Kommentar: Palæstinensersagen: Toppen af et isbjerg

Oppositionen udråbte det til en stor sejr, da Lars Løkke i denne uge omsider tog sig sammen til at fyre integrationsministeren og iværksætte en uvildig undersøgelse. En sejr for folkestyret, blev det endda kaldt, fordi det herved blev fastslået, at en minister ikke ustraffet kan administrere på en måde, så befolkningen ulovligt frarøves de rettigheder, de i henhold til love og konventioner har.

Dette resultat er da bestemt også værd at glæde sig over! Og ikke mindst Enhedslisten kan endnu en gang rose sig af at være den politiske førerhund, når det handler om stædigt at forfølge sager, hvor regeringen i hemmelighed underløber de demokratiske regler, som de officielt hylder. "Vagthunden", som denne rolle jævnligt betegnes - men som i dette og mange andre tilfælde måske snarere burde kaldes "gravhunden", fordi der skal graves vedholdende og dybt, hvis sandheden skal frem, når VK-regeringens støttepartier er så skruppelløse, som de er.

Men midt i glæden over, at lige netop denne sag kunne se ud til at blive lukket på en rimelig måde, er der grund til at slå koldt vand i blodet:

For det første: Palæstinensersagen er ikke en enlig svale. Næppe har de statsløse fået løfte om genbehandling af deres sager, før Institut for Menneskerettigheder opdager, at de selvsamme love om (begrænsninger i) adgangen til opnå dansk statsborgerskab også indeholder andre krænkelser af konventioner, som Danmark har ratificeret. VKO-flertallet har i 2006 udtrykkeligt besluttet, at handicappede kan undtages fra de stramme krav, men at personer med PTSD (posttraumatisk stress, hyppigt forekommende hos netop krigsflygtninge, torturofre o.l.) ikke skal undtages fra stramningerne. Handicapkonventionen, som har været gældende siden midt i 2009, siger udtrykkeligt, at PTSD kan udgøre et handicap - de danske regler siger udtrykkeligt det modsatte.
Alt tyder altså på endnu et konventionsbrud. Hvor mange flere vil dukke op?
Den danske udlændingelov administreres i et tæt samarbejde med DF på en måde, så vi nærmest rutinemæssigt er på kollisionskurs med stort set enhver opregning af flygtninge-/børne-/handicap-, ja, kort sagt alle former for menneske-rettigheder, som Danmark i et lysere øjeblik måtte have tilsluttet sig.
Når Søren Krarup (DF) har siddet i forhandlinger med regeringen om nye stramninger af indfødsretsloven, fremhæver han selv, at omtalen af konventionen om de statsløse (som både i 2005 og igen to år efter blev negligeret med en bemærkning om, at dens konsekvenser da skulle undersøges nærmere!) "har stået som ritual, og hvad den egentligt har indeholdt, har ingen af os vidst". Dét turde i sig selv sige en hel del om forhandlingsparternes interesse for at efterleve konventioner om menneskers rettigheder. Da hans makker, venstre-ministeren, i hvert fald fra 2008 beviseligt vidste, hvad den indeholdt, fortiede hun det i årevis. Da Søren Krarup i sidste uge skulle kommentere konventionsbrudene, sagde han, at han var "lykkelig" for dem.

For det andet: Det er værre endnu. Selv hvis alle konventioner og al dansk lovgivning blev minutiøst efterlevet, ville resultatet være katastrofalt. Sandheden er jo, at en løbende strøm af stramninger siden 1985 - i de seneste 10 år med evindelige DF-skærpelser som betaling for næsten hver eneste finanslovsvedtagelse - har gjort Danmark til et af de mest lukkede og udlændingefjendske lande i verden , også hvis administrationen følger lovgivningen og dens ånd til punkt og prikke.
Man kan i flæng nævne: Manglende adgang til overhovedet at nå frem til Danmark for at søge asyl, mangelfuld ret til familiesammenføring, årelang indespærring af asylansøgere - herunder børn - under umenneskelige forhold, "starthjælp" under fattigdomsgrænsen til flygtninge osv. osv.

For det tredje: Det bliver endda værre endnu. Birthe Rønn er blevet afløst af sin "sønnike" fra samme parti, der allerede den første uge har løftet det fremmedfjendske vanvid til nye højder.
Søren Pind vil gennemgå konventionerne grundigt. Ikke fordi han vil sikre, at vi i dansk lov og administrativ praksis respekterer de rettigheder, som de giver til svage og forfulgte. Nej da, tværtimod fordi han vil undersøge, om nogle af disse konventioner indebærer krav til vores udlændingepolitik, der er "utidssvarende" - læs: lægger hindringer i vejen for den fremmedfjendske lovgivning. Hvis dette er tilfældet, skal de, iflg. Søren Pind, naturligvis ikke brydes - men straks opsiges!
Søren Pind vil tillige puste nyt liv i en "kulturkamp", der skal bryde med begrebet integration og alle former for kulturel tolerance - og i stedet kræve grisespisende assimilation af alle, der vil bo i Danmark.

