Modtag SAPs ugekommentar

Enhedslisten på venstrekurs.

den kommende periode stiller nye krav til Enhedslisten

1 Et bud på en aktuel venstrekurs
2 Nye tider, nye krav, nye svar
3 Ny periode i klassekampen – nye udfordringer og større ansvar
4 Sæt kursen til venstre – i tide
5 For en aktivering, mobilisering og organisering af Enhedslisten som aktivistparti
6 Hvad betyder dette for SAP's arbejde i Enhedslisten fremover?

Enhedslisten står overfor store udfordringer de kommende år, og presset fra reformistiske og populistiske tendenser vil være massivt – både udefra og indefra. Det er vigtigere end nogensinde i partiets historie, at vi ikke overgiver os til kompromissøgende 'realpolitik' inden for systemets rammer, men stædigt holder kursen til venstre, dvs. organiserer for reelle forandringer til fordel for arbejderklassen og folk på overførselsindkomst.

I Enhedslistens første 15-17 år arbejdede vi politisk i en situation med en relativt velfungerende dansk kapitalistisk økonomi, uden massive angreb på arbejderklassens levestandard – men med snigende liberalisering og angreb på de mest udbyttede og/eller udsatte dele af arbejderklassen og folk på overførselsindkomst – og uden store politiske konfrontationer, som tydeliggjorde modsætningen mellem reformistisk tilpasning til systemet og revolutionær kritik, modstand og brud med systemet. I disse år sikrede Enhedslisten den organisatoriske synlighed af systemkritik, fastholdt socialistisk politik som en mulighed og var en parlamentarisk vagthund. Det kunne i mange tilfælde have været bedre, men svaghederne har ikke været katastrofale. Men siden 2006 har vi været på vej ind i ny periode med skærpede modsætninger

Det stiller store krav til partiets mod og modenhed. I denne tekst giver SAP nogle bud på, hvor vi ser de væsentligste udfordringer og perspektiver for Enhedslisten.

1. Et bud på en aktuel venstrekurs

SAP's medlemmer har været en del af Enhedslisten fra første dag. Gennem årene har vi givet vores bidrag i stort og småt, fra plakatopsætning og organisering på arbejdspladser og i lokalområder over afdelingsbestyrelser til folketingsmedlemmer, forretningsudvalgsmedlemmer og ansatte. Det har vi gjort, fordi vi mener, at Enhedslisten er et nødvendigt redskab i kampen for et socialistisk samfund.

Vi er gennem årene gået ind i Enhedslistens debatter med vores ideer til, hvordan Enhedslisten kan blive bedre til at løfte opgaven; Senest formulerede vi i 2006 vores forslag til, hvordan Enhedslisten kan udvikle sig i teksten ”Hvad er SAP's projekt?”, opsummeret i slagordene ”mere klasse, mere kamp, mere parti”. De grundlæggende vurderinger i denne tekst arbejder vi stadig ud fra, ligesom vores perspektiv for udvikling af Enhedslisten er det samme. Men den politiske situation har forandret sig siden 2006 – både i Danmark og globalt. Og det er SAP's vurdering, at Enhedslisten står over for på den ene side større udfordringer og på den anden side større muligheder end for blot 3-4 år siden.

I SAP bilder vi os ikke ind, at vi sidder inde med de 'korrekte revolutionære svar' – vores bud på analyser, strategier og taktikker må hele tiden udvikles og rettes til, ikke mindst i samspil med vores andre kammerater i Enhedslisten og SUF. Netop for at kunne gøre det, lægger vi vores vurderinger og forslag åbent frem til debat. I denne tekst vil vi, ud fra analyser af den aktuelle politiske situation, give nogle bud på, hvor Enhedslisten står over for problemer, og hvilken retning SAP vil arbejde for, at Enhedslisten bevæger sig i.

Vi forventer ikke, at alle er enige med os, men vi opfordrer alle andre i Enhedslisten til at give deres bud på de politiske udfordringer, så vi i fællesskab kan diskutere os frem til kvalificerede analyser af og ideer til, hvordan Enhedslisten skal styrke arbejderklassen i kampen under den aktuelle kapitalistiske krise. Og ikke mindst hvordan Enhedslisten kan arbejde for, at arbejderklassen og folk på overførselsindkomst får det bedst mulige ud af et potentielt regeringsskifte.

