Kommentar: Folkeligt pres må sprænge finanslovs-forslagets rammer

Nulvækst i det offentlige forbrug. Nedskæring af de offentlige investeringer. Smalhals i kommuner og regioner. Og fravær af markante initiativer til at øge beskæftigelsen.

Med forslaget til finanslov for 2013 fortsætter regeringen ad det blinde spor, som den begav sig ud af med regeringsgrundlaget, og som med skattereformen før sommeren førte den ud i et politisk stormvejr. Det er den borgerlige nedskæringspolitik, som igen sætter rammen om regeringens økonomiske politik og som igen vil bringe den i modsætning til de folkelige kræfter som bragte den til magten.
Med fuld fart har regeringen sat kursen mod afgrunden. Med blikket stift rettet mod den borgerlige kriseløsnings dogmer om gældsnedbringelse, nedskæringer i den offentlige sektor og fortsat privatisering af offentlige opgaver kørte regeringen forbi det første advarselsskilt, da trepartsforhandlingerne brød sammen. Den kørte forbi det andet advarselsskilt, da den overså utilfredsheden i vælgerbefolkningen, som strømmede til blå blok. Og den overså tredje advarselsskilt, da den sprang fra forhandlingerne med Enhedslisten og lavede skatteaftale med Venstre og Konservative. Reaktionen kom da også prompte: nedsmeltning af S og SF i meningsmålingerne og massive fremgang til Enhedslisten.
Efter et finansår med blå økonomisk politik, hvor regeringen har lavet en række mindre aftaler om økonomi med Enhedslisten, tegner det til, at finansloven bliver denne regerings sidste chance.
For der er ingen tvivl om at finanslovs-forslagets rammer må sprænges.
Selvom finansloven indeholder gode elementer som
- En ungepakke på 193 mio.kr., som lå i støbeskeen med Enhedslisten under skatteforhandlingerne
- Et uddannelsesløft af ledige og målrettet jobindsats for dagpengemodtagere sidst i deres dagpengeperiode på 300 mio.kr.
- Ny Storstrømsbro til 3,9 mia.kr.
- Videreførelse af en række uddannelsesbevillinger, som stod til at bortfalde
- En række investeringer i kommuner og regioner, som stammer fra finanslovsaftalen for 2012
Så er der også mange tidsler, som ikke er til at overse:
- 200 mio.kr. skal spares på voksendanskundervisning
- 300 mio.kr. skal spares i DSB
- Afskaffelse af tilskud til grøn renovering (BoligJobplanen – lavet med Enhedslisten)
- Nulvækst i det offentlige forbrug (0,1 pct. vækst i 2013)
- Nedskæringer på de offentlige investeringer på 11,5 pct.
Dertil kommer alt det, der burde være i en finanslov, som gavner arbejderklassen og viser en vej ud af krisen.
Den stramme nedskæringspolitik indebærer at den samlede offentlige efterspørgsel har en negativ effekt på BNP-væksten. Kun de ”private” initiativer, som regeringen har taget, investeringsvinduet (med EL), kickstart og energiforliget sikrer at den samlede finanspolitik bidrager positivt til vækst og jobskabelse.
Samtidig kommer finansloven oven på skattereformen, der giver skattelettelser til de rigeste og lader de arbejdsløse betale.
Vi befinder os i en situation, hvor fyringer i det offentlige er motor i at trække beskæftigelsen ned, hvor titusinder står til at falde ud af dagpengesystemet, hvor regeringen har forringet vilkårene for 55.000 fleksjobbere, og hvor den økonomiske krise i Europa står til at slå bunden ud af økonomierne i det kommende år. I den situation, virker regeringens fastklamren til model-økonomerne virkelighedsfjern.
Kun en slagkraftig folkelig bevægelse kan råbe regeringspartierne, S og SF, op. Enhedslisten må arbejde for at en sådan bevægelse får momentum. Partiet har indtil videre kastet alle sine kræfter ind i en dialog med befolkningen i fire spor, som alle betyder, at fagforeninger, studenter og miljøorganisationer, afdelinger, folk på gaden og de faglige hovedorganisationer formulere krav til regeringens kursskifte.
Men Enhedslisten må også kaste sine kræfter ind i at styrke bevægelsen indefra ved at sætte sig i spidsen for mobiliseringer lokalt og nationalt. Både op til 2. oktober på folketingets åbningsdag, men også mens forhandlingerne står på.
Stillet overfor regeringens forslag til finanslov må Enhedslisten være bevægelsens talerør i Folketinget. Både ved at fremføre kravene fra bevægelsen til finanslovsforhandlingerne, men også vise, at partiet vil en helt anden retning.
Enhedslistens centrale krav til den foreliggende finanslov må være:
- Markant investering i jobskabelse
- Ingen må falde ud af dagpengesystemet 1. januar 2013
- Kompensation til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, fleksjobbere, og sygedagpengemodtagere, som rammes af lavere overførselsindkomster
- Pres på løn- og arbejdsvilkår skal bekæmpes
- Mere og bedre velfærd
- Finansieringen findes hos bankerne, de rige og deres formuer, samt spekulanter