28.08.09 | SAP's Forretningsudvalg

Tip en ven       |     Print  

Kommentar: Styrk fokus på klimaorganisering

SUF’s og Enhedslistens aktivistbus er nu blevet parkeret igen efter en tur rundt i landet. Skolestartskampagnen havde ikke kun et politisk budskab om bæredygtig udvikling og klimavenlige jobs med rundt på landets gymnasier og tekniske skoler. Også det handlingsorienterede element var centralt i år. De to primære formål var dels at kickstarte mobiliseringen til december måneds klimatopmøde i København, dels at opstarte lokale, brede klimanetværk – et initiativ til handling, som udvider den sædvanlige forståelse af en kampagne i Enhedslisten.

Det er helt centralt, at Enhedslisten og SUF skal gå forrest i mobiliseringen til topmødet i København – både at fremsætte vores egne politiske løsninger, og ved at styrke den brede aktivitet hos almindelige mennesker.

At starte lokale netværk op omkring mobilisering til klimatopmødet og lokale klimaspørgsmål er en ny type opgave for Enhedslisten og SUF, og det er klart at vi mangler erfaring på området.

Ikke desto mindre kan vores aktivitet i den retning samle en masse mennesker, som vi normalt ikke er i
kontakt med: Unge der bekymrer sig om deres fremtid, økologer der presses af den konventionelle fødevareindustri, fagforeninger der kæmper for omlægning til grøn produktion og almindelige borgere med en sund bekymring for naturen, er alle sammen mennesker, som vi kan forestille os, ønsker at tage til København i december.

Det er Enhedslisten og SUF, der må tage ansvaret for at give disse mennesker et talerør ved at tage initiativ til den praktiske organisering af transport til, og deltagelse i, demonstrationen d. 12. december.

Det betyder både en mulighed for en større mobilisering til selve topmødet og et længere perspektiv om bevægelsesopbygning på lokalt plan. En bevægelse som forhåbentlig kan opsamle en kritisk modstand mod den førte klimapolitik, og som dermed både kan lægge politisk pres og radikalisere almindelige mennesker.

Som kampagnens aktivister også opfordrede til, kan en sådan bevægelse udspringe af meget nære, lokale krav; at den lokale industriproduktion omlægges til grøn produktion, at det lokale kulkraftværk lukkes og vindmøller opføres, at den kollektive transport udvides osv.

Men det er ikke nok, at man opfordrer lokale medlemmer til opstart af sådanne netværk på en enkelt tur rundt i landet. Man må vedvarende sørge på at følge op på arbejdet fra centralt hold.

Derfor er det vigtigt, at både Enhedslisten og SUF fastholder fokus på opbyggelsen af bevægelse på klimaområdet. Det må foregå både ved at ledelserne diskuterer og følger op på udviklingen lokalt, og at sektororganiseringen i Enhedslisten kommer til at omfatte klimaarbejdet, men også ved at arbejde organiseret for mobiliseringen frem mod d. 12. december.

Realiteten er, at rigtig mange mennesker bekymrer sig om klimaet. Langt de fleste bruger sparepærer, de lukker for vandet og meget andet. Men hvis de mennesker skal bevæge sig fra holdning til kollektiv handling, må initiativet komme et sted fra. Og det er afhængigt af SUF’s og Enhedslistens evne til at tage initiativ og organisere.

Derfor må Enhedslisten lære af SUF’s fokus på at bygge bevægelse, mens SUF på sin side har brug for aktiv støtte fra erfarne kammerater i Enhedslisten.

Hvis opbygningen af en klimabevægelse udskydes til efter kommunalvalget – i stedet for at blive brugt i kommunalvalget – vil det være for sent. Hvis vi venter, vil borgerlige kræfter, som vil forhandle markeds- og individuelle løsninger, tage monopol på klimadebatten, og radikale klimaaktivister vil ikke se Enhedslisten som et seriøst alternativ.

Det er altså ikke blot vigtigt at oprette netværk og grupper, men også fortsat at prioritere netværkene også efter mobiliseringerne i december.

Hvis det lokale arbejde frem til topmødet medfører en succesfuld demonstration den 12. december, kan det betyde starten på en aktiv og folkelig klimabevægelse, som også efter de fine herrers hjemrejse kan radikalisere de folkelige krav til en bæredygtig politik.

SAP’s forretningsudvalg, 28. august 2009

Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation. Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning. SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global
organisation for revolutionære socialister.
Læs mere på www.sap-fi.dk og www.socialistiskinformation.dk
Vær med i arbejdet - bliv medlem af SAP - kontakt os på: sap@sap-fi.dk

Tip en ven       |     Print  

Ingen kommentarer endnu...

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: YqcN41
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk