Print  

SAPs historie

SAP blev dannet i 1980, i form af en navneforandring fra Revolutionære Socialisters Forbund (RSF). Men SAP har rødder længere tilbage i trotskistiske smågrupper, der har eksisteret i Danmark siden midten af 1930’erne.

Fra 1950’erne og frem indgik disse i SF og senere VS, men var også drivende i bl.a. den tidlige Vietnambevægelse. SAP har dog mere umiddelbart organisatoriske rødder i Socialistisk Ungdoms Forum, der i 1970 blev trotskistisk domineret og derpå omdøbt, i 1973 til Revolutionære Socialisters Forbund, i 1980 til SAP.

Organisatorisk udvikling

Navneforandringen til SAP skete i forbindelse med opstilling til kommune- og folketingsvalg, hvor partiet dog aldrig fik noget gennembrud. Tre gange fik SAP ca. 2.000 stemmer ved folketingsvalg i 1980'erne. Lidt større succes havde man med opbygningen af en venstrefløj inden for fagforeningerne, hvor mange medlemmer tog arbejde i metalindustrien som led i den såkaldte ’vending mod industrien’.

Delvis i erkendelse af den manglende succes med selvstændig opbygning vedtog SAP i 1986 at tilstræbe enhed blandt venstrefløjens partier og grupperinger på den danske venstrefløj. En række medlemmer opstillede som folketingskandidater på VS’ liste til valget i 1987, uden at opnå repræsentation, og derefter satsede SAP på samarbejde med både VS, DKP og uafhængige venstrefløjskredse i opbygningen af Enhedslisten, der blev indvalgt i Folketinget i 1994.

SAP har dog opretholdt en selvstændig organisation og udgiver bl.a. sit eget tidsskrift (Socialistisk Information) ved siden af aktiviteterne i Enhedslisten.

Politik

Som dansk sektion af den trotskistiske Fjerde Internationale har SAP en markant internationalistisk linje, der blandt andet kommer til en strategisk målsætning om en verdensrevolutionær proces som en interaktion mellem forskellige sektorer af kloden. SAPs revolutionære socialisme bygger desuden på en skarp afstandtagen fra bureaukratiske, autoritære styreformer, både i lande som Sovjetunionen og i de vestlige landes arbejderbevægelser. I stedet fordres et socialistisk demokrati, baseret på ytrings- og organisationsfrihed, og arbejdernes selvorganisering. 

Ligeledes understreges det i partiets program, at en socialistisk samfundsforandring må gennemføres af et aktivt befolkningsflertal. Arbejderklassen ses som den centrale aktør i en sådan forandring, men SAP anbefaler samtidig selvorganisering for undertrykte grupper i andre spørgsmål, bl.a. når det gælder feminisme, antiracisme og seksuelle minoriteter.