Kommentar: Intet pusterum til Lunde Larsen - For en skånsom og dedikeret hav- og fiskeripolitik

Den nyeste tumult i regeringen, efter at Karen Ellemann har måttet overtage fiskerimisteriet, og udenrigsministeriet fiskeristyrelsen, fra Esben Lunde Larsen, er udtryk for en virkelig skandale. Siden det i dølgsmål lykkedes den daværende VK-regering at privatisere den danske fiskebestand i 2007, har en systematisk privatisering af havet været på dagsordenen. Men privateje og profit er i direkte konflikt med den mest effektive og omsorgsfulde håndtering af vores fælles hav.

Det er en skændsel at se det vægelsind, der præger bredden af det politiske spektrum i Danmark, hvor hysteriske udmeldinger om muslimer lader til at være mere væsentligt end det forhold, at det står klart og entydigt bevist, at Esben Lunde Larsen har handlet imod Folketingets flertal i sit virke som minister. Dette må stå klart for enhver, efter dagbladenes afsløringer af, hvordan han har undermineret en indsats mod kvotekongernes hærgen. Ikke desto mindre tillades det, at manden kan fortsætte som minister for landbrug og fødevarer; områder hvor han har vist sig lige præcis lige så farlig som på fiskeriområdet.

Men dette eklatante og dårligt udførte magtmisbrug fra Lunde Larsen åbner en flanke mod regeringen. Det har gjort det muligt at rejse kravet i befolkningen om mandens fuldstændige og totale fratrædelse af ministerposter. Samtidig giver det anledning til at spørge, hvordan man kan modarbejde den strategiske indsats fra hav- og landbrugskapitalisterne for at privatisere og overudnytte den fælles arv.

For paradoksalt nok viser det sig, at Paris-aftalen, som danner baggrund for den globale klimaindsats i fremtiden, netop implementerer systemer til privatiseringer og overtagelser af naturområder som en strategi til at værdisætte dem og dermed implementere dem i en markedslogik. Dette er absolut ligeså galimatias, som det lyder.

Over for såvel Lunde Larsens som Karen Ellemanns forsøg på at omdanne vores fælles hav til et profitselskab er der brug for radikalt anderledes bud. Alle vi på venstrefløjen gør klogt i at stoppe op og tænke over, hvordan havene skal udvikles. Om ikke vi skal stoppe storfiskeriet og arbejde aktivt på at understøtte lokale markeder, mens vi opdyrkede et fremtidigt bedre havklima?

Vi må advare imod alle ideer om, at der er dele af naturen, som vi kan beskytte ved at lade dem være. Kapitalismens forurening og ødelæggelse har allerede betydet, at alle klodens ressourcer må sættes i spil for aktivt at opbygge en bedre og mere levende naturlig rigdom i verden. Intelligent og uegennyttig udvikling af havene vil give adgang til lettilgængelige og sikre fødevarer i form af tang og skaldyr.

Det vil skabe gode og stabile arbejdspladser til arbejdsløse omkring kysterne og kan være et vigtigt skridt i udviklingen af fødevaresikkerhed og i medbestemmelse og indsigt i maden. Men også i forståelsen af, at havet og hvad der er deri er (eller bør være) fælles ejendom. Det kræver et direkte opgør med den nuværende politiske konsensus om, at havet og livet deri kan foræres væk til private kapitalinteressers udnyttelse.

Vi håber, at disse overvejelser vil indgå som en del af debatten i forbindelse med efterårets kommunalvalg. Allerede nu er det tydeligt, at natur- og miljøspørgsmål er af stigende betydning. Ikke mindst bevægelsen mod havbrugene ved Djursland viser i denne sag vejen - også når det handler om at bruge kommunerne som et af redskaberne for protest.

SAPs forretningsudvalg, den 14. august 2017

Tip en ven | Print