Kommentar: Aarhus viser vejen

Enhedslistens folketingsgruppe sidder midt i forhandlingerne om skattereform. Konsekvenserne af andre folketingsforlig og en skattereform for den næste finanslov diskuteres på livet løs. I mange kommuner er Enhedslistens lokal-afdelinger ved at forberede sig på budgetforhandlingerne.

Det rejser konstant principielle spørgsmål og svære taktiske valg. Hvordan kommer Enhedslisten i offensiven for en antikapitalistisk vej ud af krisen? Hvordan støtter og inspirerer partiet til modstand, mobilisering og organisering? Hvordan kan de folkevalgte bruge deres position til at lægge mest mulig pres på de andre partier, blokere nedskæringer eller måske lige frem opnå forbedringer?

Den type spørgsmål bragte for et par uger siden Enhedslistens Aarhus-afdeling ud i en kortvarig krise.
Kort fortalt indgik Enhedslistens eneste byrådsmedlem i et forlig på skoleområdet. Det omfattede fremskridt på nogle områder, men det indeholdt også lukning af tre skoler og andre forringelser. Forringelserne var ikke så omfattende, som der var lagt op til, men forringelser var det.
Byrådsmedlemmet forsvarede forliget. Blandt argumenterne var, at det var det bedste resultat inden for den givne – nedskårede – økonomiske ramme.
Fra det øjeblik forliget var underskrevet, rejste der sig markante protester fra forældre og andre. I forhold til en af skolerne blev der hurtigt mobiliseret og organiseret til modstand.
Det konkrete forlig havde ikke været forelagt afdelingens medlemsmøde eller
bestyrelse, og umiddelbart efter offentliggørelsen besluttede et afdelingsmøde med alle stemmer mod én, at afdelingen var imod forliget, og at byrådsmedlemmet skulle trække sig fra forliget øjeblikkeligt.
I første omgang afviste byrådsmedlemmet at trække sig fra forliget, men efter en uges heftig intern debat meddelte hun, at hun ikke støtter aftalen og vil stemme imod den i kommunalbestyrelsen.

Krisen i Aarhus-afdelingen havde sine egne særtræk, men enhver Enhedsliste-afdeling med kommunalbestyrelsesmedlemmer og partiet som helhed vil komme ud for uenigheder om, hvordan man skal anvende partiets program og parlamentariske retningslinjer i forhold til konkrete forlig. Ingen afdeling vil være garanteret mod, at parlamentariske repræsentanter går over grænsen og kommer i modstrid med sit bagland i partiet.Derfor er det vigtigt at lære af, hvordan afdelingen håndterede forløbet.
For det første stod afdelingen fast på, at Enhedslisten ikke støtter nedskæringer. Heller ikke, når den økonomiske krise og de regeringsfastsatte rammer lægger op til det. Og slet ikke med henvisning til at tidligere indgåede aftaler har begrænset det økonomiske råderum på et bestemt område. Vi ved, at nedskæringerne ikke er nødvendige. Folketinget har muligheden for at hente pengene andre steder og stille dem til rådighed for kommunal velfærd, og den økonomiske krise er ikke en naturlov, men udspringer af den kapitalistiske indretning af samfundet.
For det andet valgte afdelingen at prioritere den folkelige mobilisering mod nedskæring frem for ”fællesskabet” med andre partier i byrådet. Afdelingen deltog og deltager i aktiviteterne mod skolelukningen, og forældrene har givet tydeligt udtryk for, at beslutningen om at stemme mod nedskæringen er en stor opmuntring, selv om der stadig er flertal bag forliget. Med dette fokus bidrog afdelingen langt mere til at påvirke beslutningerne end en nok så velovervejet forhandlingstaktik på rådhuset.
For det tredje stod afdelingen fast på, at Enhedslistens valgte i parlamentariske forsamlinger repræsenterer partiet og partiets politik. Det er det mandat, de er valgt på. De er ikke privatpersoner, der på egen hånd afgør, hvad de skal arbejde og stemme for. Det fremgår klart af partiets love, og det har de oven i købet skrevet under på. Det er et vigtigt princip, fordi det er en garanti til vælgerne på, hvad de kan regne med fra partiets valgte repræsentanter, og det er med til at forankre kommunalbestyrelsesmedlemmerne i virkeligheden uden for rådhuset og ”fællesskabet” med de andre politikere. Heldigvis kom byrådsmedlemmet frem til den erkendelse i sidste øjeblik.

Naturligvis ville det have været bedre, hvis byrådsmedlemmet af sig selv havde forstået, at det ikke var et forlig for en Enhedslisterepræsentant, eller hvis der havde været en tættere dialog inden underskrivelsen. Men med denne håndtering af sagen har Aarhus-afdelingen – med bestyrelsen som den udfarende kraft – vist, at Enhedslisten grundlæggende er i en god tilstand. Kommende situationer vil ikke være identiske, og det vil ikke være muligt at slå op i en Aarhus-facitliste, men hvis andre afdelinger, hovedbestyrelsen og folketingsgruppen arbejder ud fra samme grundindstilling, vil Enhedslisten være godt rustet til kommende kampe og kampagner – og uenigheder.

SAP’s forretningsudvalg, 8. juni 2012

Tip en ven | Print