2. Nye tider, nye krav, nye svar

Siden SAP vedtog dokumentet ’Hvad er SAP’s projekt’, har flere grundlæggende samfundsbevægelser taget fart i Danmark og globalt.

Vi kan konstatere et opsving i mobiliseringerne af mange dele af arbejderklassen – mobiliseringer, der dog hidtil ikke har haft noget samlet udtryk eller retning. Samtidig er højrepopulismen og statsracismen på fremmarch i Europa – en udvikling, der foregår parallelt med mere og mere radikale angreb på de rettigheder, arbejderklassens organisationer har vundet op gennem det 20. århundrede. Hertil kommer en af de værste globale økonomiske kriser i årtier, der er blevet særligt tydelig i form af f.eks. arbejdsløshed inden for det sidste år.

Denne politiske situation stiller arbejderklassens partier overfor svære udfordringer. S og SF i Danmark har desværre valgt at besvare de udfordringer med på den side venstrepopulisme – ofte med racistiske under- og overtoner – og på den anden side en fortsat glidning mod økonomisk liberalisme. Det efterlader Enhedslisten som det eneste parti i Danmark, der kan besvare krisen med antikapitalistiske og socialistiske løsninger.

En sådan politisk situation stiller partier som Enhedslisten over for store vanskeligheder – og store muligheder. Hvis den ophedede klassekamp skal vendes til arbejderklassens fordel, stiller det imidlertid store krav til partiets mod og modenhed.”

Det er SAP’s vurdering, at Enhedslisten har et stort arbejde foran sig. På en række centrale politiske spørgsmål og i forhold til de mobiliseringer, vi kan forvente, er vi i Enhedslisten ikke godt nok klædt på. Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at formulerer en politik og en strategi, der bidrager til arbejderklassens og andre undertryktes kampe, og at vi bliver bedre til at udnytte kapitalismens problemer til at præsentere et grundlæggende alternativ til den nuværende samfundsorden.

A. Krisen

Da den økonomiske krise brød ud, var Enhedslistens forklaringer og politiske svar utilstrækkelige. I begyndelsen var den gennemgående tendens i artikler og udtalelser, at krisen skyldes ”udskejelser” i den finansielle sektor, og løsningsforslagene begrænsede sig til såkaldt keynesianske indgreb med statslige investeringer og anden udpumpning af købekraft. I forlængelse af en sådan forståelse kan 50’ernes og 60’ernes kapitalisme i Danmark fremstå som en lykketilstand, vi skal søge tilbage til.

Svaghederne i Enhedslistens kriseanalyse blev behandlet i to artikler i SI.

Dermed signalerede Enhedslisten, at krisen kan løses gennem politiske indgreb mod de værste udskejelser i kapitalismen, men inden for kapitalismens rammer. Dermed har Enhedslisten forsømt at forberede så mange som muligt på, at det er nødvendigt at stille krav, der gør op med kapitalismen som system.

Enhedslisten har klart og tydeligt afvist bankpakkerne, men har til gengæld kun i meget ringe omfang fremført systemoverskridende krav, som angriber kapitalens magt.

B. Kommunal budgetansvarlighed

Hvor galt det kan gå, hvis Enhedslisten fokuserer på at få ”indflydelse” inden for rammerne af et system, der ikke giver plads til selv små forbedringer, har vi set i København: På baggrund af en medlemsdebat i Københavnsafdelingen, der endte op i mudrede afstemningstemaer, har Københavnsbestyrelsen og Enhedslistens borgerrepræsentationsgruppe fulgt en strategi, hvor man går efter så vidt muligt at være med i bl.a. budgetforlig. Blandt begrundelserne er, at det vil være svært at sidde som Enhedslisteborgmester og skulle forvalte et budget, man ikke står bag, samt at det vil gøre Enhedslisten mindre troværdig i de andre partiers øjne og mindske mulighederne for at deltage i kommende politiske aftaler og forlig, hvis man ikke tager et medansvar for kommunens overordnede økonomi. Og endelig er der argumentet om, at vi altid vil kæmpe for det bedst opnåelige under de givne omstændigheder og at det vil blive langt værre, hvis vi ikke er med.

