Kommentar: Støt Fjerde Internationale - Libyen er et eksempel!

Som en fast tradition samler SAP hvert år ind til fordel for Fjerde Internationale. Årets indsamling finder sted i lyset og skyggen af det mest tydelige bevis på behovet for international organisering i mange år: I lyset af et socialt og demokratisk oprør mod diktatorerne i de nordafrikanske og arabiske lande, der har bredt sig som en steppebrand - og i skyggen af en NATO-intervention, der, på trods af alle erklæringer om det modsatte, udgør en åbenlys trussel mod dette oprørs videre udvikling

Uanset om man i desperation ligefrem har erklæret sin betingede støtte til krigen i Libyen eller fra starten været klar modstander af den, har det ikke været let at komme med det konkrete, håndfaste og troværdige alternativ. Et alternativ, der i stedet byggede på international solidaritet, på folkelig støtte tværs over landegrænserne. Hvis der havde eksisteret en stærk, international organisering af arbejderbevægelsen, ville vi, ikke mindst med de mere succesfulde revolutionære bevægelser i nabolandene som medspillere, kunne have sikret den libyske revolution en virkelig støtte. En støtte, der materielt kunne være lige så effektiv som NATO-flyene, og som politisk - ville være en støtte, frem for det stik modsatte!

Og blot en antiimperialistisk, socialistisk internationale der havde mindre sektioner i alle de nordafrikanske lande, ville have været en voldsom politisk styrke, når vi skulle indsamle erfaringer og baggrundsviden, analysere situationen og diskutere, hvordan vi i de europæiske lande og i resten af verden politisk og i handling bedst kunne bidrage til revolutionen dernede. En diskussion med afsæt i historiske og aktuelle erfaringer med kampen for demokrati og social retfærdighed, med kampen for socialisme i andre lande - og dermed med et fundamentalt andet udgangspunkt og perspektiv end diskussionen i FN og det danske folketing (i bedste fald perspektivet om ikke for mange døde), for slet ikke at tale om bag lukkede døre i de imperialistiske landes regeringskontorer (kontrol med og afvikling af den folkelige magt i oprørsbevægelsen, amputering af oprørernes sociale og demokratiske krav, genetablering af et stabilt imperialistisk herredømme i det råstofrige område!).

Fjerde Internationale har desværre langt fra styrken til at løse disse opgaver. Der er brug for at opbygge en bredere og langt stærkere internationale til at tage fat på disse opgaver - og forhåbentlig vil Enhedslisten og de tilsvarende organisationer i andre lande, som Fjerde Internationales sektioner overalt er med til at opbygge, med tiden stille sig denne opgave med større entusiasme end hidtil.

Imidlertid er Fjerde Internationale faktisk kimen til en sådan organisering. Den 21.-25. februar var der således møde i Fjerde Internationales Internationale Komite ("hovedbestyrelse"). Et møde, som blev afviklet netop på samme tid som revolutionsbølgen og det folkelige oprør var på toppen i Nordafrika og Mellemøsten. Med repræsentanter fra 26 lande, herunder flere nordafrikanske, og med hver sine fortolkninger og analyser af oprøret, kunne man her udarbejde det første store bud på en samlet analyse af oprøret.
Trods sin begrænsede størrelse er Fjerde Internationale et redskab i den internationale klassekamp. En organisering, der har sektioner verden over, som på møder, seminarer og verdenskongresser opsamler og diskuterer kollektive erfaringer på tværs af verdensgrænser, som uddanner aktivister fra hele verden på skoler på 3 kontinenter, som løbende udveksler og udgiver politiske analyser og bidrag fra alle lande.
Fjerde Internationale er ikke den internationale organisering, der er brug for. Men siden dannelsen i 1938 har den fastholdt den revolutionære internationalisme i praksis - og vi i Fjerde Internationale opfatter os selv som et nyttigt og ikke ubetydeligt værktøj i den proces, der på sigt skal skabe en ny og stærkere internationale.

For at kunne sikre fortsættelsen af dette arbejde, og for at kunne sikre en udvikling af vores internationale organisering, samler SAP igen i år ind til Fjerde Internationale.
Som supplement til medlemmernes kontingenter håber vi at kunne nå en målsætning på 12.000 kr., som sendes ubeskåret til støtte. Derfor beder vi denne ugekommentars læsere om at overveje muligheden for et bidrag – stort eller lille. Beløb indbetales på reg.nr. 1551, kontonr. 5100852.

