Kommentar: Fyringer, nedskæringer og privatiseringer er sundhedsfarligt

Det kræver et godt helbred at bo i Region Midtjylland! Det må konklusionen være efter udmeldelserne om de varslede nedskæringer på hospitalsområdet. Hele 455 mio. skal der spares i perioden 2011-12. I dette tal ligger bl.a. afskedigelse af ca. 1.500 medarbejdere. Resultatet er øget arbejdspres og ringere behandling af patienter, advarer de hospitalsansattes organisationer.

Men det stopper ikke her! Et hurtigt blik over landet giver samme nedslående tendens. Bispebjerg Hospital: 33 mio. spares, ca. 25 stillinger nedlægges. Herlev Hospital: 500 stillinger nedlagt indtil videre, yderligere 120 mio. skal spares i 2011. Odense Universitetshospital: 400 stillinger nedlægges for at spare 220 mio.
Tallene er astronomiske og måske ikke engang dækkende. Samlet set lyder prognosen, at 2.900 stillinger skal spares væk.

Den pressede økonomi giver ideer om privatisering og udlicitering ny kraft.
Den 30. december sidste år havde administrerende direktør for ISS, Maarten van Engeland, et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor han slog til lyd for netop dette, ikke mindst i en periode hvor man samlet set bruger 40 mia. over 10 år på hospitalsbyggeri. Flere steder i verden står ISS for hele hospitalsdriften dog læger og sygeplejersker undtaget.
At ISS har stor interesse i disse opgaver, skyldes ikke mindst, at de er på vej tilbage som børsnoteret selskab. Der skal altså skabes en væsentlig profit, som kan flyde ned i aktionærernes lommer!

Presset på det offentlige sundhedssystem kan ikke bare tilskrives en generel økonomisk krise. Det er en bevidst ført politik af en liberal regering.
På den ene side er læger og sygeplejersker blevet underlagt de samme "New Public Management"-redskaber som resten af det offentlige system. Det betyder kontrol, dokumentation og mistillid. Øget bureaukrati har medført stress og ringere service.
På den anden side har behandlingsgarantien, privathospitaler – og overfinansiering af disse - samt eksplosiv vækst i private sundhedsforsikringer skævvredet hele systemet. Ideen om et sundhedssystem med lige adgang for alle er ved at være væk. Der rasles med sablerne.
Brugerbetaling for lægebesøg er blot ét forslag, som den seneste tid har været oppe at vende. Liberal Alliance overhalede tilmed Dansk Folkeparti indenom i fremmedfjendskhed, da de foreslog, at indvandrere uden privat sundhedsforsikring selv skulle betale for hospitalsbesøg.

Udhulingen af sundhedssektoren er taget til under den nuværende VK-regering, men er langt fra en ny opfindelse. I perioden 1971-2005 har væksten i sundhedsudgifterne ligget på 2,1 procent om året, men dette skal sammenlignes med andre vestlige lande, hvor væksten gennemsnitligt har ligget på 3,8 pct. Danmark er det OECD-land med den laveste vækst i sundhedsudgifter, uanset om man måler real-tal eller som andel af BNP.
Hvor det offentlige sundhedsvæsen er i økonomisk krise, så ser billedet noget anderledes ud i den private medicinalindustri. 320 mia. er det svimlende beløb, som er gået direkte ned i aktionærernes lommer i Novo Nordisk over en 10-årig periode.

Det er ikke kun patienterne, men selve systemet der er sygt.
Markedstænkningen har for alvor ramt sundhedsvæsenet.
Det er på høje tid, at der bliver formuleret et slagkraftigt alternativ. At rigdom ikke sikrer en plads forrest i køen. At pengene kan findes i lommerne hos dem, der skaber profit på andres sygdom.
Det kræver faglig, folkelig og politisk indsats på mange niveauer:
- De hospitalsansatte og deres faglige organisationer må reagere kollektivt på fyringsplanerne og tage strejkevåbenet i brug
- Patientforeninger, fagbevægelsen og andre folkelige organiseringer må kræve og aktionere for, at regering og folketing afsætter flere penge til sundhedsvæsenet, og at pengene hentes, hvor de er, ikke mindst i de stinkende rige medicinalfirmaer
- På samme måde må der opbygges et pres på partierne for at standse privatiseringen af sundhedssektoren med indgreb over for privathospitalerne og afskaffelse af fradragsretten for sundhedsforsikringer
- Ikke mindst må disse kraves rejses over for S og SF, som efter al sandsynlighed danner regering efter næste valg
Disse krav løser ikke problemet i sig selv, men baner vejen for et egentligt alternativ: en offentlig, demokratisk styret sundhedssektor, som også indbefatter al nødvendig produktion af medicin og af medicinalteknologi.

SAP's forretningsudvalg, 11. februar 2011

Tip en ven | Print