Så Birthe Rønns ulovligheder var kun toppen af et isbjerg, og med hendes afgang dukker nye, skrækindgydende ismasser frem på overfladen.
Det allermest bekymrende er så, at den opposition, som mange håber, skal sikre en helt anden dagsorden, har vældig travlt med alene at fokusere på Birthe Rønns ulovligheder, og med omhu ikke på den udlændingepolitiske helhed, som palæstinensersagen kun er en lille flig af. S og SF vover eller ønsker fortsat ikke et egentligt opgør med VKO's linje, på trods af, at blandt andet "pointsagen" demonstrerede, at partierne efterhånden havde
bevæget sig et godt stykke til højre for deres bagland på udlændingespørgsmålet.

Og det er her, det eneste solide afsæt for antiracistisk optimisme gemmer sig: Når f.eks. Berlingske Tidendes rundringning til de lokale fagforeninger viser, at 60% af disse af egen drift nævner "afskaffelse af pointsystemet for familiesammenføring" som et krav, de vil stille til en kommende S-SF-regering. Læg mærke til, at det ikke bare handler om at erstatte VKO-point med S-SF-point, men om en afskaffelse af systemet!
Også på det udlændingepolitiske område vil der altså være mulighed for et gennemgribende brud, en nedsmeltning af VKO's isbjerg. Men det afhænger helt af vores evne til at mobilisere disse kræfter ude i samfundet – af vores mulighed for at mønstre en arbejderklasse i bevægelse.

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 12.marts 2011

Tip en ven | Print

Kommentarer fra brugerne

Alle kneb gælder!

Ingen tvivl om, at der er mere at komme efter. Jeg nævner nedenunder en vigtig sag om ulovlig afvisning af ansøgning om familiesammenføring. Er det mon sådan, at der har fundet en politisk studehandel sted, hvor DF for at støtte regeringen har stillet krav, som kun kunne indløses ved, at integrationsministeriet administrerede i modstrid med forskellige love? Hvis dette er tilfældet rejses bl.a. spørgsmålet: Hvordan kunne ministeriets embedmænd gå med til dette? Der har ganske sikkert været oppositionelle kræfter i Integrationsministeriet, som ikke har lagt skjul på deres modstand mod fx den planlagte langsommelighed i det administrative arbejde. Men hvorfor har disse ikke gennem årene lækket ulovlighederne til pressen? Måke har de gjort det, og der har ikke været nogen interesse for disse afsløringer? Jeg tror det. Socialistisk Information burde måske stille sig til rådighed som whistle- blower-organ? Nu har jeg selv gennem flere dage i forskellige medier skrevet om dengang Integrationsministeriet i perioden fra 2005 til 2007 afviste irakiske kurderes familiesammenføringer, som disse - på linje med andre flygtninge med asyl i Danmark - havde soleklar retskrav på. Jeg har oven i købet beskrevet, at man fra ministeriets side brugte en uvedkommende lovgivning som falsk argument for afvisningerne, nemlig de dengang nye strammere love om familiesammenføring beregnet for indvandrere og danskere, som ville sammeføres med udlændinge fra ikke EU-lande. Jeg har beskrevet, hvordan Integrationsministeriet iflg eget udsagn valgte at "skifte praksis", og nøjagtig i det øjeblik, hvor afsløringen af den ulovlige praksis var ved komme i Dagbladet Information. Da det dengang blev offentligt afsløret, at ministeriet handlede i modstrid med loven for flygtninge, fik sagen ingen politisk konsekvens. Den blev ikke erkendt som lovbrud, eller bare som fejl. Nej der skete bare, (som der stod i brevene til de pågældende flygtninge) en "praksisændring". Den undskyldning kunne lommetyve have god gavn af! Aktuelt har der ikke været nogensomhelst interesse for denne sag, der kun er et par år gammel. Det er som om, der er en slags tabu omkring flygtningepolitikken, som kun brydes i enkelte sager, som den nu aktuelle om statsborgerskab til statsløse unge. Jeg formoder, at regeringen vælter, hvis den nævnte kurdersag tages op politisk. Den ligner næsten til punkt og prikke den gamle tamilsag, som fældede Ninn og senere Schlüter. Forskellen er, at hvor Ninn gav en ligeud ordre til at sylte sagsbehandlingen af familiesammenføringerne fra Sri Lanka, så har Rikke Hvilshøj (eller hendes embedsmænd) valgte at forsinke ved slet og ret at nægte familiesammenføring med henvisning til, at familierne ikke levede op til de krav, som iflg loven kun skal stilles til danskere og indvandrere! Kravene blev i øvrigt formuleret, så ingen flygtning nogen sinde ville kunne opnå familiesammenføring! I stedet for bare at sige nej og sylte sagerne, valgte man smart at spille uvidende om de relevante love. De kurdiske flygtninge anede ikke uråd, de kendte ikke lovene. Naturligvis har man i det ministerium, som administerer disse love, kendt til familiesammenføringsreglerne, som er formuleret af embedsmænd i selvsamme fagministerium. Til orientering: http://avisen.dk/blogs/s.v.petersen/endnu-en-glemt-sag-om-ulovligheder-fra-udlaendingeser_29309.aspx Der er fx også tilfælde, hvor personer med statsborgerskab i andre EU-lande fejlagtigt er blevet afvist, når de efter ægteskab med en herboende søgte om opholdstilladelse i Danmark.

Stig Winther Petersen d. 28.03.11