Hvor katastrofal denne linie er, blev tydeligt i forbindelse med budgettet for 2010. Enhedslisten gik med i et budgetforlig, der indebar store nedskæringer særligt på daginstitutioner, men også på skoler og - skulle det senere vise sig - biblioteker og medborgerhuse. Da pædagoger og forældre op imod kommunalvalget, aktionerede imod forliget, trak Enhedslisten sin støtte til den konkrete udmøntning af en del af nedskæringerne tilbage, hvilket reddede valgresultatet. Efter forhandlinger med de øvrige partier blev udmøntningen ændret, men besparelserne stod tilbage og institutionerne stod med de største nedskæringer siden 2000, hvilket betyder fyringer og merindskrivninger, mens skolerne skulle spare svarende til 3-4 lærere pr. skole, og op mod ¾ af arbejdsmiljøarbejdet blev sparet væk.

Det er muligt, at bestyrelse og BR-gruppe ikke var klar over det fulde omfang af besparelserne og konsekvenserne af dem. Men alle var klar over, at budgettet holdt sig inden for en ramme, hvor de samlede udgifter stort set skulle holdes i ro, selv om der kommer flere børn, flere børn med særlige behov og flere borgere med brug for særlig hjælp. I den situation burde det stå klart for enhver, at budgettet ville indeholde forringelser. Men BR-gruppen og flertallet i bestyrelsen accepterede de rammer, der var stillet op, for ikke at fremstå ”uansvarlige” og urealistiske”.

Hovedproblemet i dette forløb er ikke, om BR-gruppen og bestyrelsen har været vågne nok, har haft tilstrækkelig teknisk indsigt eller fået gode eller dårlige råd fra fagforeningsledere. Hovedproblemet er, at deres hovedmålsætning har været at deltage i budgetforliget, hvorefter de har forsøgt at sikre sig, at forliget ikke indeholdt noget, der kunne forhindre denne deltagelse, frem for at tage som udgangspunkt, hvordan vi skaber mobilisering blandt ansatte og brugere.

Denne kommunalpolitiske linje er ikke vedtaget af Enhedslisten på landsplan, og den går ikke igen i alle kommuner. Men også andre kommunalbestyrelsesmedlemmer har udtalt sig på linje med BR-gruppen.

C. En ny regering

Med udsigten til et regeringsskifte, som vil bringe S og SF i regering, har Enhedslistens repræsentanter valgt at fokusere på at sikre:

at Enhedslisten bliver identificeret med S-SF-blokken og
at love vælgerne, at Enhedslisten får indflydelse, og at det vil være retningsgivende for Enhedslistens arbejde i Folketinget.

Det seneste årsmøde afviste et ændringsforslag, som præciserede, at uden et stærkt udenomsparlamentarisk pres vil en S-SF-regering ikke føre til forbedringer. I brede dele af Enhedslisten er der slet ikke en forståelse for, at partiet har brug for en kombineret politisk og organisatorisk strategi. SAP mener, at sådan en politisk-organisatorisk strategi skal tage udgangspunkt i de vage forhåbninger til et regeringsskifte, som eksisterer i brede dele af befolkningen. Strategien skal bidrage til, at disse forhåbninger udvikler sig til klart formulerede ønsker og krav, der fremføres i organiseret form af bevægelser og organisationer, og som optimalt bakkes op af mobiliseringer.

Med den eksisterende linje risikerer Enhedslisten:

