kan man ikke længere undskylde sig med, at man ikke havde lagt mærke til den konsekvente nedrykning af kvinder. Så må man tage stilling: Skal det fortsætte sådan eller ej?

Den omfattende proces, hvor Enhedslisten selv tager stilling til kandidatlisten, har været den dynamik, hvori problemet er opstået, men det er også i denne proces at problemet kan løses. Netop når årsmødet tager aktivt stilling til kandidatlisten, så har man også muligheden for at tage aktivt stilling til kønsfordelingen på listen. Og dermed tage stilling til, hvorvidt man (fortsat) vil rykke kvinderne ned ad listen og mændene op, eller hvorvidt man vil tage et opgør med den skæve kønsfordeling på listen. Forhåbentlig bliver netop dette årsmøde, hvor hovedpunktet er behandling af feministisk delprogram, årsmødet, der får brudt med den årelange nedrykning af kvinderne på kandidatlisten. Det ville være passende for et parti, der kalder sig feministisk.