Nej til krig mod Irak

Præsident Bush forbereder sig på krig mod Irak under dække af, at Saddam Hussein truer verden med "masseødelæggelsesvåben". Hvis det var grunden, hvorfor så ikke angribe Pakistan, et korrupt diktatur som ikke bare besidder masseødelæggelsesvåben – atombomber – men gang på gang har der været fare for at de blev brugt mod nabolandet Indien.

 

Vi støtter international våbenkontrol – men ikke kun i Irak. Verdens største lager af masseødelæggelsesvåben befinder sig i USA, hvor militærbudgettet for 2003 er øget til 396 milliarder US-dollar. Der er ikke fremlagt nogen beviser for, at Irak besidder eller er ved at udvikle masseødelæggelsesvåben, som udgør en trussel mod verden. Under og efter Golfkrigen blev langt størstedelen af disse destrueret. Alligevel har FN's Sikkerhedsråd brugt denne påståede trussel som begrundelse for en økonomisk blokade mod 22 millioner irakere. En UNICEF-rapport fra 1999 anslog, at en halv million børn er døde som en direkte følge af sanktionerne siden 1990. Hverken besiddelse af masseødelæggelsesvåben eller en eller anden diktators intentioner om at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben kan retfærdiggøre sanktioner eller en krig, der først og fremmest går ud over civilbefolkningen.

 

Den irakiske befolkning lider ikke kun under de internationale sanktioner, men også under den brutale undertrykkelse fra det regime, som Saddam Hussein står i spidsen for. Arbejdere og bønder i Irak har, ligesom de nationale mindretal i landet, al mulig grund til at bekæmpe dette regime som forudsætning for at opnå sociale fremskridt og demokratiske rettigheder, herunder respekt for etniske, kulturelle og religiøse forskelle. Men disse rettigheder kan ikke opnås i en alliance med USA-imperialismen og dens allierede, som først og fremmest er interesseret i et stærkt provestligt styre, som kan sikre stabilitet i området, så imperialistiske firmaer kan få adgang til Iraks umådelige olieressourcer.