19.02.12 | SAP's landsledelse

Tip en ven       |     Print  

Kommentar: Enhedslistens politiske og organisatoriske mål

Det er godt, at Enhedslisten i den kommende periode diskuterer program og strategi. For det første er det vigtigt med jævne mellemrum at udvikle programmet og tilpasse strategien til den faktiske klassekamp og politiske udvikling. For det andet kan sådan en diskussion være med til at sikre, at en større del af medlemmerne kender og kan bruge programmet og strategien, ikke mindst de mange nye medlemmer.

HB's forslag til det kommende årsmøde med titlen "Enhedslistens mål 2012-2016" (indstik i R+G december 2011) kan danne udgangspunkt for en god vedtagelse, der fastlægger målene for opbygningen af Enhedslisten de kommende fem år. Men forslaget formulerer ikke en strategi for Enhedslistens arbejde, og det udfylder ikke det kommissorium, der lå for arbejdet, hvor der bl.a. stod, at forslaget skulle formulere Enhedslistens "politiske mål" de kommende 4-5 år og formulere, hvordan disse mål hænger sammen med "vores socialistiske strategi".
Indledningsafsnittet "Enhedslistens vision" er langt fra en klar opsummering af Enhedslistens program. Tværtimod kan afsnittet læses som en strategi, der strider mod Enhedslistens program.
I programmet står der f.eks: "Enhedslisten har ikke illusioner om, at socialismen bliver virkeliggjort som summen af et antal reformer, gennemført over en længere årrække. Centrale reformkrav, som f.eks. en definitiv afskaffelse af arbejdsløsheden, kan netop kun gennemføres ved at bryde med det kapitalistiske systems rammer."
Men i værste fald KAN man få det indtryk, at årsmødeforslaget netop præsenterer en strategi, hvor vi når frem til socialismen gennem en udvikling, der gradvis demokratiserer og kollektiviserer økonomien. (Linje 47-49 og linje 251). Denne strategi ligger tættere på den klassiske reformisme - som de reformistiske partier ikke forsvarer længere, fordi de
har opgivet socialismen som mål.

Derudover kan forslaget give anledning til misforståelser, fordi det er lanceret som en tekst om Enhedslistens strategi, men i praksis er en tekst om, hvordan vi skal opbygge og styrke Enhedslisten. Derfor kan det se ud, som om teksten vender strategien på hovedet. Enhedslistens program definerer arbejderklassens mobilisering og organisering som den kraft, der kan vinde forbedringer, og som kan afskaffe kapitalismen, mens det socialistisk partis opgave er at bidrage til, at det sker. Men af årsmøde-forslaget kan man få det indtryk, at det er Enhedslisten, der leverer forbedringer og fremskridt, hvis partiet får støtte og opbakning af mobiliseringer.

I Enhedslisten skal vi give en programdiskussion den tid og den plads, den kræver. Det giver ikke mening at ændre vigtige dele af programmet via dette forslag og så samtidig foreslå at indlede en programdiskussion. Men der er til gengæld heller ikke nogen grund til at forsøge at formulere en ultrakort udgave Enhedslistens program og den strategi, programmet fastlægger, mere korrekt i denne tekst. I stedet skal teksten begrænses til og fokusere på det, den primært handler om: Hvordan Enhedslisten opbygges og styrkes i de kommende fem år. Afsnittet "Enhedslistens vision" skal derfor fjernes, og det behøver ikke at blive erstattet af noget. Lige sådan skal afsnittet "Afslutning" fjernes, fordi det definerer den kommende programdiskussion, selv om det er et spørgsmål, der skal behandles på et andet punkt på Årsmødet. Overskriften kan så ændres til f.eks. "Sådan opbygger vi Enhedslisten 2012-16".

Inden for den ramme kan den resterende tekst også gøres bedre med forskellige ændringer:
- Afsnittet om den aktuelle politiske situation (Linje 78-83) skal ændres, så det ikke ser ud som om, at vi tror, at Socialdemokratiet og SF ville have indfriet befolkningens forventninger, hvis bare de ikke havde været afhængige af De Radikale.
- Om Enhedslisten opnår 10 % af stemmerne, repræsentation i 50 kommunalbestyrelser og 10.000 medlemmer, afhænger af meget andet end partiets egne initiativer. Det afhænger i høj grad også af omfanget af mobiliseringer og klassekamp, krisens udvikling, Socialdemokratiets og SF's taktiske drejninger. Derfor giver det ingen mening at opstille denne type konkrete talmål. De må erstattes af mere generelle mål som f.eks, at vi vil vinde stadig større dele af de vælgere og medlemmer, der bliver skuffede over Socialdemokratiet og SF, til Enhedslistens politik, så de stemmer på os og melder sig ind hos os og bliver Enhedsliste-aktivister. Et lignende mål kan være, at vi vil arbejde for, at flertallet af dem, der forlader SUF pga alder, bliver aktive i Enhedslisten. Det kan så kombineres med mere konkrete mål om, at vi vil opstille i alle kommuner, at vi vil afholde debatmøder med S og SF i alle afdelinger mindst én gang om året og lignende.
-Afsnittet om Enhedslistens udenomsparlamentariske arbejde er godt. Men det er det kun, hvis det er tydeligt, at forslaget handler om Enhedslistens partiopbygning, og ikke om strategiske målsætninger. En vedtagelse om Enhedslistens strategiske målsætninger ville i stedet handle om: a) de mobiliseringer, Enhedslisten vil arbejde for at opbygge de næste fem år, b) den organisering af arbejderklassen og af folk på overførselsindkomster, Enhedslisten vil være med til at skabe de næste fem år, c) den politiske venstredrejning, Enhedslisten vil være med til at udvikle de kommende fem
år, og d) den internationalisering af kampen, Enhedslisten vil bidrage til de næste fem år.