SAP's Forretningsudvalg, den 8. april 2011

Tip en ven | Print

Kommentarer fra brugerne

Ledende medlem af 4 internationale politisk formørket.

Jeg har før støttet SAP og 4 internationales arbejde,men jeg må indrømme at jeres håndtering af Libyen krigen mangler enhver form for politisk modenhed. Uenighed i Internationalens ledelse med en rystende politisk analyse fra Gilbert Achcar,se nedenstående link som fuldstændig gennemhuller hans analyse,og en partiorganisation hvor ledende partimedlemmer stemmer mod partilinien i Enhedslistens hovedbestyrelse, er bare uforeneligt med at kalde sig et revolutionært parti bygget på demokratisk centralisme. At medlemmer af fjerde Internationale nu aktivt er med til at støtte den imperialistiske og fascistiske krig som Fidel Castro med stor præcison forudså og Fjerde internationale kaldte hypotetisk, viser at man måske skulle have stukket piben lidt ind og gjort sit hjemmearbejde istedet for at håne Fidel der har levet med konsekvenserne af imperialismen i en menneskealder. http://mrzine.monthlyreview.org/2011/herman080411.html

Jens Voldby Crumlin d. 09.04.11

Rolig nu!

For det første er Gilbert Achcar, så vidt jeg ved, ikke ledende medlem af 4. Internationale. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at han er medlem. For det andet har 4. Internationale klart og tydeligt taget stilling til Libyen-krigen: http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article2001 For det tredje har SAP's Landsledelse bekræftet den afvisning SAP's FU har stået for hele tiden: http://www.socialistiskinformation.dk/side.php?id=721 For det fjerde er Gilberg Achars fejlagtige argumenter og konklusioner ikke specielt mere "formørkede" end Castros og Chavez' støtte til Gadaffi, da de arabiske revolutioner bredte sig til Libyen (og inden den imperialistiske intervention). For det femte har 4. Internationales webmagasin, Internationalt Viewpoint også publiceret en stærk tilbagevisning af Gilbert Achcars synspunkter: http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article2061 For det sjette har vi i SAP og FI heldigvis forladt den organisationsmodel, hvor vi søger eksklusioner og/eller splittelse hver gang, vi er uenige. kh Michael Voss

Michael Voss d. 10.04.11

Replik til Michael

For det første, så står der i underteksten på artiklen med Achcar på jeres egen hjemmeside at han er med i ledelsen af 4 Internationale.For det andet er spørgsmålet om Fidels holdning til situationen i Libyen præget af at han med det samme så hvor dybt de imperialistiske magter var indvolveret i organiseringen af oprørsbevægelsen og hvordan de ville bruge det til endnu en direkte militær invasion.Derfor er det kunstigt at tale om før og efter interventionen, da der er tale om en sammenhængende strategi.For det fjerde kan det undre mig at SAP ingen problemer har med at støtte en oprørsbevægelse som indeholder Al Qaida medlemmer og CIA agenter, og som sandsynligvis har stået bag racistiske overgreb på civile afrikanere. Der lød helt andre toner dengang Fighters & Lovers samlede ind til FARC og PFLP. Der tilsluttede SAP sig Enhedslistens holdning om at man under ingen omstændigheder kunne acceptere vold mod civile og derfor ikke støttede disse bevægelser.For det tredie synes jeg det er sørgeligt at SAP er gået bort fra demokratisk centralisme.Jeg har slet ikke den erindring om at det betød at man bare søgte eksklusion og splittelse.men tværtimod at der blev ført seriøse politiske diskussioner med omfattende rettigheder for mindretal til at få deres holdninger frem.Jeg synes den demokratiske kultur i SAP´s første periode var utrolig stærk.Derfor var det så trist at se at medlemmerne tilsyneladende nu er fløjtende ligeglade med partiets politik,hvilket klart kommer til udtryk i Modkrafts dækning af splittelsen blandt trotskisterne.På den måde er der i mine øjne mere tale om en uforpligtende diskussionsklub end et revolutionært parti.kh Jens Voldby Crumlin

Jens Voldby Crumlin d. 12.04.11