12.03.10 | Fjerde Internationale
Udtalelse fra Fjerde Internationales verdenskongres.
I slutningen af april 2009 udførte den peruanske regering en brutal undertrykkelse af indfødte folk i den peruvianske regnskov, som havde protesteret mod det dekret, der gav autorisation til at udnytte olien på deres forfædres land inden for rammen af frihandelsaftalen mellem USA og Peru.
Det, der nu er kendt som ”Bagua massakren”, kostede omkring 50 mennesker livet. Konsekvensen af denne massakre er stadig følelig for folkene i regionen i dag. Alberto Pizango, der er indfødt leder fra den Interetniske Sammenslutning for Uvikling af de Peruanske Skove (AIDESEP) har for eksempel været udsat for retslig chikane. Han er for tiden i eksil i Nicaragua og har fået forbud mod at vende tilbage til sit eget land. Han er også forhindret i at rejse andre steder hen på grund af en arrestordre fra Interpol.
Fjerde Internationales 16. kongres erklærer sin fulde støtte til indfødte folks rettigheder til deres land, og kræver en øjeblikkelig afslutning på de politiske anklager og retssagerne mod Alberto Pizango, såvel som genoprettelse af hans ret til frit at vende tilbage til sit land.
27. februar 2010