Enhedslisten skal tage sig selv og det arbejde, vi har gennemført de sidste mere end 20 år, alvorligt. Derfor kan vi ikke bare skubbe partiets vigtige beslutninger som det gældende partiprogram til side. I stedet må den kommende programdiskussion begynde med en kritisk gennemgang og diskussion af det program, partiet har udarbejdet, diskuteret og vedtaget. Hvis denne diskussion peger på en række svage punkter, så må der udarbejdes ændringsforslag, som et kommende årsmøde kan stemme om. Hvis diskussionen til gengæld peger på, at programmet er helt forkert og udtrykker en holdning til principper, visioner og strategi, som ikke dækker medlemmernes synspunkter i dag, så - men kun på den baggrund - må det overvejes at sætte gang i formuleringen af et helt nyt program.
SAP's medlemmer ser frem til at diskutere og udvikle disse tanker med andre Enhedsliste-medlemmer på afdelingsmøder, på strategiseminaret, i Netforum, i R+G og på Årsmødet.

Vedtaget af SAP's Landsledelse den 18. februar 2012.

 Denne uges kommentar fra SAP er lidt skæv i forhold til vores normale ugekommentarer. Det er SAP's Landsledelses indspark til årsmødediskussionen om dokumentet "Enhedslistens mål 2012-2016", som bl.a. foregår på strategiseminaret i Middelfart den 25.februar.

 Årsmødeforslaget "Enhedslistens mål 2012-2016", som der refereres til i
ovenstående, er trykt i "Rød+Grøn" dec.2011 - og kan også læses
her

 

Tip en ven       |     Print  

Kommentarer fra brugerne

Arbejderklassen

Kære venner, I bliver ved med at tale om arbejderklassen, men hvor mange lønmodtagere forstår sig selv som arbejdere og som en del af en speciel klasse? I store dele af befolkningen vækker ordet 'arbejderklasse' modvilje. Det må I da vide. Derfor må det da gælde om at finde et nyt og bedre udtryk for alle os mere eller mindre magtesløse. Kort sagt: forny sprogbruget så det passer til vores nuværende virkelighed og slip den sproglige tilknytning til fortidens teorier! Venligst, Dan Nielsen

Dan Nielsen d. 01.03.12

Arbejderklassen er der

Hej Dan, Min opfattelse er, at der objektivt set eksisterer en samfundsklasse med fælles interesser, som står i modsætning til en kapitalistklasse. Analysen bag det standpunkt kan du finde i en artikel, jeg for et par år siden skrev sammen med Anders Hadberg: http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=481 Så er jeg helt enig med dig i, at en stor del af arbejderklassen ikke ser sig selv som arbejdere og som en del af en klasse. (Men sådan var det i øvrigt også for 50, for 100 og for 150 år siden.) For mig er det kernen i en socialistisk strategi og dermed en af de vigtigste opgaver for et socialistisk partis at finde ud af, hvordan arbejderklassen bliver bevidst om de fælles interesser, herunder den objektive fælles interesse i at afskaffe kapitalismen og erstatte det med et socialistisk samfund. En del af den strategi KAN være at finde et andet ord for arbejderklassen. Indtil videre har jeg ikke selv været kreativ nok til at finde et bedre ord, og jeg har heller ikke stødt på andre bidrag, som overbeviste mig. Men altså tre diskussioner: 1) Er der en klasse i samfundet med objektive fælles interesser? 2) Hvis der er, hvordan skal vi så ”klassebevidsthed”? 3) Hvad skal vi kalde den klasse?. Bedste hilsener, Michael Voss, medlem af SAP

Michael Voss d. 01.03.12

Skriv kommentar

For at undgå misbrug skal du nedenfor i feltet "Kodeord" indtaste: r0Ng7X
Kodeord:
Navn:
E-mail:
Overskrift:

Socialistisk Arbejderpolitik - Studiestræde 24, o.g. 1.sal - 1455 København K - (+45) 3333 7948 - sap@sap-fi.dk