at bidrage til illusioner om, hvad S-SF vil gennemføre på egen hånd – i stedet for at skabe forståelse for, at der skal lægges et pres på dem
at lade muligheden for en politisk mobilisering gå vores næse forbi, fordi Enhedslisten ikke forstår det potentiale, der ligger i at udnytte modsætningerne mellem S-SF-ledelsernes faktiske politik og deres vælgeres forventninger og ønsker
at bidrage til en omfattende langvarig politisk desillusion, når S-SF ikke skaffer forbedring og forandring, men snarere lader sig kue af den økonomiske krise og angriber arbejderbefolkningens forhold – samtidig med at der ikke eksisterer det synlige politiske alternativ til venstre, som Enhedslisten bør være.
at svigte de SF’ere, som til sin tid vil reagere mod SF’s regeringsdeltagelse, når de ser, hvad der fører med sig i praksis – fordi Enhedslisten ikke har medvirket til at synliggøre, at SF kunne have ført en anden politik.
fordi vi vil blive hårdt straffet af skuffede vælgere, som vil identificere os med S-SF-regeringen, selv om Enhedslisten har stået udenfor - og fordi vælgere og aktivister i hvert fald ikke vil se Enhedslistens politik som et muligt alternativ til en S-SF-fallit. Enhedslisten risikerer derfor både at gå drastisk tilbage i stemmetal og miste aktive medlemmer og sympatisører.

3. Ny periode i klassekampen – nye udfordringer og større ansvar

I Enhedslistens første 15-17 år arbejdede vi politisk i en situation med en relativt velfungerende dansk kapitalistisk økonomi, uden massive angreb på arbejderklassens levestandard (men snigende liberalisering og angreb på socialt marginaliserede grupper) og uden store politiske konfrontationer, som tydeliggjorde modsætningen mellem reformistisk tilpasning til systemet og revolutionær kritik, modstand og brud med systemet.

I disse år sikrede Enhedslisten den organisatoriske synlighed af systemkritik, fastholdt socialistisk politik som en mulighed og var en parlamentarisk vagthund. Det kunne måske have været bedre, men svaghederne har ikke været katastrofale.

Men siden 2006 har vi været på vej ind i ny periode med skærpede modsætninger:

Vi har oplevet et begyndende opsving i folkelige mobiliseringer med velfærdsbevægelsen, overenskomstkampen 2008, protester mod kommunale nedskæringer, asylmobiliseringer og klimabevægelse
I sammenhæng med og som resultat af disse mobiliseringer har vi oplevet en politisk venstredrejning, der har givet sig udtryk ved a) tilbagegang for VKO og fremgang for oppositionen b) en drastisk formindsket vægt til De Radikale og andre midterpartier i oppositionen c) et kraftigt ryk til SF, der nærmer sig S i størrelse

Lige nu og i nærmeste fremtid står vi over for to yderligere elementer:

En dyb økonomisk krise, som vil føre til a) hårde angreb fra arbejdsgiverne på arbejderklassens løn- og arbejdsforhold, b) forgældelse og økonomisk sammenbrud hos mange arbejdere c) kraftige nedskæringer på den offentligt finansierede velfærd
Muligheden for en regering bestående af S plus et venstrefløjsparti for første gang i historien

Samlet set kan vi forvente skærpet klassekamp. Og det betyder, at manglen på velfunderet antikapitalisme og klasseforståelse i Enhedslisten ikke længere blot kan diskuteres ud fra konsekvenserne for fremtidige strategier. Det får politiske konsekvenser her og nu – som det bl.a. fremgår af eksemplerne i Afsnit 2./p>

På den ene side skaber den nye periode muligheden for mobilisering, organisering, delresultater, styrket klassebevidsthed, politisk venstredrejning og fremgang for Enhedslisten – hvis Enhedslisten griber chancen.

På den anden side kan det føre til skuffelse og nederlag for arbejderklassen, og det kan i sidste ende ødelægge Enhedslisten.

Hvad vej det går, afhænger ikke alene af, men også af, hvilken kurs Enhedslisten vælger.

4. Sæt kursen til venstre – i tide

Den kurs, der er brug for her og nu og i den nærmeste fremtid, kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

