Kommentar: Oprør mod krisepolitik og magtstrukturer

Den 15. maj skete der noget i Spanien. En demonstration arrangeret på facebook trak 130.000 mennesker på gaden i 58 spanske byer. Parolerne indeholdt en alvorlig kritik af det politiske og økonomiske system i Spanien, korruptionen og den udbredte arbejdsløshed. Over 40 procent af de unge i Spanien er arbejdsløse.

Efter demonstrationen besluttede flere demonstranter i Madrid at gennemføre en 'Sit-in'-aktion, hvorefter politiet angreb dem med stave. Som en reaktion på dette besluttede et par hundrede at drage til Puerta del Sol, den centrale plads i Madrid, og fortsætte demonstrationen indtil lokalvalget den 22. Dagen efter besluttede også demonstranter i Barcelona at blive på den centrale Plaça Catalunya indtil valget.

Omend der i starten var tale om en meget begrænset mængde aktivister der overnattede, spredte ordet sig, og på sit højdepunkt var der mange tusinde tilknyttet lejrene. Protesterne spredte sig til det meste af Spanien.
Samtidig opstod der solidaritetsbevægelser i adskillige lande i Europa, og i Paris har man forsøgt at sætte lejr op, men er blevet jaget væk af politiet. Protesterne har givet genlyd i Grækenland, Portugal og Italien, hvor krisen kradser og arbejdsløsheden også er skyhøj.

De protesterende selv fremlægger deres mål som et opgør med et samfund, hvor politikere fra begge fløje gennemfører antisociale reformer, hvor bankerne lader alle andre betale for den krise, som de selv har skabt, og hvor personlige friheder bliver indskrænket. De opponerer mod Europagten, mod IMF's politikker, mod korrupte politikere og mod den totale mangel på seriøse perspektiver for fremtiden.
Men først og fremmest har der været tale om en bevægelse, der positivt har været i stand til at introducere demokratiske former, der adskiller sig fra den repræsentative parlamentarisme. Pladserne er fra starten blevet styret af forsamlinger eller råd, hvor alle er velkomne, og hvor fælles beslutninger træffes. Denne styreform har spredt sig til kvarterer i flere byer, hvor der er opstået beboerråd i lokalområderne.

Bevægelsen har helt klart et mål om at sprede initiativet til arbejdspladser og videre ud i samfundet. Efter at demonstranterne i denne uge besluttede at lukke lejren i Madrid, har de sat hele fokus på at opbygge bevægelsen rundt om i byen.
Baggrunden for beslutningen om at nedlægge lejren kender vi ikke fuldt ud endnu, men både med og uden lejre er det strategisk livsnødvendigt, at bevægelsen vinder opbakning og bygger alliancer med andre dele af befolkningen, først og fremmest arbejderklassen. En del af denne opgave består i at udbrede den brede demokratiske proces, der har været på pladsen om udviklingen af et program af politiske krav fra bevægelsen.

Demonstranterne insisterer på, at deres demokrati er bedre end det, de er vokset op med, og at det er forsamlingerne, der er den højeste myndighed protesterne. Hvis det lykkes bevægelsen at inspirere til lignende demokratiske kamporganiseringer i andre dele af samfundet kan det ende med at true den eksisterende magtstruktur. Her er også en af forklaringerne på hvorfor de spanske myndigheder med hård hånd har forsøgt at fjerne lejrene, selv om de protesterende fastholdt deres ikke-voldelige metoder.

Opstanden er blot den seneste i rækken af manifestationer af en enorm global utilfreshed med det kapitalistiske system og dets manglende evne til at garantere alle menneskers sociale, økonomiske og politiske rettigheder.
Den spanske opstand er resultatet af de opstande der har været i Europa og Mellemøsten, fra Frankrig og Grækenland til Tunis og Egypten – og nu virker den spanske opstand tilbage på disse områder ved at give et nyt perspektiv for kampen og et redskab i forsamlingsdemokratiet.

Også i Danmark har den spanske opstand givet bolden op – i det små.
En gruppe spaniere i Danmark har arrangeret flere solidaritetsdemonstrationer, første gang den 21. maj. På linje med deres venner i Madrid ser den danske gruppe også perspektivet i at forene bevægelsen med arbejderklassens kamp. Det har de markeret ved at være medarrangør af en støtte-demonstration for de strejkende it-arbejdere fra CSC søndag den 12. juni kl. 14 på Rådhuspladsen i København.
Søndagen efter, den 19. juni, indkalder støttegruppen til solidaritetsdemonstration med bevægelsen i Spanien. Denne demonstration er en del af en europæisk aktionsdag.

Vi opfordrer alle til at deltage i de to demonstrationer. Derudover bør SUF- og Enhedsliste-afdelinger - og andre på venstrefløjen – skaffe sig informationer om den M15 bevægelsen, diskutere dens erfaringer og afklare, hvad vi kan lære af den i Danmark.
En særlig god mulighed for at få sidste nyt og reel indsigt i bevægelsen er den Internationale Socialistiske Ungdomslejr, som 4. Internationale arrangerer. Her deltager i år 60 unge fra Spanien, hvoraf mange har været med i bevægelsen.
Læs mere om International Socialistisk Ungdomslejr her eller på
http://www.facebook.com/event.php?eid=130971140313055&ref=ts

SAP’s forretningsudvalg, 10. juni 2011

Tip en ven | Print