en marxistisk forståelse den kapitalistiske krise og propaganda for antikapitalistiske, systemoverskridende indgreb
en praktisk internationalisme, hvor Enhedslisten udvikler sine politiske svar og sine aktiviteter i tæt samarbejde med andre antikapitalistiske partier og bevægelser rundt om i verden;
en ubetinget ansvarlighed over for arbejderbefolkningen og en parlamentarisk linje, der tager udgangspunkt i, hvad der styrker den folkelige mobilisering – i modsætning til budgetansvarlighed og indflydelse i form af deltagelse i administrationen af nedskæringspolitik
en mobilisering af et folkeligt, udenomsparlamentarisk pres omkring konkrete krav til S-SF i dag og en kommende S-SF-regering
på kollektiv deltagelse i opbygningen af bevægelser på et bredt grundlag og samtidig egne marxistiske analyser af problemerne og klassebaserede antikapitalistiske løsninger, f.eks. omkring klimaspørgsmål og flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Der er derudover - som en del af et aktuelt, troværdigt venstrefløjs-alternativ - brug for udvikling og udbredelse klimapolitikken som en integreret del af Enhedslistens politiske svar, dvs. både som en central del af Enhedslistens kritik af det kapitalistiske system, som en del af de aktuelle forsvarskrav såvel som af de systembrydende krav i vores krisesvar.

5. For en aktivering, mobilisering og organisering af Enhedslisten som aktivistparti
I de seneste to år har vi set vigtige fremskridt i Enhedslisten på to vigtige områder:

Organisering af medlemmerne ud fra deres arbejdsplads, fagforening eller den bevægelse, de er aktive i, er blevet vedtaget på to årsmøder i træk, og det praktiske arbejde er så småt i gang.
Der er en større forståelse i dag af, at HB og FU skal være en politisk-organisatorisk ledelse, som formulerer partiets strategi, og som tager ansvar for organiseringen af de aktive medlemmers politiske indsats i bevægelser og organisationer.

Men der et stykke vej endnu.

Blandt medlemmerne er der stadig ikke en forståelse for nødvendigheden af og mulighederne i at organisere sig sammen med andre Enhedsliste-medlemmer på arbejdsplads, i fagforening eller i bevægelse med henblik på at udvikle bevægelserne og udbrede de politiske løsninger. Og det har vist sig svært at for HB og FU i praksis at påtage sig opgaven som politisk-organisatorisk ledelse.

Uden en fortsat udvikling på disse områder vil det ikke være muligt for Enhedslisten at holde den nødvendige venstrekurs. F.eks. er de organiserede aktive medlemmer i tæt samspil med ledelsen en forudsætning for, at vi på den ene side kan opsamle og kollektivisere et reelt billede af, hvilke ønsker og forventninger S og SF’s bagland har til en ny regering og derudfra lægge en taktik – og at vi på den anden side kan være med til at opbygge det organiserede pres på S-SF for, at de gennemfører forbedringer.

6. Hvad betyder dette for SAP's arbejde i Enhedslisten fremover?

Som nævnt i indledningen vil SAP's rolle som en integreret og loyal del af enhedslisten være som hidtil. Men konklussionerne i det foregående afsnit betyder, at i forhold til Enhedslistens politiske debat:

At SAP's medlemmer som aktive deltager i diskussionerne på afdelingsmøder, i R+G, i hovedbestyrelsen og på årsmødet vil forsøge at overbevise så mange som muligt om, at Enhedslisten skal holde kursen til venstre - som vi har beskrevet i dette dokument
At vi – selv eller (helst) sammen med andre – vil stille forslag til vedtagelser i Enhedslistens kompetente organer, der trækker i den retning.
At vi åbent og ærligt i Enhedslistens diskussioner vil fremføre vores kritik af en politik, der måtte trække i den modsatte retning.
At vi vil prøve at få andre til også at formulere deres bud på en strategi for Enhedslisten. Enhedslisten har behov for en ærlig og gennemsigtig diskussion af forskellige synspunkter.
At vi vil medvirke til at organisere debatmøder, studiekredse og seminarer, hvor synspunkterne kan mødes, og politikken udvikles.
At vi vil stille Socialistisk Information til rådighed for diskussionerne – ikke kun vores egne synspunkter

Undervejs håber vi også, at vi i det mindste kan blive enige med mange om, at Enhedslisten faktisk har brug for en politisk-organisatorisk strategi, som går ud over det parlamentariske – også selv om ikke alle er enige i den strategi, vi foreslår.

Samtidig er vi overbeviste om, at vi selv vil udvikle vores politiske forståelse som et resultat af diskussionerne.

/ Vedtaget på SAPs Landsledelsesmøde d. 7